Poppeltræernes latter er ikke
som den latter mennesker
hånligt og vanvittigt ler
af hinanden
poppeltræernes latter er
ikke en latter
poppeltræerne kan slet ikke le
sådan som hårde hæle
kan træde i gruset
til marchmusikkens latterlige brøl
poppeltræernes blade risler som pianofingre
ned over en sønderpisket ryg
deres latter er alt andet
end latter
deres løv
alt andet end
latterbrøl
poppeltræernes latter
er balsam
ingen har rørt.
No comments:
Post a Comment