Slædehunden
har slugt Danmark og gemmer sig i et fotoalbum på et magasin for tissetrængende
hunde. Den røde løber står lodret klemt inde mellem valglokalernes lys og de
sammensyede svaner. Der er intet billede at se i sin helhed længere. Alle vender
ryggen til mågestellet, imens færgerne løfter sig over bølger, ingen så komme.
Den stolte nat synger stille i sit silkesjal
langsom hvirvel stiger lodret op
kirketårnet toner klokkens sene slag
i faldskærmsremme hænger flokke af forkerte sjæle
en lille kurv som vipper mellem siv
har skalperet den halve by
åndekys farver mimerummet rødt
et reb at vinke sit farvel
stik dit skib i bølgegangens ærme
nødråb evigt gået vildt
dykker lyden af forsvundne ben
hvem har set sin smerte klemme sig til døde
om sin egen kniv
stikket suget baglæns op i bombefly
kyklopen bapper på sin molotovcigar
væk mig før jeg glemmer døgnets bønner
afladsstolen synker stadig stille
de frigivne bobler
glider elskovsvilligt op
med ribsemblemers hastige fart
ønskevippen fester i dit fald
den anden halvdel stærkt belyst af måner.
...
Under stenene synger
en visdom fra en fjern fortid
en hemmelighed, kun kendt af få
så hviskende, så sagte.
...
Jeg lægger øret til
og hører tonerne spille
en melodi af livets mysterium
og mit hjerte fyldes med glæde.
...
Under stenene synger
en hemmelighed
af skabninger,
en helhed levende og sårbar.
...
Der findes skønhed i hvert et hjørne,
i hvert et lille øjeblik.
Som en dråbe på en sten,
er hvert et væsen en gave.
...
Mosset vokser blidt på stenene
som perler på tråde
i morgenduggens dråber spejles
et eventyr fra hver.
...
Lav strækker arme
mod himlens blå
vinden danser
som en kærkommen gæst
der bor et eventyr i hver eneste dråbe.
...
...
...
...
Huset peger lys ind i skyggen
under den orientalske bøgs åbne rum
ulve vil fange asken i Ginnungagap
ulve vil fange tjørnetræets skygge
under gærdesmuttens bo
døgnets typiske tåspids øvelse
dypper kys i tårer
hver dråbe varm som tis.
Russisk skilla står og lyser i gruset.
Vokalposer store som færger
omslutter deres stjernehimmel
veksler peger på faren
forkølede violer falder fra en sky
op ad en grundfjeldsåre stiger vågehullet
under den tålte urkraft åbnes slusen
ulve vil fange uheldet før azalea blomstrer
rugmarken kysser elve poser blod.
Bulbul sirekto barriecito
pynæssæ zunzuneo
myra parakali wodenaz
manta meira
lubkarpenli zunaira.
Igennem alt
farvernes tavse steder.
Piratfisk dominerer børn
kun for at bøje geisha til ental.
Himlens fascistiske skønhed
fra mit aldrig knudrede gigantiske væsen.
Jorden rejser sig kolossal
i hver fødsel.
Natten forladt af sig selv
vender, falder, standser, er
falder
jeg.
Mørkets varme rige seng slynger
kradsende overflader
ind i drømmens opera -
evig jalousi.
At vi skal lyse ud af varmens arme
at vi undertiden endda er ret virkelige -
bare højest uindtagelige.
Himlens vanvid i indespærret gnist -
flammende farvel.
Kronede dage kræver
vandet jeg ville.
Følelsen forbliver
uanset hver enkelte
tids adskilte hændelse
sublimeret
i modsætningernes sammenhørighed
og sådan et forløb
er altid en chance
for at begribe
en helhed
smerten i bedste fald
kun kan opfatte
som englenes vinger.
Du er alle dine porte
både svaner og tårne.
Med flammehænder
foran din afgrunds ansigt
beskytter du
alt som er familie.
Himlen har sine skabningers sfære
og du har alle nøglerne
til hver en hæmnings moder.
Det, der skar en stump af bjergets ro
og sammenlagt blev mere
end dine hænders ansigt
gør dig til trefoldighedens barn.
For du har lagt dit ansigt
ned i lygtens dyb
og trukket haiku op af halsen.
Jeg ved, du synes
det er sjovt
at ligne en million
og stadig
være helt unik
indeni.
Med universets store tomrum
som et ekko af dit jeg.
Verdenslæben ser gnidende muler
give søerne glubende støv
til at bemale hver gnist
nogen savner rudernes suveræne vindfang
tunler til at save noget solfyldt ud af æg
nådefuld feminin disfavør
filmer sin egen biografprojektør
gæller sætter hver skygge på plads til sidst
din smilende nakke bag persiske slør
hører min elskovs sang
på syndens stumtjener
hænger skæbnen sine poser så sent
at hovederne gråner
farver tænder rækken af pæle
med måger og slim
vægge tømmes for tråde til en hvisken står rent
laviner opfylder spådommens vægt
gådefulde lys benåder din isse
gamle møbler opsnuser gudernes slægt
berusede snuder bjæffer af slæbende måner
frosten fanger hundene tisse
elastikker strækkes ud mellem rim.
Lyt godt efter
så kan du høre et ekko
af ecco.
Du kan evt forstærke lyden
ved at hælde cola
ned i din sko.
Jeg voksede legesyg op
hørte hvordan hestene tav
på rumpen kurrede jeg henover gulvet til hullet
rillerne kildede afsindigt og betragtede mig
med stadig
stigende uskyld
i de sjove sprækker så jeg en løssluppen stråle
jeg befandt mig vuggende som indeni en hval
mine bare fødder havde endnu intet frø betrådt
ingen drue havde gjort mig svine svimmel
jeg prøvede aldrig at råbe
intet vers røbede hvordan jeg blev skiftet
ingen bukser stod i vejen for míne hullede
fødderne var alt jeg kunne strække
mine øjne modtog dæmpede farver
ingen stemme trængte ind i det lave
jeg var ét med mørket
sov ind i den bitre smag af tørst
hver morgen renvasket
som besøgt af engle.
Ægteskabet med de tusinde hænder
spiller skak
for hvalers stemmer
universets langsomme
nattergal har
sunget studentersøvn ind
i mine ekkosko.
Nal wræf ramol zöllöks
rön heföth fæmyn bennep
gefer mywös lýsh bafdön
gefer woddick nogör sötwel
syböh hawup remal lefdyn
liset rödhok fyvön nypvil
sív argus mhaith eppy fril.
Volvö hæpa pram
punnæl raprul
dranæl gib wulislaw
yky hvam sölö
Danmerika amark kallihafnia
hvaliala syf muilav otodrogana.
Den kvikke vind savner søvn
den tilhører solens fanebårne lys
ridder naturånder ind i poser
for at være dine tæers sø.
Noderne som domfældelse
og guddommelig lykke
strømmer musik ud af rivejernet
det er peberrodens time.
Det er kysset der vælger farverne
og gennemfører jordskælv
for at hæve kul
op til Jupiters vingede lys.
Put prut pint pimp pur pump pump
purnu
pin pit pun prunu pruntu pup
prim
prump print puppi pip min mur
min
mur mum mint mit mirp mit mirp
mut
minur mini minut munni mu ni nit
inuit
itu nut nup nump nitru nitrit nip
ru
rum rut rumput rip rup rutin rumpi
run
rimp rump rumtip rumi ruin ti Tintin
trin tin trim trup tun tur turm tump tut tuut
tit tip tup trip tim timu tutti tup tumt tru
tumpi tippi tuppi trumput timp tiru trit trut
trut trut trut trut trut trut trut trut trut trut.
Jeg er jordklodens forskydninger
jeg er domkirken, havgusen ånder på
jeg er kærhøgen med sit bytte
jeg er sønnen, der finder ligets skønhedsplet
jeg er ulvene, der forsøger at finde vej
gennem krattet
jeg er liget, der husker sit eget rekviem
jeg er tørvemosen
jeg er remmen om halsen
jeg er vandet, der ser sig selv
gennem kroppen
jeg er verdensgyvlen af Paulusbreve
jeg er pælen gennem vampyrens blodtørst
jeg er pinsesolen, som løfter
sorgen langt bort
jeg er det gule, næserne tæller
jeg er undulaten, som fortæller
om døgnet, solen puffer
jeg er næsen fuld af sit korte omdømme
jeg er myggefedt
jeg er himmelranglen
jeg er delfinen, der ser svaner
give solen baghjul
jeg er overskudsbjerget
jeg er svampen, der suger
alle jeres energier til sig
jeg er orgelpiberne i nærmeste kloster
jeg er underskudet på betalingsbalancen
jeg er nærmeste rockerborgs
mest fredelige hjørne
jeg er himmelrummet
jeg er stjernekigger.
Mol limer svaner
hvem er det der vinder, du
savner mer' end du aner
du kan næppe snyde Gud
melankolien
har bukser på som du
ned ad stien
som de raske ku'.
Problemet med problemet
er problemet med problemet
problemet i sig selv
problemet i sig selv
har nær slået mig ihjel.
Kysset så tæt på
om det er mol eller dur
der' så meget man ikke må
du må ikke blive sur
kys din distance
med ryggen mod en mur
næste chance
det er håbets kur.
Problemet med problemet
er problemet med problemet
problemet i sig selv
problemet i sig selv
har nær slået mig ihjel.
3-D er kødets skrøbelige luxus
du tegner mig op
og en fod strækker hånd
et rids tyndere end node
viser perspektivet
et farvebads dybde
åbner rismarkens sødme
silkeparceller udgør kåben
du hugsiddende
svøber dig i.
Til Lena
Mågerne flyver sidelæns i deres rette element
altid én mere end vingerne kan bære
fra krop til tå er du din egen by
konfirmanthånden rækker ud
bag dit evige smil
jeg ser tungen spille
og mine øjne har allerede forlængst
åbnet en fos
jeg bærer dine broer
og dine svaner
havet er intuition nok
for dit vandrette hug.
Folket folket folket folket
fører ferierne gennem forrøgne flasker
erobrede værelser, festfyrværkeri af kræfter
bundter af sedler gemt på bunden af skabet
frostvejr får stumperne dyrebart frem
små porcelænsskår er århundredesbreve
folket folket folket folket
fatter stoffets fastholdte foto
facetter løfter bristfærdige favntag
bagefter bæres væggen, akvariet.
Noget hårdt blæser over verdensstemmen
firkantet spredes det punktvise hopperi
personer falder ud af skovene
for publikum kræver for
folket folket folket
at de findes
at de er
at de
at.
Maupöl mulvöl myufry
maul mánaníni mulvöl mulvöl
dylvöhotun ydlö döho ylö dråf
ödö horæls, ödö hoylö, ödö hofræls
tnodöh nořevok.
Rådö lyfræls tælö vögfi
lyf ræg ålv ræls vuö-kå-hålyæ-å
ålv xållyf råg å ödö holö
lyf ålv vuö-kå-hålyæ-å
öl æ vuöh
vörsluk
vuöh öl æ åly.
Knål æg göxe
schtyy
schö-åf schty fy vy
fa schty fåpö
fåpö
schty gymöf
fræls fråf zuf
fy
fråf xhövæf.
Gfösfö gfösfö
fænn fröo
söf
gfösfö vuöh
tnodöh.
Frælp ænn
fåpö
xymög zåffer
schö-åf hö-ån
tyh tyh æg.
Æg, æg åf
æg!
ån ævå ævö
æl æf kulstöv
æl å znyyw
öl æ ævå.
Tælö yt tyh tnodöh
vuö-kå-hålyæ-å
vuö-kå-hålyæ-å.
Hyrron zunolk
menna bollud anum
nuz fynip
chanu ruppym ynyk
sy hörzer
vunny wröæch ösöf.
Riffal
bulamp wylla zaruns blemp
lup biluk fallop
fukkiw olom
gopal reblem
holi dyhil lops.
Limb teelyf doli hiffekt selep sliii
rohhal bilus
köllo fussiw olim
fatton riffal lolimp,
wyllö sannoch wrö.
Dokument med transkription af James Bakers dialog med Mikhail Gorbatjov i Kreml 9. februar 1990: Læs det HER.
...
Der er ikke flere drømme
eller de der er
har ryddet natten for stjerner
der er ikke flere stjerner
de der var
eksisterer nu kun som et minde
men der er ikke flere minder
natten er sort som guld
der er ingen til at skrige dig døv
for dit seneste plagiat
der er ikke flere plagiater
alle går vi rundt med det samme gebis
der er ikke flere gebisser
et lyntog kørte de sidste væk
fra et bjerg af kufferter
der er ikke flere kufferter
du tog afsked med de sidste
med hver af dine hænder
der er ikke flere hænder
ingen til at omfavne dig
og sige farvel
der er ikke mere afsked
der er ingen til at sige farvel.
Bongo bon benky bönchel
mirzul nymfu nalpa nubdo nol
rimbo rin rankö roswal
lekti les lonko lifvu lyb
kynbil schyw zyr kif
bönchel fir fa fulsa
ful fölpe faldön sof
zyrmir zelfyn sop
hu to hytotti.
Ba bongo benky buf
nymfu nalpa nubdo nyl
rimbo rankö roswal ryn
lekti lonko kynbil
fulsa fölpe faldön
sö zylpa zylpa zyrmi
zelfyn zyrmir
put lifvu hytotti!
Kønnet
vælger dagen
dagen fosser
ud af væggen
får fra dig
en sti af nøgne frø
forkælede frugtpæle
uskyldsrene spædbørn
gennem tågen
i salvet søgning
tages
verdensgaver op af kanden
tygger
disens vase
skyers døgn
af jordens hud.
Fælsun åfulp vås tyh funnölvö
bnågpål ylab mybeffe
lampf ylab duffe
lecheb fot lynlep
mok alpefol ylab mybeffe
lamf ylab fælsun
enåff gepælle såkrrr
enåff wure nödöff
tyh nelsö ka ånpyryl
enåff gepælle såkrrr enåff!
Rolf sprang hen over Else. Vores kære Rolf tævede hende døv. Hvorfor fangede de ham ikke, når han blev så knarvorn henad halv elve? Der rulles ellers alt for mange ufødte dødvægte ud af røntgenstuen op af mølposen. Kan du måske fange din svane og gøre den parat til at holde af tågen og det blege sollys, som kæmper sig vej og lyser på selv de døve og lyser på både ufødte og døve. Selv celleprøverne skælver som små runefræste faner mellem pølserne på rækkerne i de tonedøve vølvers spisekammer; kålpølser og svanevinger og svanesangens såler.
Rolf skyndte sig jo at give svanerne kunstigt åndedræt, imens lysets sene skred lyste snøvsen af Rolf. Han som tævede løs på sin føl-else. Imens svanelys blev snøvset faldt Rolfes næse røntgenfotograferet af og den gamle verdens næse tog hovedet af sin statue; uvelkommen rasede den og skubbede fjernsyn og computere ud fra femte sal; men lysets åndedrætsøvelse kunne Rolf ikke nænne at stoppe, imens et sidste bjæf fra den gamle verden betvivlende sit lys trak kviksølvsspor henover den plænegræsslåede have. Han brugte sit døve nys til at pille i sin pinealkirtel, som var den hans sidste tilflugtssted.
Braulsgedæf ölsnö
bælspredæf møffån
kydö golg gefulsmolk
fymköf fywkich
sånsöpev yhålsö hedöpez
tårsöfög tyvzynwel.
Endnu et råb du altid ville fange
imens du skubbede redningskransen overbord
du rykkede i dørens greb
de holdt en dør lukket
og du kunne høre
alle lyde du var forment adgang til
alt det der åndede der inde måtte du tåle
dine prøvelser høvlet og poleret
dit håb parkeret i sin skygge.
Rykyfyry - æ schonnog
tjörp tjörp tjörp zipeleus
pyko kykfe palevala
folidoptera fyffæzylæ
katy did - katy didn't
katy did - katy didn't
katy did - katy didn't
jitjörp jitjörp jitjörp
pod pod pod poderma
gnauf hypoviridula la la
autrum pumpfrei swo boda
markolisko tympanal
fffff
sssssss
spike fasileikum
klik klik klik
sty dræfy sty dræfy ly-ægö
suga katsuki guzsöl usålöf
subgenu sniiiwö kidotem
vof æ såmgöl globularik kidoterma
r r r r r r r r r r
bulla fifi fiiil gefrævula
kniirk knaark kluurk
piiiiiiie.
Lævudana kylexa
pala pa aquarie lylse
pyllegol tyhöko glaub
lidovållæ ponlö lugubrina
lapa la anobium sestofara
galakrea pollo rumi fulani pullo
galakrea zet zet klanse
lappudermus löffelback tumbal bumiluk
platypeural kapitata
spektermus pringle fif lestol
logfobbe tibik septendekula
tymbal tymbal lostivorum.
Blandt alle dine gåder
vælger du båd
alt hvad der råder
er gådens klukkende flod.
Alle disse dage
du sendte mig tilbage
hvordan skal jeg nu klare
at du ikke mere vil svare
din sidste replik
hvorfor du gik.
Fint vælder dine svaner
fra dunkelt vand
mer' end du aner
er savnet timeglassand.
Alle disse dage
du sendte mig tilbage
hvordan skal jeg nu klare
at du ikke mere vil svare
din sidste replik
hvorfor du gik.
Tæl dine velsignelser
på vejen ned
fortæl mig så lidt
om din uendelighed.
Alle disse dage
du sendte mig tilbage
hvordan skal jeg nu klare
at du ikke mere vil svare
din sidste replik
hvorfor du gik.
Spø-
g-
elses-
påført halsbånd
din løvfrisure ældes
med humør, når først
alle pytter finder ly i din
flod, så lysets rygte bliver
æble, når svaneklubbens fans
høster køn med knippel, er de
dumpe ruder taget til fange i dit blik.
Faser af tyvegods går en bue uden-
om din skygge; kagens gyldne
halvmåne brænder en gyde
ind i din gyde, snøfter
som gravøl. Prøv at
ånd stjernerne ind
gennem
næ-
s-
en.
Et læs solmodne svaner
kommer sidelæns ud af Vor Frue Kirke
der ligger grundfjeldsgåder under hver vinge
polerne dækker sig ind under hinandens skygge
løfter klodens hjulspind
op af den udpinte muld
håbefulde stammer ført rundt i vulkanens gryde
afhuggede såler fylder ødemarken med puls
der gemmer sig et ligfærd under hver sætning
racerbanetunler fulde af dun
et net af rekviem kælver skælvende munde
kaner vipper svaner ud af revolvermundingen
læsser vat under de oversavede grene
for at kunne læse solvæsenets sav
de efterladte gifter sig
med kysen i et gyldent telt
en lovlydig gåde
kommer med største selvfølge
ud af sin pose.
