Syv gange prøver jeg
syv gange prøver jeg at række ud
mod det, der synes så fjernt.
Syv gange prøver jeg at stave
til det at stave.
Syv gange prøver jeg at veje mit ry
og række ud
ud mod tiden, der er gået.
Syv gange rækker jeg mine stavelser
ud mod den prøvelse, der aldrig helt ringer.
Syv gange prøver jeg
at jage det pelsede bogstav
med et snedækket udråb.
Syv gange – uden at prøvelsen nogen sinde hører
op.
"Og se, han, som hører mikrobens mindste suk og leder
klodernes gang, glemmer ikke sit skaberværk. Guddommelige sendebud har allerede
med mellemrum ladet deres røst høre på store dele af kloden. Deres kærligheds
atmosfære har for længst gennemboret den dyriske tåge, ført menneskeheden store
strækninger fremad, opad mod forløsningens lyse himmel. Og selv om
krigsindustrien i dag har mere travlt end nogen sinde, og selv om man aldrig
har været i den grad optaget af at forberede, om end ubevidst, sin egen
lemlæstelse, det kommende Ragnarok, ja selv om man aldrig nogen sinde i så høj
grad har været besjælet af den illusion, at verdensfreden, roen og harmonien,
skabes med ødelæggelsesmidlernes larmende kulmination, som netop nu, så er
dette dog kun forberedelsen til dyrerigets endeligt i den jordmenneskelige
bevidsthedssfære. Dets sidste krampetrækninger i nævnte zone vil blive
uhyggelige, men er ikke desto mindre indledningen til lysets kroning på Jorden.
Guds ånd lyser direkte i form af en ny kærlighedsbølge over Jorden og fører
denne ind i en ny stor morals epoke, i hvis bane ”døden” ikke kan være, ej
heller ”skrig eller pine”, thi der går fredens engel uhindret hen over verden.
Og i dennes fodspor føres ”Guds Rige” med ind over de jordiske kontinenter og
have. Døden er død og livet lever. Glæden er til huse i borg og hytte. Alt er
”Guds billede”. Og dette skaberværk er kærlighed."
Martinus i Logik, som udkom i 1938.
:
Solen kastede sit ene bryst
for foden af den broder
der havde voldtaget hende
spis det, sagde solen, så vil du se
alle stjernerne stige ud
af dine øjne
og blive den himmel
der møder mine stråler
med sit eget lys.
....
Asketræet står flænset i et uglegys
stilhed råder i de sene tiders bark
tæppefaldet kommer langt om længe;
som lemminger før ultralyd
løftes skovens myretuer
til regnens dråber slipper alle dyner
så hør mig venner – mine snørebånd er månesløjfer
om folden folket knækkes over
vi går i næsegrus beundring
og tæller maniens mange muligheder
karrygryden løsner vores lykkekager
hvor lynet lod en lodret motorvej
besvangre med det kolde pust af borebille
nu stiger lyren frem med strenge af kemi og gas.
Gennemsigtig som dine breves længsel
ligger den i solen lige krænget af
de halve armes bølger
kaster lun brise ind
mod termostatisk Nike eurytmi.
Dine øjne er de kolde kilder som vi bader i
først mange år senere
vil jeg genkende den forryktes råb
som uindfriet gæstfrihed i selvets svøb.
Fra prærafaelitisk mirabelle blomstring
er fornægtelsens lille tærskel
en af flere kadencers løfte.
At blive flået levende
af en længe sultet jaguar
med kattetungers flammeplagiater
gør Atlantis til et sagnomspundet
ørkenocean om Eilean Mor.
Den ene mumie afløser den anden
en kugleramme af kloder svinger bandager rundt
som ækvatorserpentiner.
Gerningsmanden har taget Gud som gidsel
original objektivet beder om orlov
den forkølede forbryder er ikke med på fotoet.
Han står ved kaffemaskinen i sin kampuniform
genkendt af projektilet der spidder kraniet
som en sommerfugl.
Valnøddesaften driver fra den lukkede afdeling
hjernerne sidder fastspændt i en skruestik
hønsefødder vredet til hagekors
spiller ludo med kraniets bolsjefabrik.
En bøfsky af sikkerhedsseler sømmer solen på plads
Zeppeliner trækker bakkerne sammen
i en fure metalrød som Nina Munch-Perrin.
Det ru lav hviler
som en dirigentstok mod min hånd.
Døsige sluser spidser
for hvert øres armlæn
dønninger til.
Faldbyder højlydt
svære svar
til søvnigt blaf.
Hugger de døde om mine ben
hungrer de fattige svaler mumieforladte
synger solen i marv og stemme
med tunger af byggens porte
hviler en engel i salvet kreds
forstummer min grund til klage
skriver jeg her i en hvileløs høst
med bryster så store som tavshedens lunger
kommer jeg frem af ruinernes latter
alle de kys en popsang kunne krølle
med et digt så stort at det stjal
min vilje til at elske
andre end drømmenes du
sammen i alting vi var.
Meget foruroligende informationer HER .
Jeg søger ly under øksebirken
for at lyve mig til lidt søvn
satellitterne finder ingen krummer her
fra det brød vi skulle tappe af vores safter
med skygger tatoveret på dine inderlår
kæmmer vi bjerget for sten
ingen grund til at rulle minder tilbage
vi har allerede glemt hvilken metafor
gjorde alle anstrengelser universelle
jeg søger ly under skilsmissebirken
jeg har spist af dens løv
som var det oblater
jeg søger ly under kærlighedstræet
skammekrogsbirken for alverden
ikke en vind ryster sin manke
øksemanden er død og borte
han tog sine nøje udmålte fodspor
med sig ned i graven
retarderede råb sjosker af sted i hver hæl;
med arseniknakken ser jeg
de usynlige guder.
Imens edderkopper spiller piano
får Kronos styrtebad af hadets børn
nulstilling barberer individ af hver stat
uvejret i massernes sura
befaler kistesøm til trompetbuksernes frelse
mellem bølgerne
bliver de testede båret bort
i sammenklappede whoppers
én efter én går de op i Rumi.
Søerne er sammenlimet søvn
barnebrudes vand på andedammens mølle
op af kogevaskens centrifuge
lyder saligt suk af alle menneskers jeg
som flammespændte tuer
rykker månens faser over himmelbuen
lyt til dalens bræg af fåreflokke
psykosen er din massehungersnød
tøvemosen sømmet fast til ryggen
bærer bønnebogens gyldne mærke
ceremoniens smukke blindestok
af sennepskorn i toogtyve etager
hvisk kun så højt du kan
for døden i en sammensyet lomme
dine sår blir helet i din moses grønne tøven
hvisk til moderstrålen er en søjle gennem issen
du er bogen vinden bladrer fuld af liv
mens nøkkerosen folder kronen sammen
i det svale dyb.
"Den totalitære pest hærger atter Europa og en stor del af
verden. De samme krav om ensretning, autoritetstro og slagord om at
(folke)fællesskabet står over individet lyder atter omend sprogdragten ind i
mellem er tilpasset nutidens forhold.
Det er meget muligt at JydskeVestkysten ligesom den øvrige
mainstrem presse er antidemokratisk indstillet og her er der til gengæld
tydelig forskel på 1930erne og nutiden. Dengang var holdninger som DNSAPs,
Bondepartiets og andre yderligtgående grupper i klart mindretal, selvom enkelte
af deres kritikpunkter mod demokratiet var udbredte. I dag er forholdet vendt
på hovedet og kun et mikroskopisk mindretal af politikere synes reelt at være
demokratisk indstillet, selvom ideen om demokratiet som den ideelle statsform
fortsat, og paradoksalt nok, nyder vid udbredelse.
Spørgsmålet bliver hvorvidt denne antidemokratiske ånd har
tag i den brede befolkning, og ikke mindst hvor udbredt den er i den Vestlige
verden? Dette forhold vil antagelig afgøre hvorvidt vi står overfor et
systemskifte af totalitær 'fascistisk' art, eller om en genfødsel af
demokratiet vil blive alternativet. Enhver form for regeringssystem vil udgøre
en grad af undertrykkelse, alligevel må vi håbe at det demokratisk alternativ
sejre. I modsat fald kan vi se frem til et dystopisk mareridtsscenarie af
uoverskuelige proportioner."
Jeg lægger mig ind i Schumanns frakke
hænderne er så lette sommerfugles lunger
ud af flodens iskolde puppe
foldes skæbnens fortvivlede romance.
Under livets mæthed
ligger kulden, hadet
sjælens travle fingre
stamper rimfrost ud af kroppe.
Træder vi vande i en vuggevise
skal vi vise vores hænders
sidste gnist i glimtvise ryk
rundt og rundt
i et viltert galleri
af barnetro.
"Men en Kultur, der kun kan opretholdes i Kraft af
Væsenernes Frygt for Straf, er kun en Dressur, hvor Væsenerne er nedsænkede paa
Dyrets Stadium, og deres saakaldte suveræne Nation eller Stat derved kun er at
ligne ved et Menageri eller en Cirkus, hvor Væsenerne kun ejer en indbildt
Frihed, opretholdt i Kraft af en autoriseret Propaganda, der ligger langt borte
fra den virkelige Sandhed."
Martinus, Livets Bog stk 1812.
"Der er to måder at blive narret på.
Den ene er at tro på det, der ikke er sandt.
Den anden er at nægte at tro på det,
der er sandt."
Søren Kierkegaard.
Den sne der steg fra vores søvn
drak vi af en kop som et lukket hof
små spor i flormelis på kagens top
strømmen af champagnebundne flasker
mod skibets skrog
de fyldte æsker med kærlig hilsen
kilometervis af plim
kom der måske ikke blomster ud af din mund
tørskoet gennem støvsugerslangen
løb et fintmasket net af LSD make-up
elektriske katte som afbetaling for cypressernes
kors
sorte hænder flakker op fra bombetomten
ingen tone er sikret sit nedslag
børnenes legetøj strandet på den helligste vippe
bynkefrø kastet ind i flammer
vi favner fredsduer med hvert vores handicap
trillebøre fulde af tatoveret hud
tipper over i gyngende redningsbåde
er det ikke smukt hvordan misforståelserne
stiger til vejrs
sammen med røgen
fra alverdens kort
de fineste hyl kommer
af at bære de døde hjem til deres grave
for at hvile og finde fred.
Kålstokke
mellem pletter af tøsne
spor efter rådyr.
スティックキャベツ
ハリエニシダの斑点の間
鹿の足跡。
キャベツスティック
スラッシュのスポット間
鹿の痕跡。
Kyabetsusutikku surasshu no supotto-kan shika no konseki.
Begyndelsen er nær
den gamle verden styrter sammen
jeg går på bunden af evigheden
og høster stjerner med min plæneklipper
moskuskatost står med kongelys
skovjordbær folder fingrene ud
begyndelsen er nær
historiens engel strækker vingerne ud
dens rygrad er en stige af ren logik
hver svingfjer udstrakt
af den gamle verdens storm
begyndelsen er nær
to liv at sige ja til
troens høje træer
håbets store krone
fire skove at gå igennem
med kærlighed og mod
begyndelsen er nær.
Vi går med vores klokker på ryggen
med solnedgang som knebel
baglæns ind i vores søvngængerhåb
hundesvanen venter troligt foran automaten
et overflødighedshorn af luftballoner.
Græsset er så grønt på den anden side
fællesskab er kvinders hjul
dukker hører døre åbne oceaner
teselskaber formet som et søpindsvin.
Betalingsmure trukket op af koppens læsebriller
mesterkysset som en glødetråd i pæren
stavefejl forvandlet til bryllup
den smukke brud så troløs som citroners både
på et hav af perlemor.
Hvis jeg bare én gang
kunne benytte mig
af Strunges besøgsret
og også havde lyst til det
og det var lysten
der drev mig
til at ville besøge jeres verden
hvis jeg ikke
når jeg skulle tage
det første skridt
havde et brændende kors
til at tårne sig op foran mig
ville jeg så have
den samme udholdenhed
til at være
den anden
jeg for altid er
hvis jeg bare én gang
slap fri
ville jeg i det samme
have taget det første skridt
i en lang række
hen imod
en andens tragedie.
Er det nøgler til at åbne øret for bøn
du kalder det øre som jeg smager på
så mange venter forgæves
fordi nogen holdt hånden for solen.
Der vokser fimrehår på flodens cykler
og små stimer af fisk forbindes der med.
Kan du se sporene i kornet
den ægyptiske ørken af klonede soldater
hvor nogen ganske sagte
hvisker dit navn?
Supervåbnet bygger sig et hangarskib og spiser sine egne uldne sokker garneret med havtang.
Supervåbnet skyder med dum dum kugler og går i finsk sauna.
Supervåbnet er zen.
Supervåbnet spiller huttilihut med sandheden.
Supervåbnet giver mængderabat ved det femte barn.
Supervåbnet ligger i sprit dagen lang.
Supervåbnet hader at føle sig som en våd ti-øres kineser.
Supervåbnet peger på de urene med strakt arm.
Supervåbnet virker, når bare det er mange nok.
Supervåbnet er alkærligt og siger, der er altid plads til en
til, der har corona.
Supervåbnet pynter gevaldigt på bedemændenes regnskab.
Supervåbnet er fyldt med smitte.
Supervåbnet elsker slik.
Supervåbnet banger med den hammer og siger, solgt til den herre med den lille kryptonithat.
Supervåbnet slikker saltet af dine hænder.
Supervåbnet går strækmarch for den store leder.
Supervåbnet eksploderer mellem hænderne på alle, der ikke følger reglerne.
Supervåbnet drikker fadbamser med soldat Svejk.
Supervåbnet går op og lægger sig, når det er Black Friday.
Supervåbnet ejer en tivolitombola. Du er velkommen til at trække en nitte.
Supervåbnet krummer tæer over danskerne.
Supervåbnet græder krokkedilletårer.
Supervåbnet ryger afgiften fra cigaretter på sin vandhooka.
Supervåbnet er bange for at blive udkonkurreret af silkeormssuppe
med økologisk dadelkompot.
Supervåbnet stemmer på Will Smith for president.
Supervåbnet er en smule ked af alle de nye varianter.
Supervåbnet stiller vækkeuret, så du kan vågne til dit næste fix.
Supervåbnet er blevet lidt rusten og skal have boostet sine batterier.
Supervåbnet går med dig ned i bunkeren, hvis du er mørkeræd.
Supervåbnet bliver bæltefikseret på hovedgaden i Rødovre.
Supervåbnet leger tvangsisterningeleg på sygeplejerske skolen.
Supervåbnet slår til igen.
Supervåbnet går i selvsving.
Er du tung og uden sammenligning
denne tørre tysthed
alt det uforbundne
de andre løfter?
Jordkloden er de lukkede himles inderste
eksplosion.
Du afgiver et salt af ufødte svøb
og jeg vil blive som du
nu du haster over strakte stråler
så mange krukker bløder liv.
Det umulige mørke forlænger sin tunge
og gisper uden videre
tusindfrydskranier op mellem græs og strå
til regnbuers sarte svar.
Vi mikser vacciner
sporvognskadencer fulde af galejslaver
tumultariske øje, din rus er grottehulens totempæl
syge urtepunkter slutter kreds
om dit delvise hikikomori tempel
slægtens eftermæle
kører limousine på tildækkede plader
bevæbnede motorcykelkæder
baglæns gennem talrige kuvøse kurver
ind i den fordunklede mur
vi for alt i verden ikke må se
eksplodere i et orgie af lys.
Diamantdun danser omkring slæden
den ultimative DNA-dating
har atter set tegnet
Plejaderne vil rense
manden der ligner Judæa
og taste sin messiaskode
som én lang node af nattog
gennem intensivafdelingen;
hvor menneskeædernes hjerter banker
rejser natten judasmonumentet
at urin og ruiner kan ile
med den tredie rundkørsels enderim
om sin ældgamle visdom af barnlig tortur.
Åh, hvis verden fortsat ruller som en hvæssesten
mod leen
så der fra hvert tagkip lyder et halvkvalt gal af
overskårne hjerner
togvogne der som tyre bliver trukket af sted i
næseringen
et lys båret frem i svingslæder
den kære hval,
jeg nægter at kalde vittig
har indstævnet kommunaldirektøren som giftefoged
kun for senere at se
pyramiderne i en kop
blive til arabisk forår.
