:::

Jeg græd mig skyggernes glas

at spejle aftensolen i

der så jeg de gyldne masker I bar

over en spottende død.

  

:::

Blodblommens perforerede blade 

         bønfalder dig blive lidt endnu

i den glasklare oktobers farvel.

  

:::

Flagermusene berører det spejlblanke vand

som skøjteprinsesser der svinger rundt

med djævelske smuk ynde.

  

:::

Maskebal mod racisme

Maskebal til at tviste

Maskebal for sporskifte

Maskebal der klister

Maskebal for masker

Maskebal uden flasker

Maskebal med Bowie

Maskebal op af skraldebøtten

Maskebal bag bly

Maskebal i din hashkage

Maskebal over permafrost

Maskebals medister

Maskebal omkring slattenpik

Maskebal fra din ministergrav

Maskebal før du skilles

Maskebal på din bryllupsdag

Maskebal via wi-fi

Maskebal helt online

Maskebal i en hval

Maskebal til du blir kvalt

Maskebal sammen med en stodder

Maskebal som stinker

Maskebal kun for sinker.

  

:::

Om lørdagen snyder min medpassager

mig ved at at løfte forhænget 

             for at se om jeg sover

sådan at styrte ud over kanten

hvor Grace Kelly 

         som ægyptisk prinsesse venter

retsvæsenet skal afvikle sig sin mumie

alle de selveksponerende mennesker

er ude at få en kold

tyrker og én af de tolv kongers Es

hver latterhal rykker

hvert skød der slås i mønt

den hjemlige scene sprænger loven i luften

og i den dalende sne

spiller jeg yoyo med en kirke

først helt oppe i hånden

er den hjemme og helt vildt hysterisk

hjemsøgt af larvefødder.

Jeg jagtede en sommerfugl

og så blev jeg kørt over.

  

:::

Det er så let at fare vild i skoven

hvert træ har sin egen konspirationsteori.

  

:::

Solens røde tunge

på en ansigtsløs maske

forsvinder med et dunk

på rudens blanke spejl.

  

:::

Fryd rejser tyranerne op af gryden

bænk sænker birketræ

som en optøet ørn gennem knoglerne

jeg sidder ved asylets sø

uafbrudt sørgmodigt snorkende hver læser

pennen svulmet som en femtesals efeu

leen svæver over søen med lysfyldt fryd, svæver

støv fra brystets tøltende heste

ræk ørerne dine vaner, alting kommer tidligt til dig

daggryet fugter de indhamrede søm

næser forladt af tilbagetog og kisel

ruller karma sammen til lidt mos

bryder den fyldte ark, bringer alle aber et lugteorgan

som en bunke korn stumfilmsfotograferet

læserens lydmur er en cliffhangers fyrtårn

rør de fugtige nagler

Tyrerul nærer slanger ved sit bryst

siderne vendes med den svævende le

cliffhanger strækker fem fingre fra sin hånd

rør de særlige nagler

druer i sync med øjnenes brand

hænger Æsopposer under hvert æble

kopierer fjerens vertikale snit

vil dette raflebæger

ryste undergrundsmure

færgerne er parkeret som lodrette automater

følsomme vandfald vokser Lot siblinger

jeg blev Lolita-lav under deres fødder

blote lav om sydstjernens bundprop

hval blev jeg dækket af sne

selv knippelløbet blev cremet sne

rummene vendes forkullet

syvlinger falder som tvillingebukke fra broen

femfingerkors maler grydelåg under himlen

en luns lut bløder søbred

Kumulius læser februars soppen i driver

synonymer antænder et banner

og bringer de våde tov hjem til deres kurv.

 

:::

Jeg har så mange venner

når blot jeg tæller

skovens træer med.

  

:::

 

Havesneglene

under spejlet

alle gået

ud af deres hus.

 

:::

Den øde havn ligger i sin 

         søsyge efterklang af Spartacus

en døbefont hvor i 

         hvaler lægger alt hvad de fik

fra lynmuseets fættercensur 

         sendes kys ud i byen

strandingskyklopen river 

         sivene fri for kurv

her ligger alt i svøb

vores fædre skubber både

ud på havet i nat

men mín far er allerede død.

  

:::

Det hele har samlet sig her inde

jeg kan ikke kende mit ansigt fra rummet

selv det stille stående vand

bæres gennem et kaos

alderdommen er en maske

med furer til din udgang

her sidder hun og venter

godmodig

i sin gyngestol på verandaen

hvor du mindst ventede at finde

et hul i skibets skrog.

  

:::

Arvesynden er så stor en bold

at jeg bliver efterladt lille og kold,

hvis det ikke var for den sol

der opløser dens klode store skygge.

  

:::

Vasketøjet løfter sig i de styrtende haver

lysene tændes af blafrende lagener

sørgende skulpturer græder duernes striber.

Hullerne får næb til at sprætte døden

uskylden suger tal op med snablen

citronmånesofa har latterkramper.

Gummistøvlerne slubrer frimærketakker

faderkysset løber ned ad hver stolpe

den bedste kur løsner sin søn.

Jordens jubel sømmet fast i dine klunker

til en virkelig søvn blæst ud i lur

besøger hundrede nysende næsehorns ryk.

Uagtsomme visioner i bølger af karry

hoffets konge har snegle nok

sælger dig for fem joints og et grin.

  

:::

En måneknudes tid

En måneknudes tid

En måne

En måne

En måne

En måneknudes tid

En måneknudes tid

En måne

En måne

En måne

En måneknudes tid

En måneknudes tid

En måne

En måne

En måne

En måneknudes tid

En måneknudes tid

En måne

En må 

 

:::

At dåsen er magnetisk

fortæller, at den består af jern.

Hvad den ellers består af

- fortæller magneten os ikke.

  

:::

Gas? OBS en Nesbo sag!

 

Verdens hidtil vildeste konspirationsteori

 

Her pillet fra hinanden på ti minutter af Jim Marrs.

 

:::

Skyggerne på gulvet gennemlyser muren

  

:::

Verden er spejlvendt.

  

:::

Jeg starter digtets tumor

men resten har jeg glemt

jeg tænker på ord som mod

noget der gennembryder alle spejle

eller i hvert fald det første

som hænger der oppe i hjørnet

og med samme ro som min datters tøven

får det geniale til at opstå og forsvinde

jeg havde nok været skarpere

uden den sidste øl

så havde digtet været mindre henslængt

alt havde siddet som en ansigtsløftning

på en veltrimmet kennel

alt hvad der kommer efter atypisk

passer perfekt på mit inderste jeg. 

 

:::

 

Når I finder de 40 halve hoveder

skal I vide

at jeg ikke er fåretyv

mit rødbedepas er sundheden selv

kom ansigtet tilbage i posen

læg venligst folderne i det rigtige fjæs

transportbåndet ekspederer

hver eneste massakrer

hvor helligt at sætte verden i stå

med et uventet kys.

 

:::

 

Kom min elskede min egen stemme

lad os duve i en køje

duve kan vi uden at spørge

dulme de små ømme tæer

giv os lov at være

søskende i orkanens øje

alle lydes bløde mos

rykker os tilbage

til et nænsomt skær.

 

Hør hvem råber i den kommende storm

imens urlav sover under en vinge

hør hvem råber den mægtige op

den som vækker mig med fjer

dans du som drejer dørenes hængsler

til de sovende blafrer

hvem af os stiger op til sin sorg

til sjælens anden klinge.

 

Som det rykker i mine knoglers kyse

snuser håbet sig frem

i den dal jeg så det lyse

i et væsen vers

og råbet ryster selv sin vært

i en dynge avner

vinden sang en hullet dyne

og lod mig stå og gyse.

 

Et råb mod verdens ræb

ingen læner sig ud

verdenslarmen

er mit sørgeslør

store bomulds skyer af larm

over lavernes love

hamrer et søm sig nær

endnu en rift

i dit brudeslæb.

 

Kom og vift mig til saligt hvin

over uafklaret fortøjning

mat dulmer moder himmel søm

den hemmelige ild

løber frygtløs langs de båndede ord

og barnenød har

lys til hver celles trøst

kom du trøstende nøgle på besøg

ved mit natlige skrin.

 

 

 

 

:::

At solsorten bare sidder her

gør det næsten unødvendigt

at tømme digtet for støj.

  

:::

Næbet er mavens flag

den eneste cykel på mål for et K

her har du en syl af sorte streger -

mellem udråb og spørgsmål

synes det enklest

at strejfe.

Her har du et mål om dine læbers gitter

det enkleste fald ind i zigzag og vrang

en sitren til live i bogstavets hånd

du tegner stakitter

om alt det forsvundne.

Kun søvnen kan rejse ruinens bevidsthed

de krogede porte

som ikke straks blev muret til.

Besøgsbolchet

hviler sin malstrøm

mod læben.

  

:::

Din skygge

filmer de vinger

du tabte.

  

:::

Jeg troede, at jeg havde fundet

en plads til digtet

og nu ligger det pludselig

smidt øverst på bunken af kladder

og ingen steder

kan jeg se det indføjet -

som en mur, der ikke længere

finder plads til sine billeders rammer

og har kastet hver skygge fra sig

i en uordentlig bunke af felter.

  

:::

Ro, fred - derfor.

  

:::

Signal å skyd Tobruk en af fane kur 

                      bot dyk så lang is.

 

  

Dokumentar om satiretegneren Bob Moran:

 

HER!

 

Jennifer

Du nyser så hele kroppen bliver en snabel

skibe blir søsyge i din pludselige udånding

jeg kører alt for hurtigt med dig ved min side

og bliver knaldet som røgen af Abel.

Jen Jen Jennifer

bare at høre din stemme som kun jeg hører den

Jen Jen Jennifer

kort efter juleaften en lang nytårsnat.

Du kørte mig ned i de dybeste skove

med fremmede svampe så jeg knapt kunne sove

du kørte i langsomme hårnålesving 

                      før børnene kom

vi betalte aldrig bøden, der var ingen dom.

Jen Jen Jennifer

du fotograferer mine lange ben 

                      stikke ud under dynen

Jen Jen Jennifer

focus det rykker sig 

             og en hånds finger siger 'kom'.

Du nyser som hagl i juni og fylder mit rum

du renvasker tavlen for safran og slør

sammen følger vi koreografisk en søvngang

et apargesbed fyldt af røde snart sorte bær.

Jen Jen Jennifer

du drømmer om solopgange 

             trods fristerens hvisken

Jen Jen Jennifer

morgendagen stod arrig 

             i stormen du prøved' at tæmme.

Du kørte mig dybt ned i konvoluttens jungle

du var min kaffe og jeg din doktorkop

vi lå mange dage udstillet bag slør

du var gudinde med tvillingemåner

lysende gavmildt i din silkekimono af perlemor.

Jen Jen Jennifer

synes du svævene har rystet os løs

Jen Jen Jennifer

søskendebundet til et andet liv.

Vi stirrede paralyseret på bilen 

                      mast på Århus havn

du kørte den gennem stormen

hvor sneen havde fjernet hvert spor af vej

vi vendte tilbage til stilheden 

hilst af gærdesmutter 

         og rødkælkens pikken på ruden.

Jen Jen Jennifer

lykken snørrede vores ben sammen 

             som to fugleunger

Jen Jen Jennifer

Jeg famlede med ærefrygt 

         i din orkestergrav.

Alle dine kort havde mønstre 

             jeg ikke forstod så meget af

du lagde dem som trapper af gravlagte sjæle

du stod ved fristerens udvandede hav

en gryde af navne og ord 

         som ikke længere betød spor.

Jen Jen Jennifer

havet presser vores liv gennem riste

Jen Jen Jennifer

kloden er et kaffefilter

Jen Jen Jennifer

en rest af dig vil jeg aldrig miste.

Din skorpionstemmes slørede sideeffekt

beroliger mit kogende temperament

har jeg ikke altid vist dig den fornødne respekt

tidligt om morgenen som en fødselsdagssang.

Jen Jen Jennifer

hvad vi havde sammen - din blotte stemme

Jen Jen Jennifer

vil jeg aldrig glemme.

 

 

:::

En ø har ingen ende

men er delt på midten

af individets øjeblik.

  

:::

Alfa, du - luk stillits' kul ud af LA!

  

:::

 

Gad mord ni lap palindromdag?

 

Lyddigt til minde om Guðbergur Bergsson

 

Toafulu alisti olo kaubola

woubfulokhoft karthi

áfram áfram aftasin i boaktof afi

kul fins finner fals swani taiti forof

aiuin forof suli alta bloti trausi meii

huar alta trautobolitutti

utu tuutbilikikripti turakki tuli

toafulu onul kuala malla tuaful

suaai tittultitul tvetulin

boktof matruolke blemmer drenki blith au wingi.

 

Hvalkøkken

 

Svanesår svømmer søsygt på hudens ocean

åh om blot de vippende bølger

ville stoppe over det dyb

de til hver en tid kan rejse til svimlende højde

et kort af alle verdens kys og kyster

tapper moderenergi af din barndoms vugge

ildhvaler blæser elskovssøjler

op af verdenshullets tatovering

orkerne formales stødt og roligt 

til dit kaffefilter

og op af afgrunden stiger

samme skrifttegns polkaprikker

med kattetunger let forbyttet.

Hvalerne er havets muldvarpeskud

der knirkende og langsomt

gengiver junglens subtropiske lyde

i en anden verden

hvor din datter ikke var din datter

gentager bølgerne den samme rytmes alfabet

så langt øjet rækker er lemniskater

solens virkelige bane

skibes køl mod køl mellem to åndedrag.

Osmotisk vipper alle vinkler oceanet

og tunfisk rimer på dit efternavn

vi trækker cookies

i en koralforvredet automat

et kaffefilter lappet sammen

med stumperne af stjerneskrot og ildkometer.

 

:::

 

Uden adskillelsen mellem jord og måne

ville der ikke være nogen periode eller cyklus

det månedlige ville være henvist

til en konstans

blodet ville hver dag og natten med

drive ned ad kvindernes lår

uden adskillelsen

ville alle safter og begær

blive trukket stadig dybere nedad

hver dag og hver nat

alle nætter og alle døgn

ville være besvangret

med ønsket om at

gøre eller blive frugtbar

voldtægter ville være normen

og mennesker ville

som frøer og tudser i en balje af zink

pule hinanden

til de segnede

af udmattelse eller sult

menneskeheden ville være optændt

af et uudslukkelig begær

uden adskillelsen

ville der ingen adskillelse være

mellem drift og erkendelse

der ville ingen erkendelse være

uden adskillelsen

mellem måne

og jord.

 

 

 

:::

 

Tolvtonebegejstret Kæmpestøvboldfan

 

På vej mod næste klode

 

Din jordgrav øges for hvert eneste snøft

din ryg er den høflige kaktus

af jordfibrene genskabes

din hånds bevægelser

når den løfter en kop

havets skum bærer dit T-birkes skib

op af din kop foldes et verdenskort

hvor på jordbussen

fuld af dit blomstrende nervesystem

tegner sin rute

alle dine mange livs søskene

sidder på bagsædet og spiller tuba

morgenrøden lirker kulden op med sit koben

kysterne glider stadig nærmere 

                 oceanernes drabsmænd

selv ålene bliver g-nøgler

for de skamredne svaner

ovntørre øjne i ly for egoets ø

veksler jordens hældning om

til væggens tydelige skrift

se rigtigt på disse regnbuer

epidemier stemmer mennesker

en halv tone op

fummelfingrede brag

er vogterenglenes gave

som sædvanlig vokser juvelkup

ud af vækkeurets tikkende bukser

ålene gemmer også lidt mos til dig

hvor salmerne kan ligge som Atlantissøjler

i en verden oversat af delfinernes leg.

 

I folkerepublikkens hav

 

Det er ikke altid nok for dig

en gammel rig er ikke nok til

at du kan forestille dig

en ultra let båre endsige krans

båret gennem mausolæet

og dit Kina hr

en efter en efter ære kære

om så sommerfuglene er tavse

så skjul dørene en anelse mere hvidt

for rødt svulmer morgendagen.

Det er bare et hvil

et lille hvil bag tilsvejsede porte

nikker, fordi der er fred og ro

vil have det hver især

det vil I jo en lille smule

den ene græsplæne af nysgerrige

den anden som en med 

             marmorplader omkranset roman

deres ciborium himmel med daggryets svaner

i dit gennem alle etager

våde værelser - din svanesø

vækker drømme uden vinger

flyder flimrende så højt

som nogen Ledarytter

blot vinden i sig selv om ulveklippen

træder stormene an på forhånd

med et

ru vüurü uuuh!

 

De Forbudte Bivirkninger

 

De Forbudte Bivirkninger.

 

Ungdomstestamente

 

Og natteskyer åh måne

danser og råber tusinde op

og indemurer tusinde nætter i rav

og det store mørke østen

i en for-elektrisk venten -

nogle gange synes dybder at stå alt for tidligt op

en overskyet morgen i nord

hav en drøm og sig hej til den

sådan som skyerne åh munke sorte dyr

i et gammelt dejligt mildt spark

møder sin støvle dryssende hvid.

 

:::

Regi-Ted ligner ren gildetiger.

  

:::

 

Retter retter retter.

 

:::

Retter reder retter.

  

De Tre På Charmetur I The Danish Yellow Bus

 

Palle, Polle & Rut

rullede ud og slog en prut

med deres gule bededagsbus

til et tomt forsamlingshus.

 





 

73,9 % af dødsfald blandt de covid-injicerede skyldes indsprøjtningen med den eksperimentelle væske

Den amerikanske læge Dr. McCullough talte i Europa Parlamentet om Covid-injektionerne, som han mener bør forbydes øjeblikkeligt. I sin tale gennemgår han en række sygdomme og lidelser, som er direkte forårsaget af injektionerne. Han advarer endvidere om at godt fire procent af alle injicerede har modtaget virkeligt giftige doser, som enten fører direkte til død eller forårsager meget, meget alvorlige og uoprettelige skader. Dr. McCulloughs taler her.

 

Det var ikke forkert at være imod covid-restriktioner.

Slovenien indfører lov, der giver amnesti for folk, der har mødt sanktioner, straf og bøder for ikke at have overholdt de såkaldte covid-restriktioner. Folk der allerede har bødet vil blive tilbagebetalt og alle straffe vil blive ophævet. Sydtyrols Tidende skriver om det her. 

 

:::

Farekniv, yd en nektar 

             at Kennedy vinker af. 

 

 

:::

Dorske demsesål reder låsesmed eksrod. 

 

Ejendommeligt

Blackrock Ejendomsvurderingerne 

er ikke bare en robotmaskines

tilfældige regnefejl. 

 

Akka vassel

Akkal vassel skakkelse

Akka: Baffel vassel baffelkel

Akkal vassel tassel baffekel

Akka: Lala.

Akka dans mammel

Akka dans asles

Akka vassel vassel

Akka tabs spat.

Akkal vassel manas puk

Akka maw vassel maw

Akkal vassel maw kak

Akkal vassel maks leks

Akka amakkamak.

  

Sort Sky Økse

 

Sort rumdragt slanker barnet

ode står med benet båret tungt

åbne søjler over gardiner

kanaanæiske mestre

stor sort åben højre hjerne

kanoner kraniet gjorde ondt

den rige bærer knapt sin tjener over.

 

:::

Skovens sneøre er øens snevoks.

  

:::

 

Poresvamp enke knep mavser op.

 

Kennedy

Robert F. Kennedy Jr. er den første præsidentkandidat i U.S.A.'s historie som har modtaget afslag på sin anmodning om beskyttelse fra Det Hvide Hus. For få dage siden blev et attentat mod ham afværget af sikkerhedsvagter; så det er ikke for sjov, at en Kennedy har fremsat anmodning om beskyttelse under sin valgkamp. Kan den amerikanske folkeånd bære, at landets øverste myndighed forholder sig ligegyldig overfor endnu en mulig Kennedy-tragedie. Det må være på høje tide at amerikanerne lærer at passe på sine kennedyer. 

:::

 

Træk naglerne ud

og kig gennem hånden;

spændt i en bue

trækkes kroppen over himlen

fra toppen af dit hoved;

du er et stort æg,

der ruger over havet;

du er et lille tyttebær i delfinens mund;

se hvor den kender alle ringe

fra de eder du svor;

den kommer helt hen til dig nu

for at tale uden ord.

 

:::

Nurren swullen back

Roffy kup van blinki

Loho nonni sölymswack

blinki blinki bydi

Rolenhafback skrutenvuk

pampapukka snurrentrup

plubi huftuf ambilat.

 

:::

Alle tun reder nutella.

  

:::

Voks visne en sivskov.

  

Til minde om Ole Lillelund

 

En ven forlod os midt i kaos

selv var han lotus budda

selv var han hvide skybjerg

i en stime af ord.

En ven forlod os septemberstille

selv var han oktoberguru

selv var han solen elektrisk

på sin evige rejse.

 

Elskovssommerfugl

 

Forårsguder på løbebånd

under mirabelleblomsters kåde kys mod våde kyster

Zefyr rosers  livsskæbne

velsigner mit liv med dit

jordtågens tidlige kamp

foran tårnhøjt mørke

en katedral af skår i glæden

fra at have set mig rosafarvet

forårsvejrsfavel med tulipantrompeter

fra hvilken hvilken smerte

som skinner så smukt

og paradisisk

stråler gennem disse korridorer

manddomsfald mod korset.

 

 

Aspergers sorte bær

 

Drikker af de grå farvekilder

for at give kærligheden 

             sin guddommelige velsignelse

ønsker kun at skænke den et kærligt centrum

give solen et venligt ansigt

jeg forbliver trofast elskede

og er nu blevet vores ængstelige Gud

hurtigt fuldt vågen

falder blomsten til mig på mit låg

med rygge vendt mod brodersolens center

kunne jeg glide forbi den sorte zone

uddød eller bare gået bort

smerten dør så ofte bitter

at sove døgnet hele mit liv

livsvanviddets tanker går i stå

hver især går vi til mirakelstammen

hvor jeg så sødt kyssede dig

stille længsel fuld af glæde

rosens former i en diset have

kommer tidligt

i livets sarte glød tusinde gange

tusind gyldne ringes strålende sværd

vores levede liv dybt bevæget

og blåt

af synets langvarige brug

foråret er blevet sødere nu og mere stille

cirkelbegæret mere gådefuldt

idet strøm udgyder kærlighed

i et bag dæmninger

voksende begær.

 

:::

Du, Rut voks skovtur ud. 

 

Pludselig læste jeg min egen undertekst

Det gode eksempel på sådan noget

er at jeg på en eller anden måde

vil have eventyr.

Vent! Nej! Ja! Amen!

Jeg har glemt at tage til landene bag kabyssen

havnemurene står så salige ved muren

alle I nedrivningshusejere, husk

kulde slår ikke

at spille klir, klir, glasskår

med en persisk prinsesse

stumperne af håb, der kom ud

og skulle ligge helt stille på slagmarkerne

tro mig, glem alle dødsfald

på et splitsekund

skal jeg være amerikaner

blive læsset af

i et eller andet underjordisk Berlin

der aflytter alle ord

imens du i fuld alvor proklamerer

Bukowski er køn.

 

Modbillede

 

En mand alene på kirkegården
med ét omgivet
af gravsten i flammer.

 

Skadeblækhat

 

Klagen over guldædende skader

skræmmende foran denne dør

dette skyggefaldne tårn - beboeligt?

En klokke ringer

over alt er der vand

hele vejen rundt ser det ud til at sive

i undfangen glemsel

fløj du som bølger, som stråler, som lys

vandets kor synger over hele verden

klokkerne ringer for et sikkert sted

tal til os, I nøgler; tegn dette W på jeres hatte

skabninger mere dybe end lærde

kender derefter kun skyggen af en.

 

:::

 

Stol på den første stol

på den sidste

stol på ingen stol

på intet.

 

:::

”Det var mærkelige år der forsvandt

da drømmen mistede alle masker, så

det nøgne ansigt til sidst stod

alene tilbage på sansernes bund.”

 

                          Peter Laugesen

’Sådan kommer man fra det ene sted’

fra digtsamlingen Barnetro.