"fælle, i vikingetidens runeindskrifter et medlem af en krigerskare, en hird eller et lið. Fælle anvendtes ofte om "drenge", der er en anden betegnelse for liðenes medlemmer. Muligvis allerede i vikingetiden, men i hvert fald siden hen blev betegnelsen brugt om medlemmer af handelskompagniskaber og andre fællelag." sakset fra Gyldendals Store Danske....
Ved ikke hvor de får det fra - det fremgår ikke af opslaget.
Men autoritativt fremstår de og det. ... Lad mig dog alligevel her lige fremlægge nogle sproglige overvejelser: Vi finder på dansk ordet 'fælle' i ordet
'fællesskab' ~ i det islandske sprog findes ordet 'fjelagsskapur' som dækker
over betydningen 'Sammenslutning', 'Korporation' og 'Samfund'. Men 'fjelag' kan
også betyde 'Selskab', 'Forening','Kompagniskab' og 'En fortrolig'. At ordet
'Fælle' eller 'Fjelagi', 'Fjelaga' og 'Fjelagar' har været brugt i sammenhænge,
hvor vikingemænd og -drenge har sluttet sig sammen, betyder i mine øjne ikke,
at ordet ikke har haft den samme gyldighed for kvindelige fæller og kvindelige
fællesskaber. Det kan være, jeg tager fejl, men jeg opfatter nu alligevel ordet
helt kønsneutralt. Kønnet er underordnet for, om man viser samfundsånd
'Fjelagsandi' eller viser kærlighed til det samfund, man lever i ~
'Fjelagsást'. Vi kan tage den på mange måder mandsdominerede vikingetid eller
den i visse egne og på visse måder matriarkalske bronzealder (som dog ikke var
befriet for aggression, vold og henrettelse (ofringer) - hvilket vi jo stadig
skal give den maskuline kraft skylden for - det er klart - hvad enten denne
kraft var repræsenteret via en præstinde eller hvad nu end) og tage dem til
indtægt for ord, vi bruger i dag - eller omvendt, men det vil ikke ændre på, at
vi i vores tidsalder vil finde mange forhold i forne tider lidet
eftertragtelsesværdige, og hvorfor egentlig lade ord brugt i nu-tiden være
tynget af de forhold og de skikke? Fællesskab består af fæller, og det findes
mellem mennesker (og væsener) af alle slags kønsidentiteter og aldre.
No comments:
Post a Comment