Domfældelsen

 

Domfældelsen

rejser sig fra jordens dyb

afklæd dig din flammeskrift

træet er sin egen økses skaft

i en flodseng

i den sorte morgen

i varmen fra et sammenbrud.

Hvordan den sene cement

sætter sig over jer

kys jeres struber straks

før den store transformation

jeg ser jer åreknuse alle skærmes tid

vinterdvalen vokser over jer

brisler springer rundt som dyr

i en flodseng

i den sorte morgen

i varmen fra et sammenbrud.

Ugenkendt glæde sitrer;

i sygesenge

rejser den enkeltes kår sig op

respekten skriver alle inskriptioner

syv lange år steg som røg

fra lidelser begravet

i vores hjemfaldne morgenstund

i en flodseng

i den sorte morgen

i varmen fra et sammenbrud.