Jeg giver masken sin gyldne fane
og modtager indstråling gennem loftet
drømmene og det fåmælte
tager såvel fanger som skaktrubiner
illusionen har givet mig sin rangle
elskovsfloden stiger fra mølposen
og uddeler ålegæster
ud kommer erindringens nålestik
og gnaver sig halvvejs gennem
gemte penslers endnu ubrugte hår
gådernes sæbe giver mig sølvræves søvn
sniger forsigtigt påfugle gennem azaleahaver
kniber mig i drømmenes arme
glatter gnidningsmodstandens fif
plukker snefnug med snuptag
femfingergaver og galionsfigurer
blev givet af nålegudinden
svaner klynget i neg
kommer charmerende tilstede
grusgange vugger
som nåle under korkproppens tråd
hvide sten
og snot forvirrede ålegæster
glider ind i femfingersøvnens sump
sådan kysser lanser flodens hovedskaller
jeg giver dem æslet og velholdte gaver
jeg er selv et æsel
i en tønde med et lille kighul til solen
fra en teske fosser femfingertællende ånder
de hvide sten
er zoodiaksvaner snevølven gnubber
en teske dyppet i vølvemave
i alvorens muldbløde mos
faner, faner og alvor
og femtedags stemmer kælver -
gnider kloden med en klud
gnider kloden med en klud
jeg lå kysset og var æsel født af lys og følfingre
roligt tøffer dæmringer ud af billedets ramme
affarves seneste glød
afsøger søens skimrende luft
og vipper ud over kanten.

No comments:
Post a Comment