T.R.:AUM

Vi var inde i maskinrummet vi betragtede de små ændringer der hele tiden skete vi klappede hunden hunden var ikke død den slappede bare rigtig godt af inde i maskinrummet hvor hjerteslagene kørte på dobbelt destortion og bølgerne af bas gav os tomhedens ro alle de små ændringer som hele tiden skete klappede os inde i maskinrummet vi betragtede at de klappede og tonerne holdt aldrig op blev aldrig afbrudt men fortsatte bare hele tiden skete vi inde i maskinrummet hvor ekkoet af vores åndedrag blev forstærket i det uendelige som en flodbølge der var over os og blev et himmelrum af små ændringer inde i maskinrummet var vi og de små ændringer fik os til at glemme alt om hvordan vi i virkeligheden hele tiden døde med små ændringer trådte vi ind i et andet universelv inde i maskinrummet som var en færge af lyd og elektriske impulser vi red på tonerne og var selv den lyd vi betragtede de små ændringer var livet selv som det voksede ud af os vores lunger slap billeder ud i æteren vi alle kunne dele med hinanden vi kravlede op af hvert billedes stærke lianer vores lunger var efeuens lattermilde glæde ved spurvenes pludren det var de små ændringer som hele tiden sker i bikager sad vi i ankler til knæene og lod rummene synge igennem os vi var et med alle væsener alle væsener var et med os gennem vores åndedrag delte vi skæbne med alt.