Marilyn

 

Fikser mit fjæs 

fikser mit ansigt 

sniger mig fiks 

sniger mig rå 

hør efter, frels mig uskyldig 

kortlæg min menneskelighed 

og fyld så din frelse op og 

frels mig uskyldig 

og frels din fylde 

åh, frels den 

fyld mig 

med frelse 

fyld mig 

gør

dy dy dy da dy.  

 

Alle de døde børns sko

 

 

 

Alle de døde børns sko

 

 

 

nypudsede i komoden

 

 

 

Gud har travlt i dag

 

 

 

den døende venter kun

 

 

 

på sit nyfødte liv.

 

 

Om natten

 

 

Om natten

bliver husene

til stregkoder

i vandet

ved bevogtede grænser.

 

I det af vacciner sønderbombede

nervesystem pådrages

endnu en skyld.

 

Vejen går op i en spids

fra Hallgrimskirkens skygge.

 

Vi ånder de døde ud

imens barnet sover

vi vasker

dukkernes kinder fri for tegn.

 

 

 

 

 

 

 

  

Find mig drøj og grøn sy

Find mig drøj og grøn sy

en dyne til at døve elementernes ånder

i et telt ældet af rugmarkens søle

sådan en løftet skorpe

fri af vejens sving. 

  

Qyyl paraha zoffyl van lerk

 

Qyyl paraha zoffyl van lerk

vulæ o zavu röæl gålsvæn

xrålvælæ o æl sråhw qånåly

guqrö lå pyo-æ målbæn.

 

Liznam i yko an hejus

nelajal rak nyeia nidinak

lidgans nail idab baynudi zas

lid nyatabas alpakam noom. 

Nublöw æ opy guqör 

lynöq håm ciloy luwulöp 

nuwsålk löin æwöz zooluwæ båk 

wunloff zåk knapym lyf.

 

::::

 

Du kradser i indlandsisen til himlen bliver synlig. Du tegner lykken op med et hjerte af grundfjeld. Du nagler vulkaner fast til hestenes sko. Du prøver flodernes smeltevandsgargoiler. Du strammer remmen om solens bane. Du føder endnu en måge og den rekviemfødte skyld tegner dig løsnet fra dunenes tåge i en røgsky af denne verdens skønneste edderfuglesmil. 

 

Mælken løber i stride striber

 

Mælken løber i stride striber 

under gidslernes grin 

kniven vælger bøtten med pasta 

parat til at sove helt uden grund 

en tynd stribe under gazebindet 

lader os ikke sparke til dåsen 

du sover og skubber et åndevæsen foran dig 

en badebro kunne jo aldrig 

nå op i en kvindes vagina 

om det så bare var for en sø 

hvor du kunne gyde lys helt af dig selv 

klædt i din vagtelkåbe som et vagttårn; 

imens ansigtet filmer ulvesæben sælge 

sin familie til et flystyrt 

røntgenfotograferer yngelkufferten din skyld 

silkeduvende over 

græsplæner i dit farvand 

saves sjælen fri af sin stamme 

og swimmingpoolen fifler fortsat med dit fjæs. 

 

Ensomhed

 

Ensomhed 

er ikke at kunne høre, 

det alle andre kan høre, 

men det er også 

at høre det, 

som ingen andre kan høre. 

 

Som en østers skåret op

 

Som en østers skåret op

og lagt i mange lag af drømme

slipper mine fingre deres tag

i trommeregnen fuld af perledråbetegn.

Der er billeder umulige helt at nå

som det hjerte ingen helt kan få

kører filmen spottet i det grå

bagefter ved du ikke, hvad det var du så.

Som en skål fuld af skrig

har paraplyerne udtalt

dybt under byens mange brosten

det at slentre hjemad, selvom du intet har.

Der er billeder umulige at nå

som det hjerte ingen helt kan få

kører filmen spottet i det grå

bagefter ved du ikke, hvad det var du så. 

 

 

Om sommeren ligger vi tæt sammen

 

Om sommeren ligger vi tæt sammen 

i hver sin grav

på en åben plads 

i skyggen af et stort træ.

 

Tættere end stjerner på himmelen

 

Tættere end stjerner på himmelen

fylder ansigtet jeres øjne

hvert bid af et slips

skiller sur fløde

i koppens dunkle kontinent

drypper gravsten som tårer.

 

:::

 

Jeg havde engang 

en alligator 

den bed 

min racist-tante 

i fingeren 

så blodet piblede frem 

jeg ved ikke helt hvorfor 

men jeg følte 

en snert af både

stolthed og glæde 

ved det. 

 

 

:::

 

Slædehunden har slugt Danmark og gemmer sig i et fotoalbum på et magasin for tissetrængende hunde. Den røde løber står lodret klemt inde mellem valglokalernes lys og de sammensyede svaner. Der er intet billede at se i sin helhed længere. Alle vender ryggen til mågestellet, imens færgerne løfter sig over bølger, ingen så komme.

 

Den stolte nat

 

Den stolte nat synger stille i sit silkesjal

langsom hvirvel stiger lodret op

kirketårnet toner klokkens sene slag

i faldskærmsremme hænger flokke af forkerte sjæle

en lille kurv som vipper mellem siv

har skalperet den halve by

åndekys farver mimerummet rødt

et reb at vinke sit farvel

stik dit skib i bølgegangens ærme

nødråb evigt gået vildt

dykker lyden af forsvundne ben

hvem har set sin smerte klemme sig til døde

om sin egen kniv

stikket suget baglæns op i bombefly

kyklopen bapper på sin molotovcigar

væk mig før jeg glemmer døgnets bønner

afladsstolen synker stadig stille

de frigivne bobler

glider elskovsvilligt op

med ribsemblemers hastige fart

ønskevippen fester i dit fald

den anden halvdel stærkt belyst af måner.

 

 

 

...

Under stenene

 

Under stenene synger

en visdom fra en fjern fortid

en hemmelighed, kun kendt af få

så hviskende, så sagte.

...

Jeg lægger øret til

og hører tonerne spille

en melodi af livets mysterium

og mit hjerte fyldes med glæde.

...

Under stenene synger

en hemmelighed

af skabninger,

en helhed levende og sårbar.

...

Der findes skønhed i hvert et hjørne,

i hvert et lille øjeblik.

Som en dråbe på en sten,

er hvert et væsen en gave.

...

Mosset vokser blidt på stenene

som perler på tråde

i morgenduggens dråber spejles

et eventyr fra hver.

...

Lav strækker arme

mod himlens blå

vinden danser

som en kærkommen gæst

der bor et eventyr i hver eneste dråbe.

...

...

...

...

Huset peger lys ind i skyggen

 

Huset peger lys ind i skyggen 

under den orientalske bøgs åbne rum 

ulve vil fange asken i Ginnungagap 

ulve vil fange tjørnetræets skygge 

                  under gærdesmuttens bo 

døgnets typiske tåspids øvelse 

dypper kys i tårer 

hver dråbe varm som tis.

 

Russisk skilla står og lyser i gruset.

  

Vokalposer store som færger 

              omslutter deres stjernehimmel 

veksler peger på faren 

forkølede violer falder fra en sky 

op ad en grundfjeldsåre stiger vågehullet 

under den tålte urkraft åbnes slusen 

ulve vil fange uheldet før azalea blomstrer 

rugmarken kysser elve poser blod. 

 

Bulbul sirekto

 

Bulbul sirekto barriecito 

pynæssæ zunzuneo 

myra parakali wodenaz 

manta meira 

lubkarpenli zunaira. 

Krigens fuckfinger har en endnu større indadvendt tommel

 

Hvad er det, EU's ledelse vil med at tale en krig mod Rusland op? De kan ikke være så historisk blinde, at de vitterligt tror på, at Europa vil kunne besejre og underlægge sig Rusland i et sådant tænkt scenarie. Og de har heller ikke noget som helst konkret belæg for, at der skulle være planer om - endsige skyggen af ønske for Rusland at besætte Europa. Så hvorfor er det så vigtigt at overbevise de europæiske unionsmedlems staters befolkninger om, at de har noget, der er grund til at have en afgrundsdyb frygt over for? At befolkningerne må forstå og godtage, at EU landenes grundlæggende værdier skal være underlagt og dikteret af en krigsøkonomi, som ikke vil kunne betvivles eller at få undersøgt legitimiteten af ad sædvanlige demokratiske veje. Er det ikke WEF politik som EU er i gang med at føre ud i livet. For imens der ihærdigt bliver peget på Rusland som det store hypnotiserende pendul, barsler EU med idéer om at kunne jonglere med folks private opsparinger - her under pensionsopsparingerne. Krigsoprustningen vil kunne blive brugt som alibi for at føre en sådan politik ud i livet. Hvor der bliver taget pant i fast ejendom og investeret via folks private opsparinger. Målet er at du intet skal eje og at du vil være lykkelig for det. På den måde er det opmalede frygtscenarie virkeligt nok. Sovjetstaten kommer efter os. Men den kommer indefra. Fra EU-politikernes WEF-agenda. For J.D. Vance har jo ret - Europas fjende nummer et kommer indefra.

 

Vandring mod strømmen

 

Igennem alt 

farvernes tavse steder. 

Piratfisk dominerer børn 

kun for at bøje geisha til ental. 

Himlens fascistiske skønhed 

fra mit aldrig knudrede gigantiske væsen. 

Jorden rejser sig kolossal 

i hver fødsel. 

Natten forladt af sig selv 

vender, falder, standser, er 

falder 

jeg. 

Mørkets varme rige seng slynger 

kradsende overflader 

ind i drømmens opera - 

evig jalousi. 

At vi skal lyse ud af varmens arme 

at vi undertiden endda er ret virkelige - 

bare højest uindtagelige. 

Himlens vanvid i indespærret gnist - 

flammende farvel. 

Kronede dage kræver 

vandet jeg ville. 

 

:::::::::

 

Følelsen forbliver

uanset hver enkelte

tids adskilte hændelse

sublimeret

i modsætningernes sammenhørighed

og sådan et forløb

er altid en chance

for at begribe

en helhed

smerten i bedste fald

kun kan opfatte

som englenes vinger.

 

Tilegnet ildens forlængelse ind gennem sjælen

 

Du er alle dine porte

 

både svaner og tårne.

 

 

 

Med flammehænder

 

foran din afgrunds ansigt

 

beskytter du

 

alt som er familie.

 

 

 

Himlen har sine skabningers sfære

 

og du har alle nøglerne

 

til hver en hæmnings moder.

 

 

 

Det, der skar en stump af bjergets ro

 

og sammenlagt blev mere

 

end dine hænders ansigt

 

gør dig til trefoldighedens barn.

 

 

 

For du har lagt dit ansigt

 

ned i lygtens dyb

 

og trukket haiku op af halsen.

 

 

 

Jeg ved, du synes

 

det er sjovt

 

at ligne en million

 

og stadig

 

være helt unik

 

indeni.

 

 

 

Med universets store tomrum

 

som et ekko af dit jeg. 

 

 

 

 

 

 

Længslens forbifart

 

Verdenslæben ser gnidende muler 

give søerne glubende støv 

         til at bemale hver gnist 

nogen savner rudernes suveræne vindfang 

tunler til at save noget solfyldt ud af æg 

nådefuld feminin disfavør 

filmer sin egen biografprojektør 

gæller sætter hver skygge på plads til sidst

din smilende nakke bag persiske slør 

hører min elskovs sang 

på syndens stumtjener 

         hænger skæbnen sine poser så sent

at hovederne gråner

farver tænder rækken af pæle 

           med måger og slim 

vægge tømmes for tråde til en hvisken står rent 

laviner opfylder spådommens vægt 

gådefulde lys benåder din isse 

gamle møbler opsnuser gudernes slægt 

berusede snuder bjæffer af slæbende måner 

frosten fanger hundene tisse

elastikker strækkes ud mellem rim. 

 

Ekko

 

Lyt godt efter 

så kan du høre et ekko 

af ecco. 

Du kan evt forstærke lyden 

ved at hælde cola 

ned i din sko. 

:::

 

 

 

Jeg voksede legesyg op

hørte hvordan hestene tav

på rumpen kurrede jeg henover gulvet til hullet

rillerne kildede afsindigt og betragtede mig 

med stadig stigende uskyld

i de sjove sprækker så jeg en løssluppen stråle

jeg befandt mig vuggende som indeni en hval

mine bare fødder havde endnu intet frø betrådt

ingen drue havde gjort mig svine svimmel

jeg prøvede aldrig at råbe

intet vers røbede hvordan jeg blev skiftet

ingen bukser stod i vejen for míne hullede

fødderne var alt jeg kunne strække

mine øjne modtog dæmpede farver

ingen stemme trængte ind i det lave

jeg var ét med mørket

sov ind i den bitre smag af tørst

hver morgen renvasket

som besøgt af engle.

 

 

Gå og bruge sig selv som resonansbund

 

Ægteskabet med de tusinde hænder

spiller skak

for hvalers stemmer

universets langsomme

nattergal har

sunget studentersøvn ind

i mine ekkosko.

 

 

 

 

 

 

Forsvindingsnummer

 

Demokratiet forsvinder, når befolkningen begynder at marchere i takt. 

 

Lá mhaith agus beannacht

Nal wræf ramol zöllöks 

rön heföth fæmyn bennep 

gefer mywös lýsh bafdön 

gefer woddick nogör sötwel 

syböh hawup remal lefdyn 

liset rödhok fyvön nypvil 

sív argus mhaith eppy fril. 

  

Otodrogana

 

Volvö hæpa pram 

punnæl raprul 

dranæl gib wulislaw 

yky hvam sölö

Danmerika amark kallihafnia 

hvaliala syf muilav otodrogana. 

 

Den kvikke vind savner søvn

 

Den kvikke vind savner søvn 

den tilhører solens fanebårne lys 

ridder naturånder ind i poser 

for at være dine tæers sø. 

Noderne som domfældelse 

og guddommelig lykke 

strømmer musik ud af rivejernet 

det er peberrodens time. 

 

Det er kysset der vælger farverne 

og gennemfører jordskælv 

for at hæve kul 

op til Jupiters vingede lys. 

 

Trumputin

 

 

Put prut pint pimp pur pump pump

purnu pin pit pun prunu pruntu pup

prim prump print puppi pip min mur

min mur mum mint mit mirp mit mirp

mut minur mini minut munni mu ni nit

inuit itu nut nup nump nitru nitrit nip

ru rum rut rumput rip rup rutin rumpi

run rimp rump rumtip rumi ruin ti Tintin

trin tin trim trup tun tur turm tump tut tuut

tit tip tup trip tim timu tutti tup tumt tru

tumpi tippi tuppi trumput timp tiru trit trut

trut trut trut trut trut trut trut trut trut trut.

 

 

 

Jeg er jordklodens forskydninger

 

Jeg er jordklodens forskydninger 

jeg er domkirken, havgusen ånder på 

jeg er kærhøgen med sit bytte 

jeg er sønnen, der finder ligets skønhedsplet 

jeg er ulvene, der forsøger at finde vej 

                                   gennem krattet 

jeg er liget, der husker sit eget rekviem 

jeg er tørvemosen 

jeg er remmen om halsen 

jeg er vandet, der ser sig selv 

                                 gennem kroppen 

jeg er verdensgyvlen af Paulusbreve 

jeg er pælen gennem vampyrens blodtørst 

jeg er pinsesolen, som løfter 

                                sorgen langt bort 

jeg er det gule, næserne tæller 

jeg er undulaten, som fortæller 

                       om døgnet, solen puffer 

jeg er næsen fuld af sit korte omdømme 

jeg er myggefedt 

jeg er himmelranglen 

jeg er delfinen, der ser svaner 

                             give solen baghjul 

jeg er overskudsbjerget 

jeg er svampen, der suger 

                     alle jeres energier til sig 

jeg er orgelpiberne i nærmeste kloster 

jeg er underskudet på betalingsbalancen 

jeg er nærmeste rockerborgs 

                        mest fredelige hjørne 

jeg er himmelrummet 

jeg er stjernekigger. 

 

:::

 

X-kæmpestøvbold får wc-haj quiz gny. 

 

:::

 

Flaskepostbud. 

 

:::

 

Zebrakysudpint. 

 

 

:::

 

Svanemolfigur. 

 

:::

 

Regntidshavmål. 

 

Problemet

 

Mol limer svaner 

hvem er det der vinder, du 

savner mer' end du aner 

du kan næppe snyde Gud 

melankolien 

har bukser på som du 

ned ad stien 

som de raske ku'. 

Problemet med problemet 

er problemet med problemet 

problemet i sig selv 

problemet i sig selv 

har nær slået mig ihjel. 

Kysset så tæt på 

om det er mol eller dur 

der' så meget man ikke må 

du må ikke blive sur 

kys din distance 

med ryggen mod en mur 

næste chance 

det er håbets kur. 

Problemet med problemet

er problemet med problemet 

problemet i sig selv 

problemet i sig selv 

har nær slået mig ihjel. 

 

0

 

Sifr 

Sifero 

Sefero 

Zefero 

Zero. 

 

Nærbillede

 

3-D er kødets skrøbelige luxus 

du tegner mig op 

og en fod strækker hånd 

et rids tyndere end node 

viser perspektivet 

et farvebads dybde 

åbner rismarkens sødme 

silkeparceller udgør kåben 

du hugsiddende 

svøber dig i. 

 

:::

       Til Lena

Mågerne flyver sidelæns i deres rette element 

altid én mere end vingerne kan bære 

fra krop til tå er du din egen by 

konfirmanthånden rækker ud 

bag dit evige smil 

jeg ser tungen spille 

og mine øjne har allerede forlængst 

åbnet en fos 

jeg bærer dine broer 

og dine svaner 

havet er intuition nok 

for dit vandrette hug. 

  

Slave march

 

Folket folket folket folket 

fører ferierne gennem forrøgne flasker 

erobrede værelser, festfyrværkeri af kræfter 

bundter af sedler gemt på bunden af skabet 

frostvejr får stumperne dyrebart frem 

små porcelænsskår er århundredesbreve 

folket folket folket folket 

fatter stoffets fastholdte foto 

facetter løfter bristfærdige favntag 

bagefter bæres væggen, akvariet. 

Noget hårdt blæser over verdensstemmen 

firkantet spredes det punktvise hopperi 

personer falder ud af skovene 

for publikum kræver for 

folket folket folket 

at de findes

at de er

at de

at. 

  

Mánaníni nořevok dovekystt

 

Maupöl mulvöl myufry

maul mánaníni mulvöl mulvöl

dylvöhotun ydlö döho ylö dråf

ödö horæls, ödö hoylö, ödö hofræls

tnodöh nořevok.

Rådö lyfræls tælö vögfi

lyf ræg ålv ræls vuö-kå-hålyæ-å 

ålv xållyf råg å ödö holö

lyf ålv vuö-kå-hålyæ-å

öl æ vuöh vörsluk

vuöh öl æ åly.

Knål æg göxe schtyy

schö-åf  schty fy vy

fa schty fåpö fåpö

schty gymöf

fræls fråf zuf fy

fråf xhövæf.

Gfösfö gfösfö

fænn fröo söf

gfösfö vuöh tnodöh.

Frælp ænn fåpö

xymög zåffer

schö-åf hö-ån

tyh tyh æg.

Æg, æg åf æg!

ån ævå ævö

æl æf kulstöv

æl å znyyw

öl æ ævå.

Tælö yt tyh tnodöh

vuö-kå-hålyæ-å

vuö-kå-hålyæ-å. 

  

Go raibh mile mhaith agat

 

Hyrron zunolk menna bollud anum

nuz fynip chanu ruppym ynyk

sy hörzer vunny wröæch ösöf.

 

Riffal bulamp wylla zaruns blemp

lup biluk fallop fukkiw olom

gopal reblem holi dyhil lops.

 

Limb teelyf doli hiffekt selep sliii

rohhal bilus köllo fussiw olim

fatton riffal lolimp,

 

wyllö sannoch wrö.