”De finder i hinanden deres skoleårs tro på sig selv som
herrerace. For Herlufsholm giver én søjle at klamre sig til. For nogle bærer
den dem gennem livet. Herlufsholm lover den mest formørkede, sekteriske og
uhumanistiske af alle den moderne verdens udfrielser. Her kan man gennem
underkastelse, uniformering, lydighed og ritualiseret voldsudøvelse blive
übermensch.
Den sociopatiske vildfarelse blandt eleverne og skolens
støtter er, at Herlufsholm er elitens arnested. Skolens selvforståelse hviler
på, at her blev adelens unger opfostret til at herske, embedsmændenes børn
udlært i med den rette herrementalitet at administrere, riges børn oplært i
uden argument at acceptere deres gudgivne overlegenhed. De havde jo alle gået
på Herlufsholm.
Det mest giftige bid, som slangen sætter i brystet på
Herlufsholms børn, er løftet om for evigt at tilhøre herreracen. Afstivet af
ens, lyseblå polyesterskjorter hængt op i deres plastisk skinnende nylonslips
holder skolens elever meningsløsheden ud. De fejrer den, og dem, der ikke
hurtigt forlader stedet, bliver oftest deres bødlers apologeter. Det er et
Stockholm-syndrom af uhyggelige, historiske proportioner.
Herlufsholms lydige elever bliver lovet en plads i det
evige, overlegne liv på jord. Vi lærte, at her blev samfundets magthavere
uddannet, her ville vi blive lukket ind i den danske histories kommandocentral.”
Kasper Hansen i Dagbladet Information 2004 om sit ophold på Herlufsholm
Kostskole i begyndelsen af 90’erne. Hele artiklen om tre års fornedrelse og sjælelig forgiftning kan læses HER.
No comments:
Post a Comment