Der ligger
du nu og sover
nu fanerne er foldet
så lykkelig lå
alle køer på marken
lav savlende snorken i ymer
den nat de
vandrede mod stalden
og bøssen på
krogen
i hjørnet af
stuen
har intet mere at brage for.
Diende kalve hos hvide køer
under stjernehimlen
i hobe på marken
suger sig store og stærke
urtidsmønten ud af mørket
ro ud over
søens flade
som en evighedsboble
din løn er den søsyges døgn.
Det hængende løv
taler til øret
som bønfuldt ser
lavt kommer vi nær
og står i åbningens port
og tyvstjålet fumler
nyslået aften under
avnbøgens tætte forgrenede søjle.
En fest er de arme
som drikker af vandet
med Sylvias morkel
kun sneengle ser
rudernes duggede østers humør
og besøger os her
hvor de ser os
stå nøgne helt op til munden.
Og alle som
messer
i sivskovens rør
er fuglenes fugle
som synger i nat
må de kun i
ydmyge dun
istemme så lydt
den lykke
der ligger
rig på
småbitte tæer
og ønske dig alt til fulde.
Op af søen dukker du menneske
kun søfrygtens aftenssø
før alle sover
åbner forbavset sin bog
nyfødt føder
lunefulde maver slør
i fingrenes langmodige syner.
Der ligger
du nu og sover
nu fanerne er foldet
og synger i siv og rør
som de sig langsomt bøjer
mod
aftenstjernens mule
syr alle
vores ønsker
vi holdt i
bur
vores lykke
og lys af floder.
Der ligger
du nu og sover
nu fanerne er foldet
så lykkelig lå
alle køer på marken
lav savlende snorken i ymer
den nat de
vandrede mod stalden
og bøssen på
krogen
i hjørnet af
stuen
har intet mere at brage for.
No comments:
Post a Comment