Jeg fortalte mig selv bedre historier
det var sådan, det begyndte
det var sådan, det fortsatte
hjulet blev ved at hvirvle rundt
lige meget hvor mange katastrofer
hvor mange trækninger
for at dække smertestedet
lige meget hvor meget bevidstheder
blev søgt retoucheret
var der altid én
der kunne stemme
den anden op
ingenting kunne helt forsvinde
selvom det ikke mere var at se
oplevelserne spillede duo med det ukendte
der var en glasmur
men der var intet glas mellem vores hænder
fingrene kunne bøje sig ind mellem hinanden
imens jeg mærkede fremtiden allerede til stede
over vores hoveder
da vi skulle til at bade
og noget førte os
i hver sin retning
for at vi kunne skåne
det vi havde til fælles
og det var dig, søster,
som endnu ikke var født.
No comments:
Post a Comment