Saturday, 8 January 2022

:::

 

Jeg føler ikke andet end sorg, når jeg tænker på klodens millioner og atter millioner mennesker injiceret med genterapien; især fortvivlende er det at tænke på de ind til nu ca 4 %, der har fået så stærke mén, at de lever i et sandt hverdagshelvede alle døgnets timer. Fortvivlelsen skyldes både deres ekstreme lidelser og den samtidige udsigt til, at vi inden for den resttid, de har at leve i, sandsynligvis ikke finder nogen anvendelig kur, der kan bringe dem tilbage til et tåleligt liv.



 



 

2 comments:

Anonymous said...

Jeg føler også sorg. Men det er en ganske anden sorg der stikker så meget dybere. Den sorg kender du vel nok slet ikke? Gør du vel?

Anonymous said...

Folk der vil redde verden men glemmer sine egne er hykleriske. Uh, du kan tro at jeg kender nogle stykker, efterhånden! Fælles for jeres slags er at I er åh så kloge på verden og regeringsmagterne. I ved hvad der skal til for at redde delfiner og små stikkende skorpioner. I ved, hvordan det hele hænger sammen, men hey, kig dybt i egen barm. Se lige hvad der gik i stykker, ja se! hvad der aldrig nogensinde kan limes sammen igen.

Skam dig!