Ni Dage I Verdenstræet

 

De ni dage det åndelige væsen (Odin / Kristus) hænger på Verdenstræet ( Verdensasken ~ Verdensaksen ~ Verdensæteren ) - hvorfor er det lige ni og hvad betyder dage i denne sammenhæng?

Fra Det Første Testamente kender vi jo udtrykket Skabelsens syv dage. Første dag skaber Elohim Lyset. Anden dag skabes Himmelhvælvingen. Tredie dag skabes jorden og planterne. Fjerde dag skabes Sol, Måne og Stjerner. Femte dag skabes Fugle og Havdyr. Sjete dag skabes Landdyr og på denne sjete dag skabes også Mennesket i Elohims eget billede. På den syvende af Skabelsens syv dage hviler Elohim sig. Dermed kan vi også sige os selv, at dage her betyder noget andet, end det vi i dag kalder dag. En dag er for Elohim som tusinder og atter tusinder af år for os i dag. At Elohim bruger syv af disse æoner peger blot på skabelsen fra og med lyset - fra det store TOHUWABOHU. Hvad der ligger forud for dette, ligger før de syv nævnte dage, regnes ikke i tid, er før-tidigt. Selve jordklodevæsenets skabelse ligger hen i det dunkle. At jordklodevæsenets og menneskehedens skæbne hænger sammen fremgår ikke tydeligt ud fra Det Første Testamente. Det er kun indirekte præsent i de to testamenter.

Men hvorfor er det så ikke syv - men ni dage, der nævnes i forbindelse med Verdenstræet? Hvilke andre kilder nævner tallet ni? Det er der naturligvis mange kilder, der gør. Men to væsentlige instanser anvender dette tal. Den ene er den katolske kirke. Her opereres med et Engle Hierarki, der netop består af ni forskellige grupper af væsener, som igen kan inddeles tre og tre. Nederst i dette hierarki befinder de sig, som vi i daglig tale benævner som engle. Øverst befinder sig med hver deres egenskaber Keruberne, Serafim og Tronerne. Keruberne kender vi fra Det Gamle Testamente, som de, der vogter porten til Paradis.

Men også i den sufi-muslimske lære genfinder vi brugen af ni. Her er der blot ikke tale om hierarki, her tales der om sfære. Der regnes med kredse eller sfære. Der er ni åndelige sfære.

Så ni dage er sandsynligvis ikke bare ni dage. Men kan også betyde ni gange, hvor hver gangs dag dækker over et tidsrum, som for et overjordisk væsen måske forholdsmæssigt kan tilskrives at opfattes som en "dag", men for os i virkeligheden spænder over et meget større tidsrum i vores tilgang til verdensæterens tid. Korsfæstelsen eller Hængningen på Verdenstræet kan således ses som gentaget ned gennem ni hierarkier eller ni sfære. For endelig at nå til et indviet menneskes medoplevelse. Og selvom de ni sfære eller de ni hierarkier kun for et menneskeligt begrebsapparat er adskilt fra hinanden, men i virkeligheden ligger indfoldet i hinanden uden for tid og rum, så vil et menneskes bevidsthed bringe oplevelsen ind i et tidsperspektiv og opfatte det oplevede som t i d s r u m. Det der egentlig er vertikalt bringes ned i et horisontalt perspektiv. Tilbage står en følge af ni. Lad det da være ni dage. Nu er det begribeligt for hver mand, hver kvinde og hver træl.