Under ordene høres sneen døsigt falde
sne som du vil mindes
som stilhed før du skreg
urmørket ud
når først du ved
at du skal dø
er din lykke
ramt af en dyne
du ikke kan løfte
og gennem alle slørene ser du
der altid er noget
der forhindrer dig i
helt at bestemme over liv
lavt toner det gennem din søvn
fjernt og dumpt ligger sneen over verden
under sneen høres ordene kærligt hvisket.
No comments:
Post a Comment