Det hele har samlet sig her inde
jeg kan ikke kende mit ansigt fra rummet
selv det stille stående vand
bæres gennem et kaos
alderdommen er en maske
med furer til din udgang
her sidder hun og venter
godmodig
i sin gyngestol på verandaen
hvor du mindst ventede at finde
et hul i skibets skrog.
No comments:
Post a Comment