De fandt en sivårig pige i haven.

 

 

 

 

 

 

Poser så store at vi kan sove i dem

vi hænger fast som pupper

elastiske bånd trækkes fra vores hylstre

en silkekimono gaber sin vej

langt ind i kraftvarmeværkets ovne.

 

 

 

 

Velkommen til

lossepladsen for eliterøvhuller

bare spark:

 

 

Et bjerg foldet ind i sit ansigt

med himmelhjelmen til at mørklægge alt

en tvivl om den kilde der toner

et jeg i sin dybeste nat.

 

 

Godmorgen Robert

siger skraldespanden

har du noget guf

med til mig i dag

har du noget guf

til alle nattens dæmoner

bare en lille smule

til at aflede og glatte

de rynkede bryn?

Da Albert Dam i 1938 måtte spise nådsens brød

hos sin næst ældste datter Else

i kælderen Guldbergsgade 11

havde han og hans kone Jonna

et eneste brændekomfur

der gjorde det ud for

kombineret varmekilde og ildsted

til at lave mad på

komfuret blev senere skjult for omverdenen

idet solide planker 

blev lagt hen over kældernedgangen

så ingen længere kunne se

at der havde fandtes en kælder

måske har man villet afslutte et mørkt kapitel

slå en streg over genvordighederne

i hvert fald har det øjensynligt ikke været dér

Albert Dam fandt sin øjeblikkelige inspiration

kælderen har imidlertid 

været det helt ideelle billede

på den forgangne konkurs

og har øjensynligt gjort det ud for 

en nervesvækkende rede

hvor i al mulig nødvendig hvile 

forud for det fremtidige imaginære virke

sat over for basal overlevelse

kun svært lod sig mobilisere.

 

 

 

 

Favnes af søvnens vase

 

Favnes af søvnens vase -

lysende gæster af måger 

er noget jeg ser og tåler i ro 

som remmene under kisten 

på vej til fest 

aner ligfølget før vasen endnu 

er helt færdigformet 

det er alt den tilfangetagne røde 

søvns yderste glæde 

at ligge parat 

mellem violer 

imens stemmen stadig savner 

sin afgrundsdybe lytten 

til lågenes alvorstunge brise 

som suser gennem døgnenes sko. 

 

Forbillede

 

Bøgetræernes brune blade 

skylder mig intet 

rækken af udråbstegn 

fylder februar 

med dugdråbeknager 

under himlens stadigt voksende gletsjefod. 

Troldhaslen har større håb 

end noget fængsel 

kan rumme 

vi bønfalder dig 

vores hastige hænder 

kunne ikke viske 

krigsgælden bort. 

Kobbertagene løfter 

hver snude til slag 

grenspidser slynger sig 

nærmere april. 

Sorgens bur 

finder også sin bund 

selv de vilde fugle 

løftes af sang. 

 

Vandpytterne ligger klart og sover

 

Vandpytterne ligger klart og sover 

væsener ringer til væsener 

i de uanseelige krusninger 

skabt af næsten intet. 

Skoven som et foderal at afføre sig 

fylder et helt bibliotek 

med nætternes neddunklede skygger. 

Vi løfter vores faner med en selvfølgelig 

fodslæbende følelse foran skyldens muler 

vi vejer kålgården op mod 

en tusind årig gæld. 

Floder rydder hver sætning, vi læser, 

løfter ruiner ind i lys 

fører svanerne uden den mindste tøven 

til deres mål. 

Parate i svungne halse går 

riller gennem hver krumning 

nogen maler hospitalsklinger 

med fugastrøg 

gør pytterne til hulvejens forladte spejle 

som lyset knapt nævner 

det har 

eftergivet uafhængigt af træernes løv. 

De umærkeligt, skjulte rørelsers forsvinden 

rangordnes og falder sammenknuget 

gennem den sjældent udslåede tåges væv.

Nogen går igennem her uden at blive ænset 

og ænser trods det

alt på sin vej. 

 

Broderi

Døde skyers skygger hopper op af floden 

begyndelsen findes næppe mere end dette lys 

der får os ned i sine køkkeners små gryder 

som vi kan gnide vores kysselæber mod 

som vi kan hænge fugle ved siden af fugle med

solen finder alligevel altid en udvej; 

helvedessolens lys 

vil oplade feberlaviner 

og lige så snildt er alle vores målsætninger 

vandrette; imens jeg taler bliver jeg fangekysset 

for vi drømmer os ind i hinanden gennem ord 

og lige meget hvor meget man finder på 

stiger sødmens sandhedsæg op gennem issen 

da lever jeg følelsen, da bliver jeg 

alverdens døve verdener fastholdt i en 

bevægelse gennem strubens luft 

bevægelsens gyldne høst af stemme 

stumt vibrerende her i øjenhøjde 

med bispehuer, græs og tyttebærlyng. 

  

Hændelse

 

Det fløj gennem hovedet 

det magiske øjeblik 

da jeg fralagde mig al forventning 

det magiske 

i en sen eftermiddagstime 

henstrøet midt mellem de tystnede gyvler 

det lysnede 

som et sår der 

pludseligt er lægt 

under sin hårde afrevne skorpe 

jeg ville i det øjeblik 

nyde den enlige stribe sol 

og være indeni min stemme 

jeg ville ikke andet end det 

og lyset ville søge mine hænder 

og de ville have, at jeg 

skulle se 

hvordan skæbnen 

aldrig havde været mere tydelig 

hvordan jeg lige som stod 

ét med universet

lige så åben som lav og mos.

    

 

:::

 

Gyvlernes glorier 

er galgernes ring af gift 

i selvmordets gab. 

 

Håndsrækning

 

Du kommer fra solen 

som en tyv; du har spulet 

gyvlen med haveslangen 

til dine tæer blev våde 

solen stod ned i stænger. 

Solen er fin 

hvorfor skulle den ikke være det, den 

svulmer op 

når du går. 

Uden sikkerhedssele og med pokerface 

trykker du på udløseren 

idet jeg trækker kniven 

over kinden. 

Senere hamrer disen 

pludseligt og overraskende 

ind under havnekranerne 

neden for kirkegården. 

Som en novelle af sejrskåber 

sniger gyset sig op over skrænten 

dine egeløvsbryn strækker kutte 

gennem den vandmættede atmosfære. 

Havet ruger der ude 

du går hurtigere gennem gruset 

og tænker på kage. 

De døde ligger i deres grave 

sammenvævet af mycelium 

med pli løfter du hvert bryn 

idet lysene blafrer en anelse. 

Du har været væk i et splitsekund 

sammen med de andre fjer i puden 

de spinkle lys er vores ulmende redning. 

Vemodet ser 

os være tiltrukkede som møl 

for det er ikke alt 

der kan oversættes til sprog. 

Det løber ned af ryggen 

og du kommer selvfølgelig 

bevæget af stemningen 

til at tvivle 

om det her overhovedet 

er dín sovepose 

så stille vi sover 

med flettede fingre 

imens vi går 

hen ad stien 

langs pærekvædernes dunede hud. 

 

Det er måden

 

Det er måden 

du tørrer 

farverne ud på 

så der opstår nye 

nuancer 

det er måden 

jeg tror på dig 

og har tillid til 

at det

der forsvinder 

opvejes af det 

nye, som opstår 

af dine hænders 

silkebløde og sikre 

bevægelser hen 

over noget, der var mig 

helligt noget 

som du nu skaber 

om 

til noget 

jeg endnu ikke 

ved, hvad er. 

 

Syv birketræer

 

Steg husene nødtørftigt i ødemarkens sår 

gardiner af glæde feminint i remme 

åndsfællesskaber kapper floder af myggenet 

imens du retoucherer Tintin & Hajsøen 

syv birketræer og en genslynget bæk 

sværm af svaneruller over himlen 

alting pakket ind i sin modsætning 

møbleret som urokse, fældet af lysets rokkevinge 

god sæbe filer lys i hvert et zip 

gardiner af glæde feminint i remme 

bøjede pistoler ladte på ny med tørvens aha. 

 

Måger fx

Sproget som en manisk tilstand af fugle 

måger fx 

ankommet til morgenens malstrøm 

af huses blindestokke 

lyset lurer der på gammelt og nyt 

føler sig inddæmningshøj 

holder mandtal over sine galgers glædesfnug 

vil I så gå hen ad ryggen på svømmefødder 

inden gardinerne endnu 

melder moderniteten sin ugæstfrihed 

dæmringen strækker rykning 

hvert blus gælder lysets øvelse 

der gror sgu da ikke mug på en mågefod 

og den glemte måne 

må mave sig over horisonten 

på ben slugt af det skjulte hav 

nærdødens tyste bevægelse 

røver mæt det klemte mulm 

man må stadig føle sig frem gennem køkkener 

mågerydningen gylper her sin alders dom. 

Sproget som en manisk tilstand af fugle 

så er fuglen igang og gynger og 

gynger mellem toneverdener 

så gammel som flod. 

Vel giver du 

dit lys gyldne dage 

goddag i skimten 

og nævner toneverdenen nær din rude 

hvor fuglen sidder endnu. 

Sproget som en manisk tilstand af fugle 

måger fx 

gemt i et skrig tømmer de 

mulden for lysets fimren i løv og lys 

dækket af violer 

bevæger lys sig hjem og også 

lommerne tømmes for lys tømmes 

tonedøvt i blafrende egeløv med gådefulde 

fagter gemt i gennemhullede nødder 

og vel tømmes løbet for lys 

og toner 

mågernes bjæf som film 

tømmer dagene for lys du 

filmer mågernes skovlfulde lys 

geværkolber tårner tømte fugle 

tegnfødte mellem kadavernes mavesække 

lys du gennemfører i lysløbs toner 

med mågernes sitrende elv af fint skårede 

stråler sprængt mellem gådefurer 

måger tømmer hver sin lise og bevæger sig 

som blafrende gardiner på vinger af lys 

og løv og mere lys flimrende farve 

lyset kysser det tømte lys gennem 

egeløvets tårnværelse og hver eneste 

tømte bevægelse lyser rummene op 

med bevægelsens hule gennemføring 

døvt vælder dagenes violer 

parate til at gennemføre mulmet 

de øsle svaner tegner himlen op 

med pile 

tømmer lyset og drejer 

kloden parate til at gennem-

fører svaneløvets tømte måge 

med en sådan fart løber lyset 

tone for tone gennem lys 

med toner i fart løber lys 

giver hver måge sit mæles skrig. 

  

Bridge

 

Time does not pass

it comes floating towards you

from the future

time does not go forward or backward

it comes.

 

Then a bridge came over my head

I saw it decades ago

as a plasma that was already there.

 

Time exists

only as long as someone accepts it

from the future

time flows towards you

it comes. 

Then a bridge came over my head

I saw it decades ago

as a plasma that was already there.

 

Teenage tulips

 

 

Susanne hears me whistling

when I walk my dog 

her face is her faith

Susanne is no tightwad

no hedgehog in the shade.

 

You invite me to your party

as the only boy guest

we eat tulips as if they were grass

I hope that you will be satisfied

and it will never ever pass

my hands are not tied

I like to think we fit

there is nothing about you that I can hate

your face is your faith

I think it's weird

you never discovered it.

 

Susanne knows the melody

I pass by her house 

your face is your faith

I'm in love with you girl

I drink from your shade.

 

You invite me to your party

as the only boy guest

we eat tulips as if they were grass

I hope that you will be satisfied

and it will never ever pass

my hands are not tied

I like to think we fit

there is nothing about you that I can hate

your face is your faith

I think it's weird

you never discovered it.

 

 

 

 

Hødnebøs stemme blandt havens liljer

 

Alt der ruller 

ruller for at tage farten fra stædige dryp 

døvt i sit nærvær 

finder forhold sted 

et vidt forgrenet net gennem rugmarkens afgrund 

det gælder om 

at tyngden 

får

stemme 

og korresponderer 

med nogen 

eller noget 

som røg 

du puster

ud på vandets flade 

finder sin tone 

i et lille 

stille 

opkald 

fra dig. 

 

Mary prison chain

 

Sores that don't seem to want to heal

lies that cannot be left untold

little betrayals in secret rooms.

 

Oh, Mary prison chain

oh, Mary prison chain

oh, Mary prison chain 

there is a blue light

a blue light envelops you

there is a red ray robe on the day of doom.

 

Gifts that hardly stand the light of day

nettles that still burn on the skin

trust that cannot be regained.

 

Oh, Mary prison chain

oh, Mary prison chain

oh, Mary prison chain 

there is a blue light

a blue light envelops you

there is a red ray robe on the day of doom.

 

 

Little intimate touches as forgotten as moss

declarations of love said a thousand times too late

masks changed behind your back.

 

Oh, Mary prison chain

oh, Mary prison chain

oh, Mary prison chain 

there is a blue light

a blue light envelops you

there is a red ray robe on the day of doom.

 

 

 

 

:::

 

Gyvlen ser rillerne strække vaser 

op af vaskens ormegård

Jordens pose hænger som en dråbe 

på Mælkevejens blå stakit 

gløg er hænder op af dagens hikke  

kåberav fra savens klinge

kaminen drukner sneens gaveræs 

presser gåden hårdt til glas. 

  

LÆ

 

Vil ålefangen snitte flammegyngen 

er nætterne kålhoveders knejsen 

tyve skuer såler sende lys igennem ærmer 

giften læser skriften brister 

river øjne ud af hvert et bogstav 

glæden gløder toogtyve løbesko 

døve verdenspose høvler det, der skjuler Æ 

din angst skal blive trommesolo 

møl flyver ud af din triste 

gave og kan næppe 

fælde lysets 

gigoloer 

hoved lyser 

jomfruvekslen 

ånder modigt  

søens bøjle, L.  

 

:::

 

Nok af gyvler til en kuppel 

lysvæld tryllet om til kreds. 

For alvor må du ånde. 

Sjælen kan vel kalde 

sne forkølet fane over blades kål. 

Dine mønsterspor genkender 

lys som åbner dagen 

med en kurv af mos og siv. 

Mål som står og bjæffer 

i en slyngning mellem spader 

hopper ned i næste hul. 

 

:::

 

Asken ser mågepæle 

og savner allerede ild. 

Du sover i fuglens celle 

og er kommet til elvte tå 

poserne rasler derude på stakittet 

hvem kunne have et større udvalg. 

Du løftes ud af skyggesole 

løseordet slipper sine røntgenstråler 

lys dis pudser månesøvnen 

knækker slangebidte føl. 

Gyvlerne bærer vildmarkens bryster 

i en lille besløjfet æske betlerafslag. 

Mål går igen på hæle gennem mulen  

lys åbner nye knogler 

vælder fra siamesersennepskapsler. 

Denne gåde messer bederulle 

imens afgrunden stadig brænder. 

 

:::

 

Sod sænker næserne 

den tømte vase leder efter os 

sølet bønfalder det gudefødte fjernsyn. 

Tagskæg saver æsler. 

Oliesky fænger naglerillen 

slagtevæggen ses føde slægters nåleøjne. 

Gyvlerne ligger på lur. 

Udenfor er Delfi mørkeræd 

overvægt fylder skind til bristepunktet. 

Er du parat til at tælle 

alle de mølædte hvirvler 

de skeløjede leende vælger? 

Gyvlerne gylper lig 

ud i den tørre ham. 

 

Hånd indeni

 

Kys solens stråler 

regnen vil høre dig råbe alvorlige hvæs 

regnen er helt fysisk og galvaniseret 

så hvem betaler solen sin løn 

jeg vil gerne holde den hånd 

du har indeni dig 

der er et kompas for uvejr og djævle 

vi gynger i solens luffer 

med poser fulde af faner. 

Der er et tog helt sønderflænset 

det drøner gennem min drøm 

så kom og hold min hånd 

indeni dig lige nu. 

Fanefulde poser 

høstmaskiner lytter til hasselhegnets åndedrag 

høstmaskiner røntgenfotograferet af togenes lygter 

vi drømmer vi får gæller igen 

kys solens stråler, regnen vil høre 

dig råbe alvorlige hvæs 

der står tyste kanoner i blomsternes lys 

og solen omfavner alle 

med poser fulde af faner. 

Der er et skib under mit vindue 

det sejler gennem natten 

så kom og hold min hånd 

indeni dig lige nu.  

 

Nød sfære kynæfæp

Dånsk bnig         Bnigpø dåns 

Yf bnym              Bnymmø yf 

Le råppe kenki    Kenky glåp 

Våge gukke        Gukke våge 

Nyd sfære          Gække synufæm.  

 

TYH LÅDNE PÅFÆL

 

PÅL ÆLV UVØL (P) zneip ålælv dor yf Åffæs 

PÅL ÆLV UVØL (Å) zneip Pfeiz dor yf Pel 

PÅL ÆLV UVØL (F) zneip Påæl 

PÅL ÆLV UVØL (Æ) zneip PÅFFEL 

                                                     dor yf zåffel næs 

PÅL ÆLV UVØL (L) zneip PÅFUGL dor yf bårnæs. 

 

Du skrider frem mod de virkeligt døve

 

Du skrider frem mod de virkeligt døve 

løsner deres tyggegummidøgn 

bundter mål for hvem kan 

gemme solen 

og stadig føle sig piv råbuk 

du bliver fan af mågerne 

de kan voldsomt kan næsten hver en fagte 

kan sove pytterne ind

på ét ben. 

Skægstubbene står som uforløste fanger 

det er hvad der bliver tilbage 

når jeg vender dig om 

når jeg vender din hånd 

og puster gennem naglehullet 

de pytter du flytter er åkandernes 

ålefølge; gøgereder af min skygge 

når du fjerner tristhedståen 

fra mit ansigt 

pukler åndedrættet stadig 

med sit efeu greb. 

 

Resurrection

 

Snake blind behind the curtain

forgetful avalanche misses

cunning pirate driver

stunning colossus

your cow's head wets

the anthill's lifeline

the anthill's lifeline

the anthill's lifeline

until it’s all white.

 

Snake blind behind the curtain

bite by bite because you stretch out your arm 

no punch

just a lift up through the air

and down on all fours

until it’s all white.

 

The anthill's lifeline

the anthill's lifeline

the anthill's lifeline

on the third day resurrection.

 

Snake blind behind the curtain

broom glory around your spade

broom halos over the infantile of the tow truck

homecoming

until it’s all white.

 

On the third day resurrection

from the anthill's lifeline

the anthill's lifeline

the anthill's lifeline

until it’s all white.

 

 

 

 

 

 

 

Skade

 

Nætterne er i sig selv en stjerneby 

tigerhullet skriver gennem gylpen 

pulveriseret ulveflok mærker egeløvets skratten 

de slæber solen op af rælingsvasen 

floder synker solens røntgenbillede 

nogen rømmer sig og dirrer under søvnen 

en fugl får hoveddørsnøglen 

til at forsvinde 

den har skubbet den gennem fangehavet 

hvor insektrav bytter pels 

med den gudefødte måne. 

 

Tomrum

 

I tomrummet der opstår 

når digtmaskinen har flyttet 

det sidste bogstav 

opstår digtet 

som en hidtil uset komet. 

 

Latterfugle

 

Vel griner de, der koger din røv 

skide med de fåmæltets skygge 

nu er det nok 

de kommer til at savne 

hoppemedaljerne du gav 

sådan noget kommer tilbage 

midt inde i vinteren vågner den fedeste spy 

og aldringen synes pludselig rippet 

så hæst som slanger kan føde 

og gyvler få den døde verden til at snurre 

stakittets poser vil tyde 

kyklopernes åndedrag 

smide gæller ned 

gennem kontinenternes sprække 

imens de folder påfugle ud 

som hyacinter. 

 

Sorry

 

Your face is falling off

right there in the corner 

the mask is about to come off

such a soft cell to fade out.

 

I'm sorry

I'm so so so sorry

I can't climb out of this hole I'm slipping into.

 

Your toenails are calling 

for that egg with which you disappear

up through the skull

such a soft cell to fade out.

 

I'm sorry

I'm so so so sorry

I can't climb out of this hole I'm slipping into.

 

 

You fill the width of the road

with your smudged features

the trousers snap according to the weather

such a soft cell to fade out.

 

I'm sorry

I'm so so so sorry

I can't climb out of this hole I'm slipping into.