Glasset smelter ned i varmt metal 

fjedrene fra din grønne lænestol 

strækkes ud af hver spiral

splinter lyser i det grå

bøjet som en færgeplan

læses formlen

flaskehalsen peger på

syge sko som gabte sædet fri

græder for de klatter

stirrer ud af hver sin bund

oboens slyngplante melodi

bærer fostrer ud i pust

her ligger alle de møjsommelige minder

hver en stump fik dybt akut

tomlen i vejret for at fange sin ild.