Du er alle dine porte
både svaner og tårne.
Med flammehænder
foran din afgrunds ansigt
beskytter du
alt som er familie.
Himlen har sine skabningers sfære
og du har alle nøglerne
til hver en hæmnings moder.
Det, der skar en stump af bjergets ro
og sammenlagt blev mere
end dine hænders ansigt
gør dig til trefoldighedens barn.
For du har lagt dit ansigt
ned i lygtens dyb
og trukket haiku op af halsen.
Jeg ved, du synes
det er sjovt
at ligne en million
og stadig
være helt unik
indeni.
Med universets store tomrum
som et ekko af dit jeg.
No comments:
Post a Comment