Friday, 3 January 2025

®িেৌ্ৗ

 


Du er parat til at bedømme 

hvor meget du kan dulmes

hvor meget det kan

være en gylden bevægelse du står ude på grunden

er i dit es er i lys hopla

du vælger gruset til at støtte dit savn i disen

er det disen der giver dig savn

du vælger gruset parat til at vælge

de hundelorte der altid følger 

                      lysstriberne i disen

og lyset følger dig som var du en fakkel

du skubber foran dig ud af 

en fakkel du skubber ud af dig selv

lyset løber gyldent gennem gruset

du drukner som ålegræs i næringssubstanser

og begynder at væske skal du dulme

dig mærkbart med mærkelige 

farver på hver enkelt stædige sten

du vælger at føle en gammel følelse give

påbud om at koge hvert påbud

du er allerede parat til at dulme dig i grus og lyset står

sådan set bare og lyser dit savn op skal du

så se hvem der tæller dig til sig

fra alle sider bryder lyset gnallinger frem af grus

parat til at vælge díne arme skal skyggerne så hvæsses

ind til du ser at noget er gnubbet af

og du står befippet og får omhældt 

fra den ene verden til den anden

er det gruset der trækker bladene 

ind under disen er det disen 

som står med dig i hånden og er parat 

til at modtage dit lys

er det lyset der står i gruset 

og baner en vej. 








 

®«ঌহএ’

 



Ind gennem vinduet sniger 

lys en rekviemgæst 

højtflyvende svaner lyser 

som gamle havelågers snavs. 


De forkøledes svaner 

er en mørkeræd fase 

mellem trådløse mål. 


De hæse svaners ve 

æder sig ind på solen 

trutmund over himlen 

kysser ganske sirligt 

enogtyve svaners vinger.








 

®৯ৎ৬í

 



Den snævre bæk 

lyser skråt 

på en røntgenål. 


Noget så sjældent 

som en ålegæst. 


Øglerne i zoologisk have gløder 

lys i fordampende væsker.







 

®âa`

 



Den røde skilsmissesofa 

er en sand sparegris 

jeg ryster den 

og skruer benene af 

så kan jeg hører mønterne klirrer 

måske finder 

folkene på genbrugspladsen 

gyldne glimt i mudderet 

i dag

eller i morgen 

hvis de da har åben i morgen 

når alle folk er hjemme 

for at vaske

tøj. 









 

Palme

 


"Visse dage som synes dig tomme

 og tabte for universet

 har grådige rødder

 som virker i ørkner.

 Det hårede væv

 som skyggerne har valgt

 ophører ikke med helt til jordens indvolde

 at forfølge det dybe vand

 som bjergtoppene kræver. 



 Tålmodighed, tålmodighed,

 tålmodighed under himlen!

 Hvert atom af stilhed

 er mulighed for en moden frugt!

 Lykkelig overraskelse kan komme:

 en due, en brise,

 den blideste rystelse,

 en kvinde der bøjer sig,

 kan få den regn til at falde

 hvori man kaster sig på knæ."


7. og 8. strofe af Paul Valérys digt Palme her i Poul Borums fordanskning.

 

 

 

 

 

 

  


Om kongens nytårstale

Marco Hanuman filosoferer over kongens nytårstale HER . 







 

®¢৺௫இ௺

 



Alt føder de tag kræfter smukt bryder 

hvert strå bærer på historie 

det er derfor 

du behøver dem. 










®hs~Ž∙ৈhÞ

 



Du ved hvordan drabet skete

du ved også hvorfor

men det uforståelige

er stadig mægtigere

end den ramme

du forsøger at bringe det ind i

du er rigtig nok døv for alt det vrøvl

verden vil prakke dig på

du er mere døv

end du nogensinde

havde troet du kunne være

vel er du utryg under virkelighedens

blodige faner

gæsteværelser fyldt med mistrøstig

havskum

tynger dig ned i din søvn.

 

 

 

 

 

 

 


®Ÿ†QUh¯–P

 



Træernes blade titusindvis blufærdige 

skovbrynet kraftigt kastet bagover 

bølgers hvide fløjtetoner 

kysser din skulder 

tidløse er skovene, se! 









 

®—åhƒঁ

 



Dunkende hoved vibrerer i søvne 

adrenalinen står lodret i liderlige spasmer 

først når du sover 

begynder det. 






 


®J¡I¢þÿ

 



Jeg er blevet gennemsigtig 

ikke som en diamant 

men som levende plasma 

en regnbue af hvalsang 

og gople 

havene stiger 

og presses 

gennem 

min 

strube. 









 

Thursday, 2 January 2025

®I¤ó




Uigennemtrængelige åkander 

begynder når fugle ude i mørket 

strejfer menneskenes skove. 


Dyrebare hjerner ligner ingen andre 

jeg har holdt fingre mod lyset 

set solgudens sidste tilholdssteder. 


Fortæl hvorfor så sprukne askehobe 

sover grønt i menneskers sorg 

det grønne kommer sig 


men fuglene åbner ikke et næb. 







 

®ৢূৎ¶Þ

 



Sædcellekometen styrter ned 

langt ude i rummet 

vinduet belyst 

af de sorte refleksioner 

suger nyt liv. 









 

®b–Y

 



Solens skulder barnligt nøgen 

græsstrå mellem tænder 

kviste overkyssede. 


Morgendug gurgler strube 

læskende sommerdag sludrer 

med hjertet udbryder blomster som. 








 

Wednesday, 1 January 2025

®———¯æ˜YS

 



Der er ansigter 

som bare bliver ved med at klinge 

som rådhusklokkerne 

der er støvler 

fulde af stjerner og blod. 







 

®˜˜˜NNn?

 



Bierne overpudret med blomsterstøv 

imens jeg hører mig selv gå forbi 

hvor ingenting samler os op. 


Hele verdensrummets bevægelse 

skaber dønninger bag lyset 

vælter stjerner ned gennem øjne. 


Er fuglene bryster som gyldent stiger 

pinefuldt op gennem skyer 

hvor finder jeg da igen den bue 

der i hurtig gengivelse 

forener skønhed med klodens tungeste krop. 








 

®˜˜˜Ln¯

 


Utænkelige farvetoner kunne bagefter 

slå en akkord an. 


Videnskabens laboratorier 

gennemskuer din sommer 

som en enkelt nat 

sine stjerner. 








®ো¼«¯æ

 



Sorte birke gnistrer lighvidt i græsset 

en lukket blæst frostbrændt 

salte fyrværkerisole langs kuldioder 

her kun båret over bjerget 

i tonen den tunge klokke slog. 









 

®BB˜T

 



Lapis lazuli og grønt suser 

over byen og stjernerne 

som natten under et skib. 







 

®ভৗঙ

 



Blod pibler pludselig 

gennem snoede sneglehuse. 


Højhuse behængt med årstider 

belejrede kraner iler som kroner. 


Et dunet blad gange daglig sex 

besat af den inderste streng. 







 


®MØ

 



Du taler og brynene stryger bjergene 

aner ikke billedet jeg toner ud 

som en drøm. 







 

®II¯™

 



Vandtrapper berørt af græs 

som hænder der husker et sted og vender tilbage 

fuglenæb boret ind med en gråbrun stemme 

sværm af prikkende tattoo-nåle 

sender musik gennem en åben gylp. 


Papiret flækker sprog 

og lader ukendte bassiner sidde på pinde 

ormekys ruller langs blanke skinner 

barneøjne bor i støvatomer. 


Lysskiltenes arkitektur 

brænder i flænsede skørter 

skrævet fugter urolige brosten 

med ruinernes rejsning. 









 

®ß§hhh

 



Udstrakte forhold kobles venligt sammen 

uimodtageligt bladsystem bearbejder 

kendte ønsker 

hængende i aftagende skvulp.







 

®"#%&´R

 



Stenene står i kø 

i den smalle passage 

øjnene drukner i kobber 

dagen hvisker sig langsom fri 

tolvfingertarmen har nødbremsen trukket 

planter slukket som lygtefisk 

saksenes smæld af sveller 

lægger sig rytmisk 

under mundvandets forbøn. 







 

®@QI

 



Søm lyntoget fast til skovens hulhed 

op langs stammernes bark 

høst regnbuens puls. 







 

®–Yি




Huden binder savn og glæde 

jeg kaster dybere blåt 

ind gennem ruden 

og op langs gulvet stikker nålepuder 

som brevsprækker uden breve 

glidende smukt skriver jeg 

på et stykke papir 

imens munden bider hvor 

jorden er et jernhårdt kvælertag 

kuglepennen ejer jomfruelig historie 

det smukkeste ord har ingen ende 

og dufter svagt af blåsyre 

som et mirabellekrat 

ud til en lavtliggende kyst. 








  

®##>

 



Som som sker det sker 

det sker som som skete 

det.  







 

®^â

 



Vinger brænder 

i mørket 

i mørket 

venter nogen lys. 







 

®Iআ

 



Se der strømmer striber over krogede grene 

granerne brune underneden 

står og husker 

her er virkelig noget 

der ligger stille 

hvor noget andet lyser op 

balancerer en hånd. 









 

®ఊݯ

 



Banjorynker kun bibragt en gammel crooner 

for at ryste trompetsorgen løs. 


Et ubehag begynder næsten 

glansløst eller roligt 

trækker derefter langsomt 

orkaner til sig. 


Regnbuen behøver ingen Marianergrav for at lyse 

men er transparente toner 

i et orgelbrus af sort. 







 

®@౫౾గ

 



Den sorte regnbue 

og sæden i raketfart 

tegner et X. 







 

®ৌ—

 



Stemmerne er vores sorte stjerner 

under nattens tilbageholdte sekunder 

rører de på sig igen.