Svanesår svømmer søsygt på hudens ocean
åh om blot de vippende bølger
ville stoppe over det dyb
de til hver en tid kan rejse til svimlende højde
et kort af alle verdens kys og kyster
tapper moderenergi af din barndoms vugge
ildhvaler blæser elskovssøjler
op af verdenshullets tatovering
orkerne formales stødt og roligt
til dit kaffefilter
og op af afgrunden stiger
samme skrifttegns polkaprikker
med kattetunger let forbyttet.
Hvalerne er havets muldvarpeskud
der knirkende og langsomt
gengiver junglens subtropiske lyde
i en anden verden
hvor din datter ikke var din datter
gentager bølgerne den samme rytmes alfabet
så langt øjet rækker er lemniskater
solens virkelige bane
skibes køl mod køl mellem to åndedrag.
Osmotisk vipper alle vinkler oceanet
og tunfisk rimer på dit efternavn
vi trækker cookies
i en koralforvredet automat
et kaffefilter lappet sammen
med stumperne af stjerneskrot og ildkometer.
No comments:
Post a Comment