:::

 

Det fine helbred

overskygger helgenfødslen

og kirkens døbefond

noget kysser dagens puder

tolerance

varsler vaser og kurve

peger på vasketøjet

uden på posen rasler tagnøglen

du begraver rensdyrhovedet

i myretuens splinter.

 

At sove

 

Søvnløs med råger

døvt er hvert af deres skrig

jeg hjemsøger søvn.

 

Gylden gul farve

vil næppe nå til aften

og de frelste æg.

 

Frø kvækker fræk

under mig løber vandet

træernes kroner.

 

Vågen som kirke-

klokkernes aftenskygge

endestationen.

 

Mælkevej drejer

den rigtige vej om søvn

og her går jeg ind.

 

I dybets hulning

hvor løvet voldsomt skælver

sover rådløshed.

 

Det synes så hårdt

fremgang for frøers gråvejr

tommeltottens ven.

 

Mirabelleblomster i sne

 

Sidder stille i min vinterhave

med mirabelleblomster foldet ud i sne

hvor barnepigen hun har lukket karrydøren

og solen stikker snablen gennem hvert et rygte

tilrøget taler krydderiets tal

horder lirer sørgebirkens lunde

et kalmuskys blandt bulmeurt og morbærdræn

det smager nok af lakmussøvn

det glade vanvid cirkulerer

i krammekilometervis

fra cølibatet hvisker opstand nyforelsket

hæld mere kul på dansehallen

det slutter ikke for jeg elsker

mirabelleblomster foldet ud i sne.

 

Bøgetræerne græder i baghaven

 

Bøgetræerne græder i baghaven

ingen drikker deres sparsomme himmelsaft

døve øksehug er nabo til evighed

under det drevne opsprættede ekko

søger gråhvid tøven

at drøje skrænten

en snøvlet solstråle med våde fødder

får dig til at skælve

dæksler sukker over sugerørsskyer.

Spørgsmålet er bare højlydte nåles

fald mod grus

humørskåle rækker stribernes zyle

og griber hver dråbe

i kapper

af skyld og hastige strøg.

 

Skyfolket

 

Skubber jeg delfinerne nærmere

må jeg pænt være molepæl

kommer jeg til at røre

det våde farvel 

skubber jeg yderligere

fuglene ind i åbne gab

for med stemmen

skubber jeg

og bevæger mig sidelæns

til jeg kan se 

skildpadder drømmende i min hymne

skvulpe gavmilde

for jeg er denne pæne molepæl

og kan dykke lige hvor jeg vil

og med lige hvem jeg ønsker

hele havet er et kondom

som ønsker mig tillykke

med mågen på mit hoved

over mig driver skyfolket forbi

de hviler sig

til stadighed på mit skjold.

 

Æblelæbe enke-æg

 

Læbe

løber ud af søvnens løkke

dagen ønsker sig powernap 

den pylrede tåge følger enkens kliché

og det søvnen har givet.

Den hænger for helvede over søvnen

som en røntgenfotograferet kliché

og opgiver at prøve.

Hvorfor fødes gaver ellers så tidligt

helt ude af disse rammer

imens læberne pønser 

på rekviemovertagelse?

 

Og lyset på læben.

Illustrerer æg

slået ud på klichéens kæbe

ingen kostforagter kommer så hurtigt

ned i gryden for at tygge oceaner.

De skyder alle hjem ned

tusindårs æggene

snorker som rav

i tusindåret vokser de indad

kun for at lære en stammen at kende

fra måneharens hale.

 

Åh, æg

mere åbne for lys.

 

 

 

Kunol æzowaf

 

Mokæw ontæf wok

rukaf addon kosulpam

zofmula waffu 

pyfælsof olom olom

mollopak unvum

waffu kitub putak fulvul

 

köf gufantum 

vofæ hymof 

kulspam lakkas

pala wols magur valspan

 

fuval fauruf prandif

vafu vyföl 

ryntaf laggirof

gomkal pyl pukæls 

kuddi lapam

lamul vu kundim 

zöföls gykkelspum

kyfmul wols kogfum

 

Olfof

ruwyn vol röfkol

kagulsal kagulsal 

bofrum bimbimsal 

zyf vaffar vaffar 

kylkulfol fural

 

gyffy lavam 

wols fam runals

vu olfof zanuls 

zanuls kyryl

tykof wopfusch 

zyf olsmof

vöföls vorti kyfsul

 

æfumpat kulkul 

kamfum pymunæl 

ælgaw zofvul

vu mofo naru

 

gofpal æfu kagfum

tau ruvuk ulu rusu

laupin tuv kurul tusch.

 

NASA

NASA TROR NASA

NASA HÅBER NASA

NASA ELSKER NASA

NASA NASA NASA

NASA ELSKER NASA

NASA HÅBER NASA

NASA TROR NASA

NASA NASA NASA.

  

Mod høst

 

Pytterne ved nogenlunde at høsten

er parat til rejsen mod solhverv

mælk fra en kvindes bryster

er grunden til at du elsker

er alt du snapper i luften efter

med maven dækket af ålegræs og oliegrene

imens noget under sørgeslør

ånder stemmens Getsemane.

Tålmodigt nærlæser du høsten

fnugposer stoppet i kinder

en kuffert fuld af blade og skrig

fræk frø af nydelse

æg snublende gule

et mantra fænget af tegn

for de næste ålegræsklædte

under din jublende jukebox-arm.

 

 

For helvedes fanger

 

For farveløden og rødderne under hver af jer

eller blot for støjen eller rettere stilheden

siger jeg:

Medfanger vær kysset

vær omfavnet

nåden vil en dag stråle

gennem fængslets tremmer.

Elskede, kærlige tilfangetagne

som en zoologsik have af Pagtens Ark

rører gyvlernes glorier

også slangens skind

det, der altid har været,

er stadig til evig tid

sådan deler lyset gule kander ud

for tidernes ende.

 

Boghakkeren

 

Boghakkeren hedder mine skriveredskaber. 

Eller Boghackeren.

Alle verber er som udgangspunkt hellige 

og alle bogstaver omkring 

og nogle gange også i verberne

er transformative.

Spejling er en motor 

både horisontalt og vertikalt.

Boghakkeren/hackeren betjener sig af bøger 

og sprog som materiale.

Indfald er det krydderi, 

der giver materialet retning.

Spejling er det skind, 

der holder materialet sammen.

Motorskindet ligger hen over tanken 

og gør den skrivende

til en tegneseriefigur.

 

:::

 

Peal pale leap

 

:::

 

       RIOT PALE CHAT

       CHAT RIOT PALE

       CHAT PALE RIOT

       PALE RIOT CHAT

       RIOT CHAT PALE

RIOT CHAT CHAT PALE RIOT

PALE RIOT PALE RIOT CHAT

CHAT PALE RIOT CHAT PALE

       PALE CHAT RIOT

       CHAT RIOT PALE

       RIOT PALE CHAT

       PALE RIOT CHAT

       CHAT PALE RIOT

 

 

 

 

 

Når kattene drømmer om mus

 

Når påfuglene lader det drysse med fjer

over en park i Tarbes 

ligner stilhed mælkehvidt pulver 

af skæl fra hovedets bund

snevølvens fugle i pyjamas

tygger den tvivlsomme endestation

et ligfølge af nøgler begynder at synge

om springknivens luskede honningkage

kærven er et gevær af højt løftet skud

når kattene drømmer om mus

blir kun den skårede rude tilbage

det søde rekviems spurvepistol

omhælder pladesamling i rylepose

næste sø er læsesal 

for de goldt sovende fingerpygmæer

som fosser 

berusede fugles sortblonderede handsker

glædens tusinde kokassebriller

lader det sile planken ud

på en pind sidder den rystende sult

næste tilfangetagelse 

er din fordærvede kunde

ud af blå karper fosser

glødende kaktus tequila.

 

:::

HOUSING FOR FOUR HIGH FIVES

HOUSING FOR FOUR HIGH FIVES

HOUSING FOR FOUR HIGH FIVES

HOUSING FOR FOUR HIGH FIVES

HOUSING FOR FOUR HIGH FIVES

  

Andre slægter siler gennem mig

 

Andre slægter siler gennem mig

lyser som en måge for enden af tandens rod

det tyste mørke vil rømme

knælerværelsets gevær med et piv

lungedyret slukker tossesolen 

digtsplinten sidder evigt i mit kød

men i dag forblev den hermetisk

og næsten uden smerte

ingen søvn gnubber den gyldne fygning

kliniske kæder

bjæffer af tågens hemmelige medhør

nogen bevæger massernes verden i fugleskrig

alle vores gnister fyger gennem solens stemme.

 

Redningskransenes overlevelse

 

Redningskransenes overlevelse findes

redningskransenes overlevelses depot 

                                                         findes

vil vi røntgenfotografere geværer, gulve 

vil nødslyngens rundkørsel

tyde små væsener 

tyde hver gildesal på andendagen?

Lys tyder på giftemål 

            og fejl fanget i åndeløs tang.

 

De velvalgte halvdele fænger dagene 

og deres syv ender.

Pizzakranse gennem granskoven

er dine sidste Gazabindsliljer.

Der er alle slags overlevere 

og andre overlevere vil søge jer

og tage kvasten af drillebølger.

 

Vil du virkelig hovere

vil du hovere så meget 

                      som regnen falder?

 

Græsset tåler 

din brug af røllikebrølets små kviste

klip røllikekvistene til

røllikebrølet blusser op.

De fåmælte græder 

                under en anden måne

selv æblerne græder på gravens rand

  da I bærer 

        margarinekassen gennem byen

græstotter bræger 

græssets sjæl husker næsten alt.

Gå i læ -

  når du holder op 

      er bryllupsklokkerne serum.

Den rå brylcreme

læser dit skjul som dådyrgalaxe

din røllikemund tåler hver dråbe.

 

Under dynen

 

Under dynen

ligger soveposen og fortæller noget

kogesalt skærer tænder under dynen

velkommen til lyse rosa

Himalayasalt

du forvandler verden i luxus for solens skjul.

 

Hvis du nænner det

så er 

elskede amokfotograf

elskede øksegøg

elskede hyæneæsel 

elskede dyne ved bålet.

 

Under dynen

er de bløde hænder

og kogesalt er der under dynen

som frydefuld lampe

bare at sove i duften

fuld af dyne, elskede, 

og lukke øjne med omsorg.

 

De frydefulde 

frøæg i zinkbalje

skjuler amokfotograf, elskede

skjuler øksegøg

skjuler hyæne, skjuler hældende klode

skjuler dynen i bålets flammeekko.

Under dynen.

 

 

Man Ray Jernet

Helt fremme er fuglevingen bukser

ti paragraffer hytter sine jyske dage med sugerør

Pi står pænt og trækker i uendelighedens gåde

urnens pivfrække tabu

hjælpesølvet skygger for den tidlige gump

Man Ray Jernet vandrer 

           som et tusindben over ryggen

rekviemkøkkenet favner den samlede mængde 

kærester skriger fra gællernes kogte vaser

kæder af lys tipper over savenes dråber

folk står gennemvædet under alterets bruser

røntgenfotografier tømmes i frøernes sump.

 

:::

Alt bliver vaser låst under svanernes vinger

kølerum fulde af violer

er vores sovende sale

vi løfter tusinde poser muld

trøffellyset siver gennem rullegardiner

og lover os seende knaster.

Cypresdragen bøjer sig ind over din nabo

den har fuglereder i munden

flettet af hundehår og gærdesmuttedun

en af de nærmeste dage nagler gåderne 

pentagramhavens træer

fast til et evighedsløfte.

  .

Bål

 

Jeg sad og nød kaldet fra aftenlandet

ved et simpelt bål

mennesker er en form for tyndhudede delfiner

sad jeg med en pind i flammerne og tænkte

og posen om kanoen

kunne gøre det ud for en sådan hud

som den glimtede i mørket

langt borte fra ville den afgive farver

da jeg senere sov faldt en gnist

som hældt fra mørkets vase

ned i det tætte græs

det var da, at min hånd

greb ud i det tomme rum

parat til at tyde

den døve verden som en drøm.

 

 

Rendezvous

 

Nævningetinget vil måbe

når det bliver kysset af bogens æselører

og alle verdens kærester

har ryddet deres såler

for før-dagens prøveknald.

Halvvejs dyb står døbefonden klar.

Vaserne keder plan B

hoveder vejer sine lys

i lukkede lommer

som symaskinen gjorde hermetiske.

Lidt over midnat ser jeg igen

pigen med det hovedløse barn.

 

Korsstrofe

Ud af urvæggens tåge

sniger ånde

din sødmælkslås af havedamme

en skorstensbrand.

 

Kongen er også myldrende spyd

chaufføren er gået efter hjælp

med en dyne af hyæne-øjne

kærligt omhyllet.

 

Den sene sol stiger

fra pytternes vand

kun for at skærme 

åndedragets farve.

Skødesløs rører

den kælne fos

bjergenes tændrør

bælger svanekys af hjemve.

 

 

Schuberts toner

Schuberts toner er en togrejse af tårer og afsked

en eftersøgt hånds isolerede dans

en stemme der kysser én helt tyst

fuld af betydning

det er sorgens skub som rækker

kys skubbet på plads af stemmen

så dagenes

mælk kan skrubbe svaner mere hvide end hvide.

Jeg bruger kun hjernen

for at beskytte mit hjerte

det er derfor

min hjerne er så meget

på overarbejde

imens chokket fortoner sig

i violer. 

Ballon puster knagerække

i et gys der puster i øret

for den vil sove imellem våde tuer

og lade luften famle med sit røntgensyn

en eftersøgt hånds isolerede dans

eftersøgt som rav mod havets skyer.

 

:::

 

Gruset fylder tæernes mellemrum med farvet lys.

 

:::

 

Du søger din stemme 

i dyrets hæse skrig

ved du da ikke

at rovdyrets tid

er forbi

den nye stemme

siler ensom

gennem alvoren

klukkende af latter.

 

Ko

 

Komælk er til kalve. Men sådan som mennesker har fremavlet kvæg-racer gennem århundreder, har en ko så meget mælk i sit yver, at kalvene skal die meget hyppigt, for at koen ikke lider. Hvis man helt holdt op med at malke den slags køer, vi har i dag, ville det, som sagerne er nu, være dyremishandling. Der ville skulle et målrettet arbejde til for at fører malkekoen tilbage til sit oprindelige stade. Og hvorfor skulle man gøre det?

Fordi der er en væsentlig anden egenskab ved koen, end at den giver mælk. Den laver en livs berigende gødning som gør jordens muld frugtbar.

Det er iøvrigt et smukt syn at se en flok hvide Charolais køer gå med deres kalve på en græsmark en vinternat ved juletid.

En ligkiste går

 

En ligkiste går lodret over heden

den har så små fødder, at man ikke kan se dem

alligevel ser det ikke ud som om den svæver

en ligekiste går lodret over heden.

En næse peger som en revolver 

på det gennemvædede bål af lyng og stole

i det fjerne bjæffer en hund ustandseligt

et lig kysser håndens bevægelse gennem luften.

I hvirvler sømmes lav fast til den forangående kiste

et helt selskab er ude at promenere 

kiste efter kiste skridter bakkens fod af

en næse peger så det synger.

En helt død gemmer sin nåde i tåge

røntgenposer stiger som kumulusskyer

pegepind inden i pegepind løfter sit gevær

et lig kysser gæller med gyldne hænder.

En røntgenstråle sømmer gult lav fast 

                                 på indersiden af et låg

synker ansigter som vandrende swimming-pools

kys kælver to ens kys kælver søde spindelvæv

næser peger hver bevægelse mod søvnløs rille.

Ligkister går lodrette over heden.

 

Else Lasker-Schüler vs Greta Thunberg

 

Hvis Else Lasker-Schüler ville lade sin orientalske månefordrømte poesi udkrystallisere i en fortættet, vrangvendt og maskulin form, ville hun i vores tid have ladet sig genføde som en Greta Thunberg. Hos hende er alt, hvad Else Lasker-Schüler stod for, skjult og fra det skjulte strømmer der med samme kraft en drift efter forandring. Indkrænget er den poetiske omhylning, hvor fra kun indignationen når ud til den måbende offentlighed. Dermed går samme verdensensomhed igen som en solidaritet med de marginaliserede i det af den moderne bevidsthed marginaliserede ocean.

 

Et kys gav for alvor

Et kys gav for alvor 

   vores gamle fane et pust af velvære

     en pose fuld af luft samlede dine mønter

en kirke imellem dalens grønne tuer

              en pibes sædvanlige røg 

     fra et skjul under fyrretræer

en kærestesorg delt mellem to høflige sjæle

      et piget månevendt gys 

  for en voks-mannequin

et håndskrevet brev 

 dyppet i liljekonvallernes duft

jeg så to åndedræt tale sammen i korridoren

 jeg læste et helt normalt farvel 

              som nellikeoffer

en bro af sæbe boede i solen 

                   og oplærte min aura

ørets ulve-gab faldt ud af fuchsiaens frugter

   et reb firet med sindsro, blev tryllet frem

      på ny åbnedes æslet 

         for sin palmeviftede konge

     læbernes æbler trillede folket afsted

 omkring os lå øresønderrivende skyer 

               fulde af kærlighedens magt.

 

Det sælsomme er tomrummet i sig selv

 

Det sælsomme er tomrummet i sig selv

et skønsyn af serafers serum trykket i bund

lyre-befølt øser mergelgraven hulrum til dine ønsker

skærpet følger søen brassen-færgens svulmen

op ad menneskemuren skyder skyer skud

afkølet gin and tonic stirrer gyvel

varme tårer maser rande på flodens grønne brinker

senere at nævne køns-forvirring målt ud i skåle

al tale om donortømning føles fejt

en fane af vellykkede femløste telte

bjæffer af den lille pelsdyrklædte mand på panden

damehatte med halve måger kan nyvælge de sjældne skjul

åbne sjælen for følelsens farvede sod

ginglasset giver mig fem stjerner til trøst.

 

Det kunne også være en dreng

 

Jeg ser en person

med flagrende hår

løbe over heden

det er nok en pige

men det kunne også være en dreng

det kunne også være en dreng.

Jeg hører en kirke

fra klokketårnet

ringe ud i landet

der er et lys over tårnet

det er stort som en hval

som en flyvende hval.

Jeg mærker et stykke papir

som en krøllet puppe i lommen

hilse på lyset

det føles næsten som farvel

men det kunne også være et goddag, velkommen.

På papiret har jeg skrevet:

Jeg ser en person

med flagrende hår

løbe over heden

det er nok en pige

men det kunne også være en dreng

det kunne også være en dreng.