Dada pjatta

Dada er noget pjanket pjat. Jovist er det noget pjat. Men jeg anser det ikke nødvendigvis for pjat uden noget indhold at udsige. Jeg har nok en fundamental anden opfattelse af sproget som urfænomen. Når pjat har energi og drive, når sproget danser sig ind i sine oprindelsers sange og knuser de tillærte former, står sproget atter levende, nyt, årtusinder gammelt.