Hvide Krager

      

      Her døde en fader som bare lige skulle

      kigge efter sine to sønner

      dengang de holdt TV-tårnet besat

      Her døde 14 litauiske borgere

      da glassplinterne føg højt oppe

      fra TV-tårnets ruder.

      Men Viktor Sjitnovitj var ikke iblandt

      Han lå allerede død i en garnision ved 

                           Kaukasus.

      Ingen i Vilnius havde skudt den unge løjtnant 

                            fra faldskærmstropperne

      i ryggen - sådan som Vremjas straks efter 

                                                                         påstod.

      Ingen havde angrebet medlemmerne af 

                   Fronten for Nationens frelse.

      For ingen vidste hvem de var.

      Nej, aldeles forsvarsløse, 

                  da bragene pludselig lød

      fra de fremrykkede tanks, løb 140 sårede 

                                litauere

                                  skrigende bort.

      Den dag var et helt folk hvide krager

      Deres vinger overstænkt med blod.

      Alle bar de sorgens farve d. 13. januar 1991

      - En blodig søndag i landets i forvejen 

                                                    blodige historie

      (Hvor mange mon ved at russerne 

                                                    beholdt jøderne

      i koncentrationslejren i Kaunas

      helt ind til 1948!?)

      Selv den dag i dag

      er det svært at være

      hvid krage i Litauen.

      Og hvid krage er man

      når man tænker anderledes

      end systemet og systemtænkningen

      forlanger.