Domfældelsen
rejser sig fra jordens dyb
afklæd dig din flammeskrift
træet er sin egen økses skaft
i en flodseng
i den sorte morgen
i varmen fra et sammenbrud.
Hvordan den sene cement
sætter sig over jer
kys jeres struber straks
før den store transformation
jeg ser jer åreknuse alle skærmes tid
vinterdvalen vokser over jer
brisler springer rundt som dyr
i en flodseng
i den sorte morgen
i varmen fra et sammenbrud.
Ugenkendt glæde sitrer;
i sygesenge
rejser den enkeltes kår sig op
respekten skriver alle inskriptioner
syv lange år steg som røg
fra lidelser begravet
i vores hjemfaldne morgenstund
i en flodseng
i den sorte morgen
i varmen fra et sammenbrud.
No comments:
Post a Comment