Thursday 7 April 2016

Et menneske inden i tingene du kan ikke se et menneske bagved tingene et menneske med tingene du kan se tingene men mennesket kan du ikke med det samme se mennesket er tingene du kan se tingene du kan se mennesket mennesket kan du ikke se kun tingene og mennesket som er ét med tingene som er mennesket midt inde i en helhed af ting mange ting mange ting og et lille menneske du ikke ser et lille menneske som pludselig træder frem rækker tunge ud af tingene tingene er ikke bare ting tingene er malet på tingene er det tøj du står i  du er tingenes tøj tingene er dit tøj du breder dig ud og fylder et rum som du er du er en gravko en varehylde en bar fuld af alkohol du er tingene helt ud til den yderste rand tingene remset op af Syd Barrett tingene du vrider skævt ud af en lille sprække du er et menneske inden i øjet øjet mellem to fingre søjlestore op ad en mur du er hele muren men du er lille du er forsvindende lille mellem alle tingene du forsvinder mellem dem og træder derfor frem som et brud med alle ting for mennesket er ingen ting mennesket er ikke ingenting.

No comments: