En dag finder I mig og I finder intet andet af mig
end en føntørret tosse og to myg
og to føntørrere badet i myg
alt huden skrællet til benet
og knoglerne ganske porøse
og der hvor næsen sad
hvor kødet var blødt og næsen næsten
fint forvævet brusk
der hvor sjælen sad lappet sammen
af tysthed og had
hvis bare visdommen som jeg kaldte dumhed
havde efterladt en eneste sko
og budbringeren havde hæftet
en konvolut med et budskab
uåbnet og intet andet
end konvolutten selv
så ville I forstå
at alt det I ikke kunne finde
var alt det I fandt.
No comments:
Post a Comment