:::

Nussede sedler under bomuldsskyer

stiger opad og svæver

sagte afsted

aldrig var der mere tyste savspåner til

depressioner blafrer

som lagener i vinden væk

hvisker fra randen af løse laser

hver trævl er snart blevet dus

med navnekære rim

svampe står i kø for at slikke

kalkstøv i silkeskærme

fnuller rinder i hvert besøg

engang skulle vi ikke andet

end slippe fugle fri

for der var brandalarmer

i Buddhas skød.