Saturday 2 June 2007

AFTER HAND

Forventninger måtte jeg have til Charles Olson: Digte udgivet på dansk ved Peter Laugesen på Edition After Hand i 1984, som jeg endelig har fået hjem fra det lokale bibliotek. Men foreløbig er der kun én sætning, der rigtigt har brændt sig igennem min elefantiske hud, og det er en særegen og flot sætning fra forordet, som Peter Laugesen har skrevet: Hans digte er partiturer for hans egen stemmes bevægelser.

2 comments:

Anonymous said...

Nu kan jeg ikke lige huske hvad det var, men jeg kan huske, at Peter Laugesen også siger noget flot om Olson i Kunsthistorier. Der er mange skarpe sager i den bog. Bl.a. også om (eller med udgangspunkt i) Robert Smithson. Jeg kan heller ikke lige huske hvad det var, men det fik mig til at få fat på "The Writings of Robert Smithson", og det er helt vildt stærk tobak.

Robert Henningsson said...

Tak for hele to interessante henvisninger.

Smithson-udstillingen på Arken i
1999 fandt jeg særdeles givende;
især de konkrete installationer
af glas, spejle, sand og sten;
der kørte en film hvor han talte
indover klip fra et noget forfaldent
bygningsværk af mexicansk udseende; det var vel nærmest et
foredrag, hvor jeg kunne fornemme
et publikums tilstedeværelse,
muligvis kunststuderende; talen
lød løst som blev den holdt på bunden
af en merskumspibe i nogle meget
bløde hynder, hæ.