Sunday 17 April 2016

Om Mindestuen

Der findes et foto, hvor de to søskende som unge mennesker står ved siden af hinanden og begge ser ganske henførte ud. Hvad der der på skete, kan vi kun gisne om. Men det bitre drag, der kom om Johannes mund, fortæller, at bruddet er meget følelsesmæssigt, og skyldes et kærlighedsforhold mellem søster og bror, der nærmest vendte sig til had fra broderens side. Spiritismen kan gives skylden, men min fornemmelse siger mig, at der er noget meget mere personligt og intimt på spil.

Ja, at han blev fornærmet, synes at lyse ud af den historie, der fulgte efter den tid, hvor fotoet med de to forgabte søskende blev taget, ... spørgsmålet er så ... fornærmet over hvad?
Mit bud er, at det er værre end som så - søsteren gengældte ikke broderens kærlighed på den kødlige måde, som han impulsivt og i overkåd ungdomlighed havde fået en raptus om. Det gælder i sit forhold til den noget ældre kusine Jenny – og at han ville søsteren skulle dele dette syn med ham.
Men jeg har ikke andet at have det i, end studiet af deres biografier sammenholdt med et foto af Jenny, Thit og Johannes; kig godt på det: her

 Har tidligere skrevet lidt om det her
Til indvendingen om at Johannes var naturvidenskabelig funderet er der det at sige, at dette forhold jo netop først trådte rigtigt i karakter efterfølgende. . . Og at Johannes V. Jensen trods sin officielle afstandstagen fra sin familie, jo i al hemmelighed besøgte sin mor og far alligevel.
Johannes V. Jensens naturvidenskabelige persona var tillært og til dels dikteret af tidens behov. Når man læser hans mange myter, ses det hvordan det spiritistiske, det magiske og overnaturlige hele tiden stikker hovedet frem på trods gennem de sprækker som den efter min mening påtagede naturvidenskabelige persona ufrivilligt får. I det biografiske stof sandsynliggøres det også, at han holdt en forbindelse til sin spiritist familie ved lige på trods af hvordan han officielt lod et totalt brud fremstå som 'fakta'.
Den spiritistiske gren af familien skal man huske - var bandlyst fra to sider - dels den indremissionske del af Johannes V. Jensens familie (som man så vidt jeg ved ikke har hørt så meget om i offentligheden) og dels fra den naturvidenskabelige tidsånd.
Men hvorfor så den senere bitterhed hos Johannes. Hvorfor denne indtrædende konkurrence og hang til at dykke lillesøster helst så langt ned som muligt?
Tvisten om kvindernes rettigheder kom jo først rigtig for alvor til efter bruddet og efter at Johannes kategorisk afviste at hjælpe sin søster på den litterære vej og tværtimod forsøgte direkte at modarbejde hende. Hendes kvindesagskamp kan netop omvendt ses som et resultat af den skærpelse af bevidstheden som hendes broders opførsel tilvejebragte.
Jeg siger  ikke, at bevidstheden om kvindernes ligestilling først kom langt senere, blot at Thit først for alvor blev indædt forkæmper for de helt selvfølgelige rettigheder, som især hun blev eksponent for - senere, da hun var blevet tvunget ud af sin ungdoms uskyld.

Jeg har altid syntes, at det er synd, at hun i det litterære eftermæle er kommet til at stå i skyggen af sin storebroder, samt at den fine sans for poesi, som hun vitterlig besad, også inde fra med tiden blev overskygget af de kampe som tiden kaldte mere på, at hun skulle tage.
Der går den anekdote at Thit og nationaløkonomen Wieth-Knudsen engang sad til bords og konverserede. Wieth-Knudsen, der var en svoren anti-feminist, må have sagt noget vovet, der fik Thit til at udbryde: Nej, nu går De for vidt, Wieth, hvor til Wieth-Knudsen replicerede: Men det gør De jo så tit, Thit.
Mener bestemt jeg skrev om det hede og senere iskolde søskendeforhold i Mindestuen FØR jeg endelig fik læst Thit - den sidste valkyrie, ... det var en anden og i fysisk format mindre bog, jeg den gang var inspireret af, som både handlede om familien OG de to søskende...
Det må have været Vagn Predbjørn Jensens Dyrlægens Johannes, men helt sikker kan jeg først være, når jeg får den i hånden igen.
Fandt på nettet i øvrigt dette skrevet angående Jens Andersen og valkyrie-bogen i en artikel fra Berlingske
som jeg nb ikke tidligere har læst, men det viser jo at teorien har været opstået FØR jeg overhovedet kom på den: her
Men da jeg i sin tid skrev på min blog, vidste jeg endnu intet om, at andre også havde denne teori. Det glæder mig jo alligevel på en måde, at det så måske ikke bare er en fiks idé.
Og var det ikke fordi, at jeg véd hvornår jeg skrev "Mindestuen" (2007) og hvornår jeg læste "Thit - den sidste valkyrie", den læste jeg nemlig på en tur med familien til Sverige i 2011, så ville jeg nemt have kunnet komme i tvivl. Nu vil jeg prøve at slå helt fast, hvad det så er for en bog, jeg læste i 2007 --- som ansporede mig til tanken, pga. omtalte foto og hvad der står mellem linjerne i bogen. I "Thit - den sidste valkyrie" er der jo så vidt jeg husker heller ikke skrevet noget direkte og konkret, som det vel egentlig også fremgår af artiklen her over fra Berlingske.

Om Johannes V. Jensens poetiske:  sanselighed 


Ah, jeg må vist læse i Jens Andersens bog igen, men forestiller mig, at det måske er nævnt uden uddybelse, siden jeg ikke synes at kunne erindre om det.
Nu har jeg så fundet Jens Andersens bog frem og har genlæst kapitlet om de to søskende, og ser, at havde jeg læst dette kapitel, før jeg skrev mit blogoplæg, så havde jeg ikke kunnet blive ledt til at skrive sådan via Andersen, for Andersen redegøre netop detaljeret for forviklingerne og både godtgør og understreger, at trods de iltre lidenskaber kan der ikke være tale om et blodskamsforhold de to søskende imellem.
På side 72 skriver Jens Andersen om forfatteren Albert Dam, der jo i 1906 udgav sin debutroman Mellem to søer, som er noget så sjældent for den tid som en kriminalroman, der er skrevet over et uopklaret mord, og yderligere har den synsvinkel, der er morderens perspektiv. Jens Andersen citerer fra romanen, hvor der optræder to elskende en medicinstuderende V. Jensen og bondepigen Thit.
Så dér (Mellem to søer) altså allerede den første spæde kim til den fantasi. Og det endda fra en med de to søskende samtidig.

Men Jens Andersen afviser citatet som gyldigt for en realitet og henregner det til den rene fiktion.

No comments: