Du læner dig tilbage  

i det du har læst 

dine rynker  

flyder din næse ugjort 

dine tæers grønne te 

er pulveret som sælger skove 

synet er øjnene hver gang de vil ånde.

Floden tyder dine efeuklædte gavle

der vokser en godsvogn

ud af de fangne spurve

de pikker dagene af en andens hånd.

Du hyler næsten som en hund

du er ude at tælle

minderne 

der vender svaner af en vase

flok efter flok har retning

mod marken med den grønne vinterbyg.

Kalenderen hænger døv

det sidste æble ser mørket dø ud

det unævnelige du løfter

ud af det unævnelige

ser æselører blive forsålet

alle sjæle på vej til et sted

som ikke findes her.