Tuesday 3 February 2015

Den frie debat og religiøs dogmatik

Moddemonstration imod en moddemonstration ... Det må jo så være ud fra devisen: jeg vil kæmpe for din ret til at mene det modsatte af, hvad jeg gør. For selve tankegrundlaget/moralen i både koranen og det gamle testamente er noget, jeg synes ikke længere hører en moderne tidsalder til - andet som billeder på en bevidsthedstilstand, menneskeheden som samlet hele forlængst burde have passeret. Det jeg især tænker på er hele grundstemningen: Øje for øje, tand for tand, som jo netop er det modsatte af Love, Peace and Understanding.
 

Men for at bringe et perspektiv i den nuværende situation, synes jeg, det kan være befordrende at bringe sådan en bevægelse som Indre Mission som repræsentant for religiøse bevægelser, der er groet frem i (eller af?) den danske muld. Deres radikale verdenssyn har de gennem tiden måtte nivellere - vel netop fordi, der i offentligheden har været en debat omkring deres hang til at forbyde, hvad andre ellers ville betragte som 'glæder' i livet. Det indre missionske syn har ikke kun været knyttet til Indre Mission, men har været et syn, som har haft en vis magt i det danske samfund. Sådan at det f.eks i min barndom kunne være muligt at forbyde at visse sange blev spillet i radioen (Trilles Øjet i det høje) blot fordi de forholdt sig kritisk til et dogmatisk gudsbegreb.

Der har igennem tiden ikke været noget illegitimt i at protestere højlydt overfor den slags religiøst betonede tiltag; f.eks. har der igennem tiden været heftig offentlig debat imellem abort- tilhængere og ditto modstandere.

En sådan debat kan og skal selvsagt ikke blot foregå i privaten. De religiøse dogmer må, hvorend de stikker snablen frem, være parat til at blive dissekeret i en kritisk debat.

Ønsket er så, at der netop kan blive tale om egentlig debat om emnet, som ikke blandes sammen med subjektive emotioner. Altså med andre ord ~ lad svinehunden blive i sit lænkehus, den har intet at gø for i en sådan debat. En sådan hund er nemlig kun udtryk for anti-religiøsitet, der grunder sig på manglende opdragelse og anstændighed. En anti-religiøsitet, der alene grunder sig i et emotionelt morads, er kun udtryk for et væsen, der oplever fraværet af religiøsitet så truende, at en sådan trussel pr automatik rettes ud mod den eller de, der tilsyneladende har, hvad 'jeg' ikke 'har'. En anti-religiøsitet, der derimod grunder sig på en erkendelse, og på en indsigt i sin egen og verdens natur, kan derimod bedre indgå i en frugtbar og også kritisk dialog angående religiøse dogmers (manglende) berettigelse i verden.

No comments: