Sunday, 8 February 2015

~

En fuga må jo spilles som en fuga ~ enhver intonation kan ændre den hele farvestemning og karakter ~ men en fuga må spilles som en fuga, især når den spilles på dødens blanke knogler... handler det derimod om rosenbedet og den inderlige indføling med de nære impressionistiske små guder, så er det jo fint at være en person, et menneske af rosenkød og blod. I balancegangen mellem verdenskræfterne er det ikke forkert at vælge side i det kunstneriske udtryk. Modviljen mod en ekspressionisme, der udtrykker så meget mere end det hverdagslige jeg, er udbredt, ikke mindst i litterære kredse; måske fordi man allerede er på vagt over den tabte inderlighed, eller den nærhed hver enkelt individ går og savner, nu når hjernen kværner. Det kan jo ikke diskuteres, hvad der ligger bedst for én; har man en tid været sovset ind i impressionisme, så kommer der vel også en eller anden trang til det modsatte. Jeg har aldrig tænkt på Paul Celan som teatralsk, hverken som person, digter eller digtoplæser. Den måde han har givet sine erfaringer stemme, synes at være vokset ud af en sand menneske-natur-lov.





Men jeg ved ikke med de uskrevne normer, ved ikke rigtig, hvad det betyder, det kan måske lyde mærkeligt, når jeg nu taler om modvilje i litterære miljøer, så kan modvilje jo mærkes, imens de uskrevne regler kan være svære at tyde, før de kommer på skrift.
Men jeg kommer til at tænke på en stump af et Inger Christensen digt: 

"[...,] mens
man går i sit køkken
og kun lige når at

mærke hvor dejligt
kartoflerne lugter
af jord, og kun lige

når at lægge låg på
og tænke om man nu
har kommet salt ved,
før man lagde låg på,
og kun lige når i et

glimt, mens lidt damp
slipper ud under låget,
at huske sit liv som
det var, og hele tiden
er, mens kartoflerne

koger og livet, som man
altid har sagt skal gå
videre, faktisk går
videre; en bøn, en
almindelig bøn, en

almindelig dag, om at
livet må fortsætte
ganske almindeligt
[...] "


Saturday, 7 February 2015

Søjleskygger ved søjlen:

Buddha was not buddhist. Jesus was not christian. Muhammad was not muslim. They were teachers who taught love. Love was their religion.  


Men hvis Muhammed prædigede kærlighed, så var der åbenbart ikke rigtig nogle, der fik skrevet hans prædikener ned i koranen.

Handler den nærmest kun om barmhjert(el)ighed eller gør den det ikke; næstekærlighed er ikke grundtemaet i hverken koranen eller det gamle testamente. Men hvis du læser disse skrifter på den måde, så alt ære være til dig, og alle andre, der måtte læse øje for øje og tand for tand som sand kærlighed, især hvis det så også er noget, som at du praktiserer i din hverdag, kærlighed altså.

Retteligen bør det jo dog lige nævnes, at de 5 søjler ikke er forskrifter, som du finder nævnt som sådan i det skrift koranen er. Men alligevel så er det at sørge for, at alle har det godt (når ellers alle også betyder dine fjender og de såkaldt vantro)  en dyd, som hele menneskeheden dybest set har som (latent) mål. Ingen kan være fuldkommen lykkelig, så længe ét eneste andet menneske (eller væsen) lider. Og ikke bare et menneske i ens nabolag eller samfund, men et eneste menneske i hele verden. At klippe håret af ens spædbarn, når tid er, veje det på en vægt og give vægtværdien væk til de fattige i guld, det er helt sikkert også en fin og både æstetisk og etisk dyd, så længe den ikke bare forbliver et udvendigt aflad, som kun opleves som en afladspligt, for da er der jo bare tale om et hensigtsmæssigt skattesystem. Dog er jeg meget interesseret i at høre det eller de vers, hvor Muhammed akkurat ligesom Jesus Kristus siger, at du skal vende den anden kind til, når du bliver slået på den første, at du skal elske dine fjender som dig selv.


3! Men det er jo på Skovbakken. Det ville være godt. Tak. Det er jeg virkelig glad for at høre. Er lige hos lægevagten. Billederne? Ha dig en god dag! Det er i hvert fald godt at have, hvis der skulle komme noget. Lægen sagde jo, at det godt kunne give lidt ondt i maven. De har ikke haft ringet fra skolen så. Er på Tulipanvej. Risbun Piratos. Den halte hane er stået af just præcis i dag. Sådan går det, som de siger i Slagtehal 5. At den er død? Den er trukket tilbage i puljen. Jeg kan ikke gøre fra eller til. Det skal du ikke være, hvis du kunne se de små kyllinger trisse ubekymrede rundt. Ja. Det er nok for koldt for dem. Gammelpot Hønseskæg, har du fået post? Pyha, det var godt. Sendte det afsted i søndags. Sådan er det i provinsen. Hvor? Ja, ha ha! Er på vej op ad Kejlstrup bakke. Ja, det gjorde jeg - tak skal du have. Ja, jeg er blevet inviteret, og har givet mit tilsagn. Men det fremgår ingen steder, at jeg også læser op, så jeg kommer helt i tvivl, om han har modtaget min respons. Er det muligt? Eller skal jeg snegle den til dig? 140 x 20. Kommer du og låser op? Jo, har lige købt en lænestol på biblioteket. Very! Ok. Svane tåre tårnraket. Nr. 12. Det er jo en gyser. Fryseposer. Appelsiner. Drop det. Vi finder måske nogle andre. Glædelig jul Svend Tveskæg! Fred over alle gifler. Det lyder tuff, men vi har en god aften. Er det ikke helt nede på jorden og vel i roen? Armen, du er da vist i ualmindeligt godt humør! Synes sgu nok her var lidt koldt. Lægen lukker klokken 14 i dag, men har længe åben i morgen. I know. Det er i orden. Løse heste i området! To store gobberter. Jeg har taget dem ind, de har ikke set det. Det tror jeg, kan ikke se dem. Ja, det er spørgsmålet. Det afhænger jo af, om det er noget for de små. Mellem halv fire og fem. Jo, messinghanen gir godt med vand i dag. Tak! Den har vi jo spist. Det regner streng blæst her. To kanaler er sorte. Vi krydser vore fingre i det tov. Hmmm. Åben konsultation? Vi er ved at være færdige. Ja, det er fint. Kommer.h.sy tipsi.

+




+


Tuesday, 3 February 2015


Den frie debat og religiøs dogmatik

Moddemonstration imod en moddemonstration ... Det må jo så være ud fra devisen: jeg vil kæmpe for din ret til at mene det modsatte af, hvad jeg gør. For selve tankegrundlaget/moralen i både koranen og det gamle testamente er noget, jeg synes ikke længere hører en moderne tidsalder til - andet som billeder på en bevidsthedstilstand, menneskeheden som samlet hele forlængst burde have passeret. Det jeg især tænker på er hele grundstemningen: Øje for øje, tand for tand, som jo netop er det modsatte af Love, Peace and Understanding.
 

Men for at bringe et perspektiv i den nuværende situation, synes jeg, det kan være befordrende at bringe sådan en bevægelse som Indre Mission som repræsentant for religiøse bevægelser, der er groet frem i (eller af?) den danske muld. Deres radikale verdenssyn har de gennem tiden måtte nivellere - vel netop fordi, der i offentligheden har været en debat omkring deres hang til at forbyde, hvad andre ellers ville betragte som 'glæder' i livet. Det indre missionske syn har ikke kun været knyttet til Indre Mission, men har været et syn, som har haft en vis magt i det danske samfund. Sådan at det f.eks i min barndom kunne være muligt at forbyde at visse sange blev spillet i radioen (Trilles Øjet i det høje) blot fordi de forholdt sig kritisk til et dogmatisk gudsbegreb.

Der har igennem tiden ikke været noget illegitimt i at protestere højlydt overfor den slags religiøst betonede tiltag; f.eks. har der igennem tiden været heftig offentlig debat imellem abort- tilhængere og ditto modstandere.

En sådan debat kan og skal selvsagt ikke blot foregå i privaten. De religiøse dogmer må, hvorend de stikker snablen frem, være parat til at blive dissekeret i en kritisk debat.

Ønsket er så, at der netop kan blive tale om egentlig debat om emnet, som ikke blandes sammen med subjektive emotioner. Altså med andre ord ~ lad svinehunden blive i sit lænkehus, den har intet at gø for i en sådan debat. En sådan hund er nemlig kun udtryk for anti-religiøsitet, der grunder sig på manglende opdragelse og anstændighed. En anti-religiøsitet, der alene grunder sig i et emotionelt morads, er kun udtryk for et væsen, der oplever fraværet af religiøsitet så truende, at en sådan trussel pr automatik rettes ud mod den eller de, der tilsyneladende har, hvad 'jeg' ikke 'har'. En anti-religiøsitet, der derimod grunder sig på en erkendelse, og på en indsigt i sin egen og verdens natur, kan derimod bedre indgå i en frugtbar og også kritisk dialog angående religiøse dogmers (manglende) berettigelse i verden.

Monday, 2 February 2015

Friday, 30 January 2015

~~~




*





ROOTBABKARAT
BRORTOTAKABA
TROBATAKROBA
AORTABAKROBT
TOTABBAKORRA
BROTBORAKATA
RAKATTABROOB
OTABRAKTORKA
KRATORATOBBA
ABORTAKROBAT
KOBRATROTABA
BATAROTBROKA
KRABATTORABO
BOBRATOTARAK
BABAOTRAKTOR
TRAKTABORABO
ROBOTBARAKAT
BRAKOTORABAT
BARKBROTATAO
ABRAKATOBORT.









































Thursday, 29 January 2015

Friday, 23 January 2015

Wednesday, 21 January 2015

Tuesday, 20 January 2015

Monday, 19 January 2015

Friday, 16 January 2015

Thursday, 15 January 2015

Wednesday, 14 January 2015

Monday, 12 January 2015




Kerlploson palusi
bremterze plos
perlbrevser kubuklasjer
hentevle knos
immerlivtate jibsivkolat
kolbo kabale
arlkama flos
keloplasma fuklibu
abspili tus-seferme troz
kerlusiplaba trante fu
gulawsi ferbe
abspili pu.



Sunday, 11 January 2015

MINIKRIMI





At afsætter aldrig altså altid altid 
af aflever anden af anden
båndet brugt begået bekymre behov
bliver bliver booket
Cherry
den den den din dag der det der de det det 
dårlig det det den den da den den den dagen
der det dehydreret derude den Dr. der den
denne dagen den dag den
enten efter eller en et efterlod ellers
en er enorm er er en en er er ene
fordi fingeraftryk fald finde finder flyttede
forsvandt fingeraftryksmanden frem før
gav give greb godt giver gerne gik
han han han han har han hvorfor han han han
han ham han havde ham høj hun håndtaske
hun hun hun han hun hendes havde hendes
hvad har hvad han han han hun
i ikke i ingen isolerbånd ikke i ishakke
i i i igen ikke i i indhentet
jeg jeg jo jeg jeg
kom kan kniv koncentrationen kniv kniv
ledte lommekniv LeBlanc løftede lagde lille lidt
men manglede men mand mord magt med mordvåbenet
men mand magt magnum magt morgen
nat nat nu nu normalt når
også opdagede om orkestrere over os og
os og op og og oven om op overarbejde op over og
på planlagt piner på Pepper på på
Rosie rejste Rosie
skære senere samme så sig sin skulle smækkes
skramlede som sin smækkede sandt
som sikkert så sikkert så skulder
til tabte tilbage tilsyneladende to
tror tingene teori tasken
træthed tid til trak tog tasken tegnebog 357
uheld ud
vores var var ved vi var vilje
vi vores virkede vil vide
ødelægge øjne.






Saturday, 10 January 2015

Satire og magtkritik



"Kære Emma, vi er nok fundamentalt uenige her. Jeg læste artiklen fra Peculiar i går, og jeg må sige jeg er ret forfærdet over den. Forfatteren skriver ud fra sine følelser, og der er ingen argumentation. Især er der ingen VIDEN, han erklærer frejdigt at han ingenting ved om Charlie Hebdo, og det er jo en ærlig sag, men jeg synes virkelig at han som minimum burde have sat sig lidt ind hvad det handler om, inden han gav sin mening til kende. Jeg vil også anbefale dig at læse fx en wiki-artikel om hvad det blad står for. Det er antiracistisk, antihomofobisk, antireligiøst, det er (var?) lavet af folk på den yderste anarkistiske venstrefløj, og satiren retter sig mod alle former for magt. Jeg tror altså man skal passe på ikke at se homofobi og "white privilege" alle vegne, det er der på ingen måde tale om her. Når Charlie Hebdo fx laver en tegning af profeten i en grotesk homoseksuel situation, er det ikke for at nedgøre bøsser. Det er for at nedgøre de reaktionære kræfter i Islam der ikke alene nedgør men faktisk dræber folk for deres seksualitet. Tilsvarende når Charlie Hebdo tegner katolikker, paven fx, i homoseksuelle situationer, så er det for at gøre grin med katolikkernes homofobi, sgu da ikke for at gøre nar ad bøsser. Det er magtkritik. Og jeg synes det er megaærgerligt at den danske yderste venstrefløj ikke kan se det. Igen: Prøv at læse op på det. Og den artikel jeg poster her, synes jeg argumenterer meget fint: Når man påstår (og jeg har ikke set det underbygget af faktuel viden) at alle muslimer og/eller den muslimske minoritet i Danmark føler sig krænket af Muhammedtegninger, så skærer man alle muslimer over én kam, man gør dem alle sammen til reaktionære og fundamentalistiske tosser, og man svigter de moderate og progressive muslimer der ikke giver en fuck for en skide tegning, og som tværtimod forsøger at bekæmpe (eller i hvert fald ikke vil identificeres med) de mørkemænd der prædiker at profeten ikke må afbildes, at kvinden skal underkaste sig og homoseksuelle slås ihjel. Charlie Hebdo er din ven, Emma, tro mig." (Niels Lyngsø i debat (med overskriften SATIRE ER MAGTKRITIK) på sin facebook-side i dag).


"Jeg er uenig i lighedstegnet mellem at føle sig krænket og at være reaktionær. Følelsen af krænkelse skriver sig ind i en kontekst af større undertrykkelse. At kunne modtage satire uden at lade sig påvirke synderligt er et tegn på at man måske ikke er en person der udsættes for systematisk undertrykkelse, som feks muslimer gør i Frankrig. Der er hate crimes på muslimer hver eneste dag både i Frankrig og i Danmark. Det er der ikke rigtig mod katolikker. Når Charlie Hebdo frasiger sig ansvar ved at sige at de "gør lige meget grin med alle", så frasiger de sig en viden om, at de lever i en materiel virkelighed, hvor nogen religioner faktisk ikke er ligeså accepterede som andre. At Charlie Hebdo fremstilles som om de blot er en harmløs publikation og ikke en magtfaktor er også i følgerne på dette blevet modbevist. Deres verdenssyn er majoritetens. Alle siger pludselig je suis. Men at sige at krænkelse er lig med reaktionært verdenssyn er at lukke munden på kritik af den vestlige verden fra de mennesker der faktisk kunne give os en kritik af vore egen utrolige magt. Søren Villemoes har lige gjort det samme ved at sige at morderne i Paris har noget til fælles med antisexistiske og antiracistiske aktivister. Jeg føler en ret omfattende begrænsning af min ytringsfrihed når min kritik af hvad jeg anser som et ekstremt problematisk vestligt samfund sidestilles med mord. Vestlig satire har en hæslig historie af blandt andet racisme, og i denne debat males den som en evig liberateur. Men vores ideer om et frit samfund er bygget på en idé om at alle mennesker står lige meget for skud, og det er ikke sandt. Men når de undertrykte udtaler sig kalder vi dem reaktionære "krænkelsesofre". Krænket er det værste man kan være. Måske fordi mange i vestlige magtpositioner ikke rigtig ved, hvordan det føles. Vi bliver nok ikke enige." (Emma Holten som svar til ovenstående).