Showing posts with label Peter Laugesen. Show all posts
Showing posts with label Peter Laugesen. Show all posts

Friday, 15 September 2023

:::



”Det var mærkelige år der forsvandt

da drømmen mistede alle masker, så

det nøgne ansigt til sidst stod

alene tilbage på sansernes bund.”

 

                          Peter Laugesen

’Sådan kommer man fra det ene sted’

fra digtsamlingen Barnetro.





  

Saturday, 22 January 2022

Erindring om Peter Laugesen:

 

Det må nok have været i efteråret 2003, at jeg hørte Peter Laugesen læse op af sin svært opdrivelige Foottit & Chocolat i Ridehuset; hele den stemning, der vældede ud af den digtoplæsning og det digt (jeg opfattede det som ét langt digt), gjorde et så stort indtryk på mig, at jeg blev overvældet og rørstrømsk... jeg har hørt Peter Laugesen læse op ved flere forskellige lejligheder, og har også selv læst op til et arrangement, hvor han og Maja Lucas var de andre oplæsere, men oplæsningen i Ridehuset ramte mig mest emotionelt. Ved en anden lejlighed - kineserne kommer, tror jeg, at det hed - hvor Laugesen, Nordbrandt og Thomsen skulle læse op, gjorde Peter på en hel anden måde sig særligt bemærket med sin helt genuine ydmyge og indlevende holdning overfor de kinesiske digte og digtere, som de tre danskere viderebragte digte af i danske forklædninger.



 

Monday, 23 July 2007

Annonce

Peter Laugesen bøger sælges; alle er 1. udgaver: Blækpatroner (fra Turell's privathjem) Åens Skrift (fra Turell's privathjem) Hamr & hak (fra Turell's privathjem) Guds ord fra landet Artur på genfærd Gallen~Kallela Barnetro Indianer Joes vandskål Vindens tunge Nattur Pow Frø og stængler Anarko Tika Det er kun en måne af papir Himmel Kærlighed Frihed Dobbeltskrift (2. udgave, 1. oplag) interesserede kan henvende sig til: claus@beatnix.dk tlf.: 20 82 35 24

Saturday, 2 June 2007

AFTER HAND

Forventninger måtte jeg have til Charles Olson: Digte udgivet på dansk ved Peter Laugesen på Edition After Hand i 1984, som jeg endelig har fået hjem fra det lokale bibliotek. Men foreløbig er der kun én sætning, der rigtigt har brændt sig igennem min elefantiske hud, og det er en særegen og flot sætning fra forordet, som Peter Laugesen har skrevet: Hans digte er partiturer for hans egen stemmes bevægelser.