Klang-Banko:

Jeg skriver konstant; men jeg kan ikke længere tage ud og optræde land og rige rundt, da jeg har fuldtidsarbejde og jo er far på lige så fuld tid.
For et par uger siden kontaktede en bibliotekar fra Frederiksberg Bibliotek mig, fordi de ville have mig til at læse op fra rrrr til et arrangement, de har her i dagene i slutningen af september; men jeg må også og især dér sige nej, da det vil være alt for tidskrævende og anstrengende for mig.

Det kunne være interessant at prøve - al den stund, at vore bevægelser helt overordnet set går hver sin retning. Sådan som jeg oplever det altså, og groft sagt - så går din bevægelse i retning af at materialisere tingene - at gøre dem håndgribelige i en solidaritet med det at være menneske. Imens den bevægelse jeg overordnet gør - mere handler om at dematerialisere tingene, at nå til et sprog før sproget.

Men en del af mig holder også af det enkle og helt håndgribelige, og jeg er altid med på at prøve ... det har jeg faktisk været mange gange, og forsøgene har aldrig strandet på min vilje til at gennemføre et projekt; jeg er en meget trofast og loyal person, når jeg nu selv skal sige det.

Jeg er helt med på begge dele - også, at der  er et overordnet emne, dog vil jeg nok frasige mig at deltage i decideret chatlignende digtning, da det kun undtagelsesvis vil harmonere med min livsrytme. Og det at tænke sig om - eller at føle efter - finder jeg vigtigt - det hele behøver ikke at gå så helvedes stærkt for min skyld.

Jep nemlig - Kan vi meditere over den sætning - En trommehvirvel for goplerne --- og så vende tilbage med input - og jeg er helt åben for at du redigere i den samlede tekst, at den ikke bliver færdig nødvendigvis sådan svup --- men ligesom med et maleri - kan ordmales på over længere tid om nødvendigt.

Ja klart.

Nemlig ja :

Interaktive poetry --- så må vi se, om andre vil tage venligt imod den poetiske strøm:

Hvad skrivebordets enorme kaos i det hele taget handler om, hæ: !

Det er godt; interesse for verden er et must. . . jeg vender tilbage ....

Det er optrykt sammen med nogle få andre kort-tekster, var det mon i et tidsskrift der hed Café Eksistens. Prøver lige at undersøge det:

Det er også optrykt i Den lodrette beståen!

Ja, det siger man jo, men 1903 ligger jo før det:

Er du interesseret i eksemplarer af Hvedekorn/Vild Hvede?

nr. 2 1930,nr. 5 1931, nr. 3 1970, nr. 3 1971

eksemplaret fra 1930 er kommet i en løsbladsforfatning skal lige indskydes

Godt de nåede frem, tænkte på det, da jeg vågnede i morges, om de nu var nået frem. Jeg har også Vangede billeder, men den har du vel allerede?

Hvad med Grotrian, læser du sådan noget?

ja, men det tænkte jeg nok, derfor kom 'han' heller ikke med i forsendelsen.

Ja, jeg tror jeg har nogle enkelte Vindrose-dubletter - tjekker det lige ud senere i dag...

Og måske også Heretica...

Ja, det er nok ikke helt ved siden af...

Ja, det kunne jeg godt tænke mig ... jeg kommer ihvertfald til Århus en gang imellem. Sidst her for en uge siden var jeg inde i en genbrugsforretning og fandt en næsten komplet samling Tom Hill bøger:

Ja, det gør jeg også altid, når jeg bliver trukket der ind:

Jep, om en times tid tager vi til byttemarked i Lunden her i Silkeborg.

Salven jeg nævnte for dig, hedder Oxalis salve og det er Weleda, som laver den. Du tager en lille klat og smører på solar plexus lige før sengetid. Og så fylder du en varmedunk med varmt men ikke skoldende varmt vand. Den varme dunk lægger du mod området omkring navlen. Evt. kan du også drikke te af citronmelisse i aftenens løb. Nogle bruger også baldrian og-eller humle, men baldrian giver mig en slags tømmermænd, så det har jeg ikke gjort anvendelse af efter det. Jeg håber det kan være en hjælp for dig; at holde op med et vanemæssigt forbrug af rusmiddel, hvad end det er kaffe, mælke-afhængighed, tv-kiggeri, spillemani, hallucinerende og euforisernede ting og sager you name it for ikke at tale om de helt heavy baser, så er det for kroppen tilsvarende som enorme naturkatastrofer for jordkloden, erfaringsmæssigt vil jeg sige et år for hvert syvende år afhængigheden har varet, skal du regne med,  at kroppen er i en undtagelsestilstand, og det,  der er at gøre, er at holde stærkt fokus på rytmen i hverdagen, måltiders regelmæssighed, fysisk aktivitet, gåture især, helt enkle fysiske aktiviteter gerne i et rytmisk forløb - som fx det vil være på en biodynamisk gård og livet med malkekøer. Engang jeg havde sultet nogle måneder, fordi ex'en var skredet med barnet fra afdragene på de fælles udgifter vi havde sat os, som nu var nogle, jeg pludselig kom til at stå alene med, således at når regningerne var betalt, så havde jeg noget nær nul kroner til at leve for. Nogle den gang gode venner betalte min togbillet ned til en landsby for mentalt handicappede mennesker i Schweiz, hvor de arbejdede, der opholdt jeg mig en tid, og nød godt af den ro og helt faste rytme, der var på stedet, således at kurven for mit vægttab blev bremset (havde tabt toogtyve kg på ganske kort tid på grund af sult og sorg) Livet med de hæmmede, som krævede pleje, ro og omsorg, virkede nærmest mirakuløst på mig, sådan at jeg kunne genvinde mine kræfter og ikke mindst min beslutnings-kraft for en ny retning i mit liv. Yes, kærlig hilsen her fra ....

Baldriandråber er lidt som at slikke en hunkat bag i ....Men jeg synes duften af friskpresset eller frisk destillerede baldrian blomstersaft er fascinerende. Jeg bruger den pressede saft i forbindelse med kompost-fremstilling.

Ja, jeg er meget optaget af naturmedicin - al den stund, at jeg ingen hjælp fandt de gange jeg havde svære lidelser, hverken i præcise diagnosticeringer eller nogen anden hjælp fra konventionel lægepraksisser. Det fandt jeg til gengæld hos en homöopat og iris-diagnostiker. Det er 27 år siden nu.

Digteren Mourid Barghouti  kendte jeg ikke.

Er du interesseret i et og andet af disse: Den Blå Port 2/1985, HERETICA  nr 3 0g nr 5 3.årgang 1950, HERETICA nr 5 5. årgang 1952, HERETICA nr 2, 3, 4 og 5   6. årgang 1953, ERIK KNUDSEN : Digte 1945-58, ERIK KNUDSEN: Udvalgte digte 1970, Asger Schnack : DA JEG BLEV FED DIGTE 1990, ASGER SNACK: SPRIT, Poul Borum: Mod en væg, Iljitsch Johansen: SKABELSE, Palle Jessen: Skæv Dans paa haarde Ringe. ?

Palle Jessen MÅ du simpelthen kende, han er en meget enkel og til tider også lyddigter. Hans samlede digte udkom for nogle år siden posthumt.  Hvad med UFFE HARDER : Der må være en måde. Er du interesseret i den også, såden en lille digtsag..... bøger jeg savner er FINNEGANS WAKE (kan ikke finde den i min bogsamling efter nu flere måneders eftersøgning - og det samme gælder SAMTALER MAI - STRUNGE som jeg i årevis har været forsvundet - eller bortlånt?) ellers er jeg interesseret i al udenlandsk konkretpoesi, dadaistiske skrifter på et hvilket som helst sprog, Titos taler på serbisk eller dansk, bøger af Valentin Tomberg, Lokalhistoriske bøger om SIlkeborg-egnen, Albert Dam: Det bevingede hjul, Ordbøger. Bøger, skrifter eller artikler af Oskar Borgman Hansen, Rudolf Steiner, Augustin, Averroës , Avicenna, Asger Jorn : Værdi og økonomi, jep step ... Tintin, Asterix og tegneserier af samme gedigne kvalitet....

Jo, men jeg vælger nok ikke så meget kun efter min smag, men så meget mere efter, hvad jeg har brug for i forhold til at skrive og til at få indsigt i forhold, jeg ellers ikke ville have fået adgang til.

Super schön, alle favorit-komponister

Så absolut! .... det minder mig lige om engang, jeg var i Litauen til et seminar, hvor vi skulle introducere og  optræde med eurytmi. En aften sang de forskellige landes grupperinger sange fra deres hjemland; i blandt var jo så også en gruppe estere, og hvor smukt deres nationale sange lød, mindede mig meget om finske bare mere rundt og melodisk.

Mmm, ja synes i alle fald estisk og finsk lyder som tilhørende samme element, samme fremtidige element; men ellers har jeg altid fået at vide at FINSK OG UNGARSK er af samme sprogstamme... Og hey, når du nævner korsang, så må du også kunne glæde dig over den ungarske kor-komponist Kodalý:

Især hans komposition TRANQILA har gjort et sejt indtryk på mig:

Jeg har kun hørt den som klaver-akkompagnement, men til gengæld rigtig mange gange, engang hørte jeg den i to forskellige udgaver den samme aften i Dornach ved Basel.

Når jeg så har lyttet til pladen jeg fandt antikvarisk med kor-musik af Kodalý, så må jeg indrømme, at jeg nok foretrækker klaver-akkompagnementet for sig, selv om kor-værkerne er ganske smukke og særprægede.

Kender ikke så meget til verdensmusik; men det jeg har lyttet til (og som jeg forestiller mig må gå under den betegnelse) synes jeg vældig godt om.

I 80'erne købte jeg den slags musik via Gry Records og via en gut jeg har glemt navnet på; så en film om ham for nylig, en syret film, som Nicolas Bro spillede; men op gennem 90'erne og ind i det nye årtusinde lå mit fokus på de klassiske komponister ikke mindst grundet eurytmien. Jesper Reisinger hed han!

Ja ... at livet til tider er noget skrammel, det udfordrer jo tålmodigheden og udholdenheden i dén grad.

Selv tak , har allerede strejflæst i den digre digtere i det tyvende århundrede...

Tak for rar samtale i formiddags, kan ikke huske, om jeg har nævnt det før, men vil lige nævne det for alle tilfælde - VARMEDUNK kan jeg ikke leve uden. Sådan en sover jeg ofte med om natten i denne tid liggende på mavsen omkring navleområde. Varmedunken fylder du med vand fra den varme hane (ikke kogende vand naturligvis). Tror varmedunk kan købes i Matas eller lignende sted. Uundværlig... for mig i alle falde ... bare det ~

Jeg ønsker gode nætters søvn for dig også...

Det er jeg bestemt:

Handler det om moselig?

Ja, det er jo hans gennemgående temaer,

Læste lige før,  det du skrev om de bøger, du har eftersøgt i dag, og så måtte jeg jo lige google to af dem; som jeg ikke har hørt om før ...

Ja, det søgte, bliver han naturligvis punket for, men der er masser af jazz og klassisk tysthed i hans af og til løse, men på en charmerende og menneskeligt tiltalende måde  løse digte, så vi må unde ham, at han indimellem har lyst til at slå en bjælke gennem bolledejen.

Ja

Sådan er det jo også en slags jazz impro

Tror faktisk at både du og jeg kan lære af hans 'metode' ...

Nå men jeg kan i hvert fald, fordi jeg personligt har en uvilje mod det ufuldendte det henkastede, det er nok en uvilje mod at bære sin usikkerhed og tvivl frem en til en.

Jo det er den, men det er et paradoks, fordi jeg synes at finde en sikkerhed i sproget, som jeg ikke finder andre steder.

Vi er født med et skrig på læben og siden kravlede, rejste og gik  de tanker og følelser som kan udtrykkes med det fælles sprog:

Sproget er jo også organisk - strubehovedet er jo et forvandlet forplantningsorgan sgu

Ja - men er det ikke også grunden til at blive ved med at forsøge?

Sådan som jeg fx oplever Joakim Vilandt i øjeblikket forsøge at gøre det. . . da jeg gik i skole var dansk et af de fag jeg havde det største besvær med - der var vel ingen af mine lærere, der kunne komme på den tanke, at jeg nogen sinde skulle blive optaget af at krydse sproglige grænser, men de vidste jo heller intet om, hvad jeg lavede i min fritid, eller hvilke helt andre komplicerede sjæletilstande jeg kæmpede med....

hæ - ja, jeg skrev også sådan et læserbrev, som jeg siden fandt, det var et klageskrift over vores konfirmationspræst. Som den eneste holdt jeg tolv år gammel en tale i klassen om, hvorfor jeg mente det ikke var godt, at vi meldte os ind i EF. Men den egentlige katalysator for at skrive digte opstod, da jeg fik en transistorradio, og jeg kunne høre John Lennons sange, før jeg endnu rigtig forstod engelsk, så gik jeg og lavede mine egne forvanskninger af teksterne og sådan blev jeg lige så stille overlistet til at skrive digte. Men også de lange dage, hvor jeg fx i sommerferien gik og hakkede roer, var med til at sætte det mentale felt ekstra meget på fantasirundgang i selvskabte fantasier.

Anders Ørskov er jeg desværre ikke facebookvenner med.

Selv tak, jeg skal snart optræde på én af de scener, som jeg frygter aller mest:

Julefrokosten med mine arbejdskollegaer og inviterede håndværkere af dem vi har et samarbejde med i hverdagen... de ved ikke hvad det er, jeg har tænkt mig at gøre, jeg har bare sagt, at vi skal lave noget, hvor der står tre præmier på spil, så ... det er jo ikke folk, der på nogen måde læser eller regner lyrik for noget som helst, og det er en meget større overskridelse for mig at læse tre klangdigte op for arbejdskollegaer, der helt sikkert vil forsøge at holde mig tilbage i min 'hverdagsrolle' - end om jeg skulle læse op for hundrede eller flere mennesker jeg ikke kender.

Du får en melding, der er jo en rimelig stor chance for at jeg bliver FULDSTÆNDIG til grin; men om det blot bliver medvirkende til at det er en julefrokost, der vil blive husket, så har jeg da gjort lidt for at dæmme op for den gryende håndværkerdemens!

Ja, hæ - flere af dem er ordblinde, så de tror jo man skal være professor for at udgive bøger. . . Men faktisk var der en murer, da jeg var på skole, der, da jeg fortalte ham om mine bogudgivelser, at han godt kunne tænke sig at skrive en bog, og jeg er ikke i tvivl om, at han kunne have meget at fortælle fra et dramatisk liv og samliv, men at få det ned på papiret, det er virkelig svært for ham og mange som ham i de håndværkerkredse her...

Her efter egen opfordring respons på gårsdagens verdenspremiere på Klang-banko, hvor jeg havde lavet 20 banko plader med ord fra fire klangdigte, som jeg læste op. Det var en god prøve for mig i at være mindre selvhøjtidelig, mere spontan og tage tingene helt nede på jorden som de kommer med det glimt af vanvid, som en overrislet julefrokost jo i høj grad lægger op til. Alle blev til grin ikke mindst jeg selv. Og det gik også som jeg havde forudset, at ingen virkelig fik banko på pladen fuld, men jeg lod anden og tredie præmien gå til to af de ordblinde håndværkere, som havde været mest ihærdige med at lægge brikker på, selvom det var nogle lidt andre ord, de havde dækket. ... Senere lavede vi 'politiets nye alko-test' som i det her tilfælde er en omkring syv meter lang udskrift af den 120 kilometer lange båndsløjfe, de også har tænkt sig at bruge ved den tyske grænse (og her blev der godt nok lidt stille, da jeg sagde det), og når båndet så går forbi med ordene påskrevet fremsiges ordene, og det blev jo en vældig kakofonisk kanon! Hæ, jo  det var sjaw!

Det vil de nemlig...det synes jeg, at jeg skyldte dem, idet de siden der var en artikel i den lokale sprøjte om rrrr, så har jeg jo fået en del kommentarer, også til forrige julefrokost, og så svor jeg, at jeg til næste julefrokost ville læse op, og selvom der måske ikke er nogen andre end mig, der kan huske det, så har jeg det sådan, at jeg har det bedst med at holde ord.... Det tror jeg også, at du har:

Ja, det er svid, når over-jeget lige rusker én i nakken:

Nej, overhovedet ikke,  det har jeg opgivet for længst, det gælder både store som små forlag og alt imellem; det kaldes vel resignation:

Sejt!

Det kunne jo være, at de store forlag er på udkig efter en arvtager til Benny Andersen....!

Jamen, jeg har sagt nej, til næsten alle opfordringer - uanset at jeg er blevet tilbudt fin fin hyre; jeg har ligesom mistet interessen for rampelyset, jeg ved ikke hvorfor... tror måske det er sådan en dobbeltgængernatur ~ hvor det bliver en lidelse at gentage ting; jeg har stået på scenerne og det holdt op med at give mig noget; det er ligesom, når man ikke længere gider besøge vampyren. Der er også til enhver tid et paradoks mellem den her tilstand af forfatterfordybelse - og så det at skulle ud og sælge sig selv.

Jamen, det kender jeg udmærket som følelse og tilstand; tror også jeg stadig ville være der, hvis ikke jeg havde fuldtidsjob og en børneflok, som kræver gode lunser af min kreative performance-energi:

Talentet skal jo anvendes - alt andet er en stor synd - men livet kræver i perioder, at talentet bruges på måder, der fra andre perioders synsvinkel kan tage sig trivielle ud, men ligesom i musikken er det med dette, at det er pauserne, der er vigtige og afgørende, for den kreative energi og processerne i det er ikke et lineært godstog med kun en destination; mange sving i  livet er set isoleret fra kun det ene liv absolut uforståelige....

Der skal altid være en forvandling inde i billedet; vi tror, at vi er isolerede væsener, fordi, der er ikke andre end jeg, der kan sige jeg om mig, og det er sandt, men det er også sandt, at alt andet end det jeg, er vi fælles om, og forvandlingerne kan ligeså godt transformeres, som man i kirkens korshær kan bytte vinterfrakker. :::: Og det er ikke kun det at tiden læger alle sår, for det er ikke alle sår, der på et enkelt liv kan læges, men alligevel sker der en forvandling, konstant sker der en forvandling nede i underbevidstheden. Underbevidstheden er en levende skatkiste af forvandlinger.

Jeg har ingen illusion, om at jeg kan lære dig noget, men det jeg formulerer,  er ud fra en fornemmelse for, hvad jeg drømmer mig til, at du også allerede på en eller anden vis allerede véd. Det gør det ikke til et skud i tågen; drømme er mere end jeg ved.

Siden John Lennon på denne dag på bestialsk vis blev myrdet - er mere en 1.100.000 mennesker i U.S.A. blevet myrdet på samme vis.

I Danmark foreslår folketings politikere i fulde alvor at flygtninge, der kommer til Danmark skal have frataget sig deres vielsesring og andre værdigenstande.

Det utænkelige sker gradvist og derfor for nogle umærkeligt - ind til det er blevet uafvendeligt:

Svarbrev:

                                   Frausing 18. august 2006

Kære Poul

    Tak for det inspirerende og sprælske spjæt.

I den forløbne tid har jeg ikke været meget hjemme, som du sikkert kan regne ud. Hver dag har jeg, når jeg kom hjem fra min dagvagt, taget turen til hospitalet, og hjem igen hen under midnat. Det er dejligt at gå de sidste tre kilometer hen forbi de mange hvide køer. Om vinteren, når de går med deres pænt store kalve, og stjernehimlen funkler, så er det som at åbne den inderligste side i Lukas Evangeliet. Nu er de kun et tyndt plaster på mine værste bekymringer. Det lille menneskebarn, som du jo ved, hvad jeg ynder at kalde, fordi hun minder mig så grangiveligt meget om Thomas Koppel, kommer nu hjem i sine vante omgivelser. Alt det her, der er sket, er årsagen til mit noget senere svar. Dog skrev jeg jo for tre dage siden et brev til min afí, som netop fylder 100 år. Men jeg kan jo ikke så godt komme til den store fest; hvor gerne jeg end vil, så vil jeg det jo ikke gerne mere end, hvad situationen kræver af mig hér. I nat, da jeg gik ned til stykket, hvor jeg jog alle hestehovene bort (vidste du i øvrigt, at der vokser 5 forskellige hestehove her i landet, de to af dem vokser akkurat lige her, imens de tre andre er meget sjældne  - og hey nogle siger, at hestehov er giftig, det må så være let giftig, for jeg har prøvet at indtage et par dråber, jeg trak ud med sprit, for at smage og mærke, om der er en smertestillende virkning at spore), da stod jeg lidt, og nød at indsnuse den sagte raslen i majsplanterne.  Pludselig kommer en stor ugle lige imod mig med kløerne fremme. Den svævede så lydløst men alligevel resolut imod mig, at jeg først ænsede den i sidste øjeblik, og hastig måtte dukke mig, så den fløj mig ret over manken.

Det glæder mig, at du fortsat har kontakt med søster K. Og at du er på fri fod. Iklædt styrtblødende rød silke! Hæ!

Kærlig hilsen  Robert

Om Balkan:

Det mange århundrede gamle had blev holdt i en jernnæve af Broz Tito; det kunne politikerne i EU næppe have matchet.

Det handler nok lige så lidt om religion, som religion spiller en rolle for den af hvepsene velkendte og af os mennesker foragtede aggressivitet.

Det er ikke en tilfældighed, at det, der skulle blive den udløsende faktor for 1.verdenskrig,  netop fandt sted i det, der senere skulle blive til Jugoslavien. Stedet synes at være et fikseret skakbrædt, som forskellige dunkle magter finder det fordelagtigt at vende tilbage til.

Broz Tito holdt de forskellige gamle konflikter stangen i kraft af sin entusiastiske tro på internationalisme, og det lykkedes ham langt hen ad vejen at modernisere og harmonisere de mange forskellige slaviske folkeslag via en speciel jugoslavisk afart af kommunisme, der var langt mere vestligt orienteret, end hvad ellers var gængs iblandt såkaldt kommunistiske lande.

Da han ophørte, blotlagdes de hengemte konflikter, og alt, hvad der var skæbnebundet til stedet, syntes på ny at bryde op.

Under 2. verdenskrig udspilledes den gamle konflikt også, i det de forskellige folkeslag var på forskellige sider (hvor netop Josip Broz Tito i sit virke som anti-nazistisk partisan blev den store, samlende FOLKEHELT), og det forlød i 1990'erne, at den konflikt, der rigtignok udsprang af en indre konflikt, der først og fremmest bunder i serbernes erindring om nederlag på Kosovo-sletten for 600 år siden, og deres dermed forbundne drømme om et stor-serbisk rige, at kroatiske tropper, som jo under 2vkr var på nazisternes side, modtog militærtræning i lejre beliggende i områder i det nu forhenværende østtyskland. Om dette er sandt, tyder det på, at konflikten også havde interessenter, der påvirkede slagets gang ude fra. Ydermere forlød det, at de togvogne, der blev kørt ind med nødhjælp i det jugoslaviske område, kom retur til Schweiz lastet med valuta.

Så selvom konflikten og krigen tager sit udspring i et lokalt begravet, men i 90'erne opblussende had mellem slaviske folkeslag, så skal vi ikke være blinde for, at konflikten sandsynligvis, som alle krige har det, har haft udenlandske interessenter.

KONFLIKT KONTROL & KRAVET OM FRED

Måden at bekæmpe DAESH's hærgen i Syrien og Irak er at sørge for, at intet fly afgår til eller fra disse områder, således at luftrummet bliver et tomrum hvad angår trafik - ikke mindst hvad angår bombefly- og dronetrafik. At ingen olieleverancer slipper ud af områderne. At ingen våben slipper ind i områderne. At ingen terrorist forlader områderne. Men at den fra DAESH-terroren flygtende civilbefolkning behandles humant. Det er således fx ingen idé at fratage dem deres værdier eller muligheder for at blive velstående eller blot i stand til at brødføde sig selv. Deres modstandskræfter skal derimod styrkes og virkningerne af de skader de måtte have pådraget sig lindres eller behandles. Uden moralsk opbakning i civilbefolkningen vil terrorbevægelsen DAESH ganske snart implodere. Uden tilstrømning af stadig nye flokke af mennesker, der, pikerede over Vestens handlinger, tilslutter sig terror-organisationen, vil den ikke have nogen gang på jorden.

Nej, naturligvis kan vi ikke undgå konflikten ved bare at passe os selv. Derimod kan vi mindske dens styrke ved at sørge, for at den ikke længere har så solidt et økonomisk afsæt. Den vigtigste kilde til fortsat fremmarch er økonomi. Så det vigtigste over alt andet må være at få stoppet strømmen dels af olie fra de daesh-tilranede oliekilder dels af våbenstrømmen til terrorbevægelsen Daesh i Syrien og Irak. Et af de lande, som NATO bør se på i netop den forbindelse, kunne være Tyrkiet (ja, det kan faktisk være rigtigt, hvad Putin påpeger), men andre medlemslande af NATO burde nok også ses efter i sømmene.

Ingen vesterlænding bør deltage i mellemøstlige krige. Eller nogen andre krige for den sags skyld. Den danske grundlov forbyder iø NB danske soldater at føre angrebskrig på fremmed jord. Krig avler krig; tragedien vokser blot og øger sit omfang des mere der gribes ind med decideret krigsanvendelse.  Kun ved at undgå støtte til det, der bevirker og vedligeholder krig, vindes FRED.

Et par sko
er allerede en hærenhed
over for klodens andre lys.

Diamantkufferten er din tindingepistol på kanten af krystalnat:

Gorm

TAGETAGEREPORTAGE:

 Gorm var enorm var en orm i birkens kød i birkestød:

Sad som skiffer tomahawken i din twitter:

To tommer bitter klirrer struben kvidrer strengen under spurvens klo:

Gobelingople umulig at gribe i sin inkaflamske tatooink, hvilken tibetanks dødebog er sprættet op for at komme landskabet i forkøbet med orgiastiske sammenstød, intet møbel fanger selv rygraden slår ud i espeløv og indianerne tonser rundt i farveladefald fra gennembrudte fangstnet åh hugtand åh LSD-Trip åh temperatempler i beduinkolonner her kan Houdini folde Edvard og Gustaf sammen i samme harmonikamunkrock, lampeskærm af afskrællet jubel du har egeløvshovedpiner til at bokse med farvernes prolaps!

KALEIKOSKOKS

Jeg synes godt om din kommentar, Frederik; jeg synes godt om Blackstar og den retrograde samtale på tværs af tider, jeg synes godt om Nigger 1+2 og Mit Nøgne Hjerte, fantastisk at det taler til mig trods døde og ældede supernovaer og styrt, det styrt og den rysten, som en voodoo epileptisk fra Dostoevkys læber, fra hvilke som helst læber kaleidoskopisk som et fastholdt fremtidsminde i rav og kraniediadem, som et vrængende tegneseriefugleskræmsel ud gennem livets hastighed dajevu dada gu-

Der er frihed til at forme snemand og kone lige hvordan man vil ... endnu da, og oppe i Thy er der faldet så meget sne, at de kan rejse igloer.

Det har jo ellers været en kamp for visse mennesker at få lov at bebo Det Ny Samfund i Thy; men nu ser det ud til, at der ikke længere er begrænsninger for fritliggere. Måske var flygtningene bedre tjent med at flytte ind i Det Ny Samfund, men det er der sikkert også sat begrænsninger på; vi kan jo ikke have at friheden eskalerer.

Jeg gik engang på samme skole som et iransk matematik-geni. Min bedstefar og jeg mødte ham en sommerdag på torvet, og jeg præsenterede dem for hinanden, hvilket affødte følgende spørgsmål fra den unge iraner, efter at min bedstefar havde fortalt, at han kom fra Island: Men er der ikke meget koldt dér? Hvor til min bedstefar svarede: Joooe .... men der bor mennesker.

HELLIGT

Hvis noget ikke længere er helligt
så er det almindeligt
og når noget er almindeligt
hvordan skal ekstase
da være mulig
når ekstase ikke længere
er mulig
kræver livet indre forvandling
og sublimering
på den måde bliver noget atter
helligt
og endnu engang bliver
ekstasen mulig
ved den blotte berøring
eller undladelse af netop det
så bliver det en mulighed
så bliver et kys
ikke kun et symbol
men også en tilstand
et forhold til verden
som et helligt du
bliver du til:

: Ondskab :

Ondskab kan ikke 'hives op med rode', 'fjernes fra jordens overflade', 'elimineres', 'bekæmpes' eller 'udryddes'. Ondskab er et menneske-grundvilkår, og kan i bedste fald kun forvandles, ved at hvert enkelt menneske udvikler en bevidsthed, der har gennemlevet og er færdig med alle ondskabens stadier og derfor helt og aldeles udelukkende er indstillet på FRED.

:

DU BLE RING: DUBLERING:

:

Alt går op i sømmene

imens ozonlinjer tegnes fra hælene

henover himlen i fart 

mellem kontinenter 

kloden kælver 

og naturen vågner til en vækkelse 

som indgyder alle naturvæsener 

ny moral:

SYGE INDSPRØJTNINGER:

CARINA JULIE MARIA KIRSTEN BERNADETTE JEANETTE LOUISE MAJA LAURA AMALIE ANIKA REBECCA CHRISTINA JUSTINE CAMILLA SARAH SOFIE FIE LOUISE KATRINE JOSEFINE SIMONE AMALIE NATASJA AMALIE LENE ASTRID HELLE SOFIA MAI GITTE SARA STINA KATRINE HEIDI LINDA RIKKE TINE LAURA MICHELE DIANA KAMILLA CAMILLA ASTRID IDA RIKKE MIA FIE TINE SIF...

Sandhedens subjektive øjeblikke:

Der er vel ingen forskel på at være religiøs og at være troende; man kan være både religiøs og troende uden at tilhøre noget kirkesamfund eller uden at sværge til en bestemt dogmatik. Men nogle opfatter det at være troende som at man så opfylder et regelsæt, som en religiøs autoritet har stadfæstet som uomgængeligt for at være troende. Imidlertid kan enhver tro lige præcis, hvad pokker han eller hun vil. Det religiøse område er der ingen, der i virkeligheden har patent på, selvom mange bilder sig selv og andre ind, at de har.

At tilhøre eller bekende sig til en bestemt religion er ikke pr automatik ensbetydende med, at man så nødvendigvis har religiøse oplevelser. Så på den måde set kan der måske alligevel være en forskel. At være troende inkluderer vel også så at være tvivlende. Blind tro er jo netop blind. Imens en personlig religiøs oplevelse kan finde sted helt uafhængigt af tro, trossystem eller religion. Og for én, der har en sådan oplevelse, må dette opleves som værende det øjebliks absolutte sandhed.

Og hvad er så en religiøs oplevelse.

Er det en oplevelse, der overskrider oplevelsen af alt, jeg opfatter som 'mig'?

At se et uidentificeret flyvende objekt.

At opleve noget, der synes, at ligge udenfor, hvad man almindeligvis kan forklare indenfor fysikkens lovmæssighed.

At være i mørket omgivet af et uforklarligt lys uden nogen fysisk registrerbar kilde.

At glide ud af sin krop og se den ude fra.

At mærke en sten eller anden fysisk genstand fortælle én om for længst passerede hændelser, man ellers ikke kendte til.

At opleve livskraften konkret i alt levende.

At elske et andet menneske på trods af dets helt tydelige fejl og på trods af de givne omstændigheder.

At opleve et menneske med down syndrom fortælle én, at man er gravid, når man endnu ikke selv vidste det.

At mærke rummet udvide sig og føle sig ét med naturkræfterne.

At modtage varsler, som senere viser sig at være sande.

At opleve to sjæle og én tanke.

At se et lysende væsen stå foran vinduet i 5. sals højde.

At møde en frø, der giver en menneskeligt lignende lyd fra sig.

At erfare dyrene ser dine tanker.

At opleve mellemmenneskelig synkronitet.

At have deja vu oplevelser.

At drømme sig ind i et andet menneskes jeg.

At opleve at man er et vidne, der trækker vejret.

Sundhed & Sandhed & Sundhed & Sandhed

Hvis du med fuckesundhed mener regler for, hvem man må parer sig med af eugenik grunde, så ja, så er der tale om fascisme, og selv den kan på visse isolerede tankesæt have sin berettigelse.  Men folkeforførerens egen sundhed som vegetar handlede vist mest om, at han var syg og derfor måtte ty til skånekost.

Men det er jo ikke noget hverken han eller andre fascister har/havde patent på ~ sundhedsidealer og 'en sund sjæl i en sund krop' er jo noget, der er hugget fra det antikke Grækenland, og på den måde er der vel egentlig også tale om en slags nostalgi og drømmen sig tilbage til en svunden (og tabt!) tid?

Historisk set faldt disse idealer imidlertid på et tørt sted, i et land, der i den grad havde brug for opbygning og idealer. Når man læser Goebbels dagbøger fra 20'erne og op gennem 30'erne - er det interessant at se, hvordan det starter som en glubende interesse for noget, der er tæt på antikke ur-idealer og endda spirituelle arketyper, til gradvis at bliver fordrejet og stadig mere forvansket til absurditet, ind til slutteligt at stå med idealer, der i sin praksis har drejet sig 180 grader fra sit udgangspunkt.

Sita

Jeg havde haft min hund i tolv år, da det pludselig gik stærkt skrånende ned ad bakke og dyrlægen sagde, at der ikke var noget at stille op. Jeg ved ikke, hvor gammel hun var, den gang da jeg fik hende af et par, jeg tilfældigt mødte på torvet, som lige stod og skulle til Ægypten dagen efter og ikke vidste, hvad hunden de skulle stille op med hunden, som jeg, uden at vide, at det var deres, fordi hunden var kommet hen til mig helt ud af det blå, lige havde sagt - vel nok var en sød én. Jeg hentede hende dagen efter, og hun gik efter mig uden snor og vente sig kun én gang og kiggede sig undrende tilbage. Aldrig før og siden i mit liv har jeg oplevet noget mere hengivent væsen. Derfor var det også min faste beslutning, at jeg ville sidde hos hende, og at hun skulle have lov at dø en helt naturlig død mæt af dage, men den dag, døden stod og bankede på, kunne jeg alligevel slet ikke holde det ud og måtte få dyrlægen til at vippe hende over tærskelen. Det var midt om dagen, og det mærkelige var, at få minutter efter luskede der en ræv rundt lige uden for mit stuevindue.

Spectrekids karatestrækmarch eller rygmærker:

иди на хуй Путин:

Sakral

Der er forskel på minder og chok. Det første kan have alle nuancer. Det sidste sidder som en kropslig-sjælelig forhærdelse, man måske ikke engang længere mindes, fordi det kom så tidligt, at jeg ikke har noget at mindes det med, så sidder det i lugtesansen eller dybere endnu

- i den senere

uforklarlige væmmelse ved situationer i livet.

Alt vi gør har en påvirkning, men blod er som pulserende liv

en særlig væske, og det der sker ved overgangen mellem liv og død er egentlig sakralt og har langt dybere grund end det er muligt at forestille sig; den, der endnu står uden en færdig bevidsthed, har ikke redskaber til at håndtere en sådan overgang, og må blot lade sig opsluge af oplevelsen med hud og hår; hvilket jeg, om jeg var viking sikkert ville have syntes, var befordrende for det at blive viking.

Da Leonardo da Vinci dissekerer døde dyrekroppe og ditto

menneskekroppe er det meget tys-tys; han risikerede faktisk sit liv ved en sådan helligbrøde. Men det er jo meget vigtige studier, han der påbegyndte, og det skal naturligvis ikke være noget, der er tabu, hvordan vi anatomisk er skabt. Men derfra og til at spædbørn skal med inddrages og tilmed i stadiet før - henrettelsen - der er der dog et stykke. Enhver ting til sin tid.

Vist vil det påvirke et barn i førskole-alderen at se et væsen, det for få øjeblikke så være levende, blive parteret. Men det betyder ikke at det er tys-tys; vi kan jo netop godt tale om det. Tænk bare på hvor grusomme Grimms eventyr er, hvor hovederne ofte ruller lysteligt på både drager og mennesker.

Ssssssssssssssssssssss smerte skrig:

Det egne behov er for mit vedkommende jo netop at slippe for at se den lide. Det må jo så være fordi det er en bedste ven  -  og fordi jeg på en eller anden måde identificerer mig med dens lidelse, fordi jeg genkender den, men det mærkelige er, at jeg selv, om jeg befinder mig i en tilsvarende smertetilstand, beder om ikke at blive ved med at blive pumpet med bedøvelsesmiddel.

Hvordan hunden har det, når den lider mod døden, kan jeg imidlertid i realiteten ikke vide meget om. Det jeg kan vide er, at det er så godt som umuligt for mig, at se en hund lide, og at det derfor først og fremmest er for min egen skyld, at jeg ville vælge, at den går bedøvet ind i døden, hvis det nu er det, den skal.

Spørgsmålet bliver tilbage, hvad er meningen med smerte, sygdom, død. På vores hospitaler synes fokus i stadig stigende grad at ligge på smertelindring;  succeskriteriet er,  at smerten ikke længere skal kunne registreres (på overfladen). Men er det meningen med smerten. Er det bedst at vi går bedøvede over dødens tærskel. Er smerten ikke også en ven? Dødsskriget en sidste simpel bøn (ja, til hvem?).

Ja, når man har knyttet sig så meget til et væsen, som et menneske netop kan knytte sig til en hund - og omvendt ~ så er det klart, at man tager ordentlig afsked med hinanden. Spørgsmålet er så bare, hvad der er ordentligt. Vi mennesker har vores orden, naturen har måske en lidt anden. Og når folk flokkes i skønsang: må jeg ta hunden med mig ind i himlen. Nej, gu må du ej, du kan blive tilbage din flæskesteg, men derfor kan der jo godt være en hundehimmel med en hundeskole, hundekunster og alt, og hvem ved, hvad den frarøvede smerte betyder. I vores verden er smerte i sit udgangspunkt  = bevidsthedsopvågning.

Svið

Om jeg så tyggede 33 gange, så tror jeg nu heller ikke, jeg kunne få 'barn og mand' ned.

Det' nok derfor, der er så mange humørikoner på en mobil:

'Igordeller' er det mon en russisk inspireret egnsret á la spis klassefjenden?

Aha, Igor er et får! Det skulle russerne lige vide, næste gang de drømmer om at få sig en stor-zar.

Jeg blev engang som knægt sendt til slagteren så han kunne skære de hele fårehoveder midt over; jeg havde en hel sæk på ryggen. Den var lidt tung, så på vejen hjem ville jeg lige skifte skulder og satte sækken på jorden; men da jeg jo af natur er født nysgerrig, kunne jeg alligevel ikke undslå mig for at kigge ned i sækken, og der lå de så de halve hoveder med øjne, der stirrede lige op på mig. Jeg fik hurtigt lukket sækken. Hovederne blev svedet efter alle Svið foreskifterne og siden kogt i en kæmpe gryde nogle stykker af gangen. Men mærkeligt nok havde jeg ikke den store lyst til at smage, da den sorte skorpe brændt hud og uld blev krænget af og det lyserøde kød kom til syne. Nogle år senere var jeg til julemiddag hos min morbrors familie, og der blev serveret fårehoveder, det var jeg ikke lige omstillingsgearet til, og da min fætter rakte mig en god-bid af en hel kæbe med dejligt stærke fåretænder, så greb jeg straks en sprød majscrispy ting og sagde pænt nej tak til det favorable tilbud.

Men et barn på tre år sanser helt anderledes end et på syv; børn på tre og der under er helt ét med det, de sanser.

Før et menneske kan sige 'jeg' om sig selv, ser det sig ikke adskilt fra omverdenen, at opleve en hanes henrettelse er derfor ikke sjælelig anderledes end at opleve sin egen henrettelse.

Et barn på tre eller der under vælger jo ikke selv. Om det vil være empatisk eller hellere forhærde sig. Det er som udgangspunkt simpelthen 120% solidarisk med alt andet levende.

Ja, de kan tidsnok se det, men som spædbørn giver det ingen anden mening for dem end skræk og chok, som de ikke kan håndtere, men blot må leve i. Når verden ikke længere er helt så besjælet og bevidstheden træder i forgrunden, så kan de meget bedre håndtere det.

Normalt sætter vi jo heller ikke spædbørn til at kukke på tv-avisen, vel.

^'

En af de ting, der bør komme ud af det stigende antal vaccine-erstatningssager, er, at det næste vil være som logisk følge, at medierne får fokus på det spørgsmål, som må følge: Hvilke tiltag gøres der fra sundhedsmyndighederne for at tilrettelægge reelle behandlingstilbud til det stigende antal vaccine-skadede.

:::

Når efterretningsvæsenerne støvsuger vore skriblerier på internettet, så kommer tavshed jo til at betyde noget. For konstateres det om fx danskeres ytringer på nettet, at en given intervention ikke synes at have den store bevågenhed i den bredere befolkning, så må konklusionen jo være, at hvad så vidt angår danske interesser, så synes de ikke synderlig til stede i den givne intervention.

:

Det er forbudt at vende ryggen til et menneske, der forsøger at aflive sig selv, om man er vidende om, at det er det, man gør - ignorerer en i vores samfund kriminel handling; og indberetningspligt gælder vel egentlig også for alle borgere?.... Ligesom det er strafbart, at forlade eller køre forbi et ulykkessted, når der ingen andre end den eller de forulykkede er til stede. Dette gjorde jo i øvrigt Brian Mikkelsen engang, og det var efter min opfattelse kun med nød og næppe og nødløgn med nødløgn på, at han snoede sig ud af den fadæse.

Men vil i øvrigt udtrykke min forundring over, at der kort tid efter, at livslinjens formand kastede håndklædet i ringen (efter 21 års tro tjeneste!), blev lavet en genbevilling. Hele miseren kommer dermed næsten til at se ud som en øvelse, der har haft det ene formål, netop at få ham fjernet fra posten. Men hvad ved jeg; underligt ser det i hvert fald ud.

æbenrest:

"Eugenikken som ideologi opnåede stor popularitet på verdensplan i første halvdel af det tyvende århundrede, og det kom til at ligge til grund for lovgivning, der fratog mennesker med uønskede arvetræk deres borgerrettigheder eksempelvis ved at forbyde ægteskab og seksuelt samkvem imellem mennesker fra forskellige racer, eller ved at tvangssterilisere mennesker med uønskede arvetræk så som psykiske sygdomme og mental udviklingshæmning, og i nogle tilfælde som i Tyskland i 1930erne og 1940erne ved at udrydde de mennesker der ansås som bærere af uønsket arvemateriale. Eugenik praktiseredes i Danmark fra 1929 til 1967, hvor tvangssterilisering blev forbudt ved lov." (fra wikipedia)

Så kort tid, at mellemrummet puster os i nakken:

Forskellen er så, at hvor datidens eugenik til dels havde sit udspring i videnskabelig forskning, som alt for mange den gang anså for evident, så er disse tanker for længst modbevist gennem statistisk materiale, der viser, at nedarvning IKKE foregår, sådan som påstået af tilhængere af race-hygiejne. Når vi ser statistisk på det, så søger arvestrømmen altid mod en balancering af de tilgængelige muligheder, det som kaldes 'regression mod midten'. Et folk kan således ikke degenerere på grund af "uønsket arvegods", fordi der altid i det store og hele vil være en regression mod midten, der netop er det modsatte af degenerering.

Og indavl siges jo så godt nok at være degenererende, hvad vi som befolkning nok bedst kender fra kongefamilien (hvorfor rigets dronning da også må antages at have rådet sine to sønner til at få tilført gener til slægten fra en hel anden kant af verden). Men faktisk findes der nok også egne i landet, hvor incesttilfælde udgør en større procent end andre steder i landet, og ja - tag de steder hen - og du får mange bøvede mennesker at se. Regression mod midten handler populært sagt om, at fx. intelligente forældre ganske vist oftest får kloge børn, men børnene vil for det meste aldrig være lige så intelligente som forældrene, imens mindre intelligente forældrepar ganske vist får børn, der måske ikke er de klogeste, men dog oftest altid er noget klogere end deres forældre - og lige sådan gælder det efter samme princip, hvad angår anatomiske proportioner.

Som eksempel kan lige med tanke på dagen nævnes John Lennon - begge hans sønner er ganske vist musikalske og har også opnået en vis popularitet, men faderens store fodspor kommer de nok aldrig til helt at udfylde. Imens han jo må siges at have udviklet sig ud af sine ret beskedne kår på en helt anden måde, end man ville have forventet. På den måde sprænger han jo som et unikum i virkeligheden rammerne eller ihvertfald overliggeren for den gennemsnitlige regression mod midten.

Men Danmark har i 38 år praktiseret en poleret og skjult form for nazisme!

Vor tids nakkefoldscanning og deslige overlader i det mindste valget til den enkelte, om end samfundets undertoner stadig taler for, at det handler om samfundets hygiejniske ve og vel samt den særlige asocialliberalistiske og usolidariske vinkling på samfundsøkonomi.

AMMETRÆ:

Elletræet har en meget smuk farve indeni. . .  Og i dag, netop i dag, tænkte jeg på min far og min bror, som begge er døde.  Jeg tænkte, at der nu er gået lige så længe, siden min far døde, som han nåede at leve.

 Jeg savner ham lige så meget i dag, som jeg har gjort det i alle de år, der er gået.

Jeg mærkede også, at de begge var nærværende i dag, det var derfor, jeg begyndte at tænke på dem.

Når bladene falder ned i vandet, hvad de ofte gør, for elletræet kan nemlig vokse helt ude i vandet, så vil det have en klargørende virkning på vandet, for bladene indeholder et stof, som frigives i vandet, og modvirker alger.

Naturen ved det ikke selv, sådan som vi tror, vi ved noget for os selv, når vi glemmer, at der er så uendeligt meget mere vi ikke ved; men alligevel har den en visdom og en hukommelse, der rækker langt ud over, hvad vi kan begribe.

En nat vågnede jeg og kunne mærke fire væsener stå bøjede over mig; det var som om de rystede opgivende på deres hoveder, og så fortrak de og opløstes. I tiden, der er gået siden denne nat, har jeg været indlagt 4 gange på hospitalet. To gange akut-indlæggelser og to gange indlagt til operation.

Jeg kan ikke lade være at tænke, at det var engle, der besøgte mig den nat, og at de forsøgte, hvad de kunne, men at de måtte opgive. Der var en gennemlyst ægyptisk-arkaisk stemning omkring dem.  Jeg ved ikke, om jeg mødte dem under de langvarige narkoser. Men jeg er overbevist om, at det under den sidste var mig en hjælp at tænke på havens sommerfugle, inden min bevidsthed slap op.

: Om civilisation og fascisme:

At civilisere sig vil sige at holde sig ren ved at udskille det man bestemmer sig for er urent. Derfor er civilisation og det at blive såkaldt civiliseret egentlig ikke det højeste gode for menneskeheden. Faktisk er det netop civilisationstanken, der er grundlaget for at fascisme og nazisme kan fremtrives.

Hvis det skal kunne betale sig at arbejde, som de siger politikerne, hvorfor kæmper de så ikke for at HÆVE mindste lønningerne!  Det gør de ikke fordi det er en løgnesætning, der gennem frygten som kunstgreb, får den virkning at SÆNKE mindste lønningerne. At bilde folk ind, at de skal civilisere sig, at det skal betale sig (for arbejdsgiveren) at du arbejder, at arbejde er frihed, at når blot man udsulter folk tilstrækkelig meget og længe nok, så skal de nok indse, at denne form for arbejdsmoral er den ENESTE RIGTIGE moral, at bilde folk dette ind - er

nazismens første trin (og såkaldte kommunistiske styreformer har vi jo set også kan antage selv samme fascistiske mønster). . . Reaktionen mod disse 'RENHEDSIDEALER' er rigtig nok at bevare sin fornuft og proportionssans og arbejde for BRODERLIGHED frem for udstødelse.
Da Joseph Beuys første gang stod foran BERLINMUREN udtalte han om murens æstetiske dimensioner ud fra Winckelmanns proportionslære, at muren egentlig burde bygges fem centimeter højere, for så ville dens proportioner bedre passe til den omgivende virkelighed - var det naturligvis en provokation - men også et vink med en vognstang om at det ydre ikke kan ændres, før hvert enkelt menneske har forvandlet sig selv i sit indre.

Og den manglende sætning i nutidens liberalistiske dogmer er og bliver:

Solidaritet eller frit fald.

Når man går hånd i hånd, er der ikke nogen, der behøver at gå forrest.

  Civilisation kommer aldrig til at have noget med lighed og frihed at gøre. Antikkens romere ville betragte grækerne som 'vilde' dvs uciviliserede. Hvor det græske tog sit udspring i kultur og fællesskab grundlagdes der med romerriget ansatsen til civilisation. Kultur er det, der giver fællesskab - fællesskab er den kultur, der inkluderer, og lighed og frihed bliver først komplette når en sådan grundlæggende broderlighed er en selvfølge.