:::

Lad mig vende tilbage som den blide regn

blinde øjne er alligevel sorgens tab

nøgternt dysser fangarme vores bønner til ro

snus atter den kogende eftertid ind

regn røver næppe cikoriens strålende udsyn

reb er den prøvede brændestaks hærdede nål

lad mig vende tilbage som den blide regn

ret gennem de mange hænders glemsel

slyng ægget i en bue om dit ansigt

lad evigheden udvide sekundernes fald.