:::

 

På mørk skillelinje – vinteren jeg holder imellem 

                      underfulde åbenlyse hænder

denne syge ødemark henter de stærke rødder

skygge betyder by 

       af skovens blanke døde grene

at træet står på hænder 

       med rødderne et ensomt sted

og det er klart – jeg hvisker 

               forsvundet og stille om værtshusene

og netop i dag ser jeg en svunden tid

lykken – halvt at ingen kraft er gemt 

                      hemmelighedsfuld i urolige klarsyn

det mørket betyder på én gang i bleg stammen

skønt parkerne på deres forsømte facon

rummer en mere hastig bestemmelse

som en springkniv i digtet

skubber halve hænder gennem 

                      gennemsigtige kroners blade

skubber et lille og fint lys 

            og mørke brødres vildsomme skud

imens sneen skælver hvid på alle grene

hele tiden ved siden af i længsel 

            og sang om fuldstændig pagt

med mørkets sorte bjerge

der hvor du kommer fra 

                      mystisk-dunkle

er jeg med ved din side, det er

det jeg taler om hele tiden

      fra konkyliebjergets indre.