Gradvise ændringers radikale katastrofe

Det er rigtig, at det er vanskeligt at ændre adfærd. Til gengæld er det ikke svært at bringe frygt frem i folkemassen. Men et opmalet trusselsbillede får ikke hele folket til radikalt at ændre adfærd fra den ene dag til den anden. Til gengæld sløre frygten hver enkelt menneskes evne til at se klart. Og under et sådant manglende klarsyn accepteres enhver gradvise justering, der foretages i henhold til den opmalede frygt. Glidningen fra sundhedsfaglige tiltag over til såkaldt sundhedspolitiske tiltag sker om ikke umærkeligt så dog vedvarende. Ord som MENTALHYGIEJNE, TANKEKONTROL og ENSRETNING synes at være ord, der ligger på tungen, som beskrivende for den retning en sundhedspolitik, der mere og mere bliver sig sit eget væsens vilje i stigende grad frigjort fra sundhedsfaglige belæg, bevæger sig både i sit sprog, sin ageren og sine lovgivningsmæssige tiltag. Magten udstiller således sig selv, som det, den er.

Vi står foran eller midt i fundamentale samfundsmæssige forandringer; og vi skal glæde os over, at en ny kultur nu er ved at blive født.

Det er ikke politisk vilje til handling, der mangler, det kan vi se af den foreliggende situation. Spørgsmålet er blot, hvilken idé det egentlig er politikerne (tror) de har spændt sig for.