Et dyk kun for at mumle
skovl nu for helvede de tuer helt på plads
cis-mol opgav os alle
i det kor vi lukkede med et hik;
stod døren på klem oversatte du
verden til film
op kom meget du troede du havde
kysset farvel
cis-mol fik os til at opgive
vandet mellem alverdens brønde
tatoverede violer rejste sig
pandemisk for foden af kolossen
feberlys i tusind stråler, feberlys
og al vores sikkerhed
blev der raflet om
langs hotellerne, foran kirkerne, udenfor biograferne
stod vi i kø
som pissemyre foran et øje
tænderne klaprede tyranisk som gamle skrivemaskiner
ingen ville lukke os ind
men nøjsomheden opfandt
flere kort, flere pas og flere grænsebomme
hvor var orkanen som lagde landet øde
hvilken verdens moder
gjorde ikke hvad hun kunne
at lykken skulle finde de fortabte
i hvert et lyn, de havde sagt
ønskebrønden var fuld af.
No comments:
Post a Comment