:::

 

Lynlåse stod åbne hen over dine lukkede øjne

jeg rullede sygehuset tilbage i sin pyjamas

ned på knæ vækkede også det stille gys 

        mellem gravsten

var det nemt at regne ud for garnnøglets Helene

hvor meget vi egentlig så os tilbage

det du skitserede som beregning

var ikke andet end naiv passion

som et greb i nu’et

det vækkede os med gys 

           midt i maveskindets sakse

sænkede os ned i jernringes brønde

dirrende jyske sekunder før æblet

vippede sin finger som målerlarve

af alle de hjem der hjemsøgte os

blev det nye tov tvundet

skæppe skønne pilgrim kysset af tapeter

regnestykker forsøgte at gøre os små

som Hawaii vekslet til genitalier

fra svellerne sprang ankelelefanter

næsehornsjazzen stod

tilbage på perronen

med spionbriller

og jazzen genkendte os

som flygtende vagtler

fortidens fejlslagne opkald

uforklarlige som dark ale

vi var mørkekamre som trådte

ind i mørkekamre som trådte ind

i mørkekamre med nysende næser

og det var ok

det var ok

at det lød

som en jeg-takt af Sjostakovitj

det var ok

og skæppe skønt

i jazzens kryds og tværs

så snart vi

så vores snit

var vi sænkede skibe

bare det at vi forsøgte

imens skyerne kløede os på ryggen

bare det at vi forsøgte

det var så rigeligt

det var kult

og skotskternet

som en tre årings regnefejl

hvordan vi blev ved

at synke hinanden

til mælken blev sort

af aborter og svaner og æg.