Er det værst tænkelige scenaries politik til menneskehedens bedste:

 

Vacciner er som udgangspunkt til menneskehedens bedste, hvis man sætter dem op mod de værste tilfældes historik. Hvis valget står mellem menneskehedens udryddelse eller en vaccine med en vis procentdel dødelighed, så er det jo et nemt regnestykke for den materialistisk indstillede tankegang. Man vælger naturligvis det, man anser for det mindste af to onder.

Og her har vi det problem, at det langt hen ad vejen er lykkedes for politikerne at overbevise en stor del af befolkningen om, at vi har at gøre med eller måske meget sandsynligt kan komme til at have at gøre med et værste tilfældes scenarie. Hvilket ikke er hverken faktuelt eller historisk korrekt. Vi har ikke at gøre med vira der på nogen måde er i nærheden af at kunne udrydde menneskeheden.

Problemet med den ny tids vacciner er imidlertid, at de er kommet længere og længere bort fra serum idéen. Flere og flere giftstoffer, menneske- og dyreceller og død vira er blevet introduceret. Og nu med de seneste vacciner er vi direkte ovre i genmanipulation, som ikke indeholder den samme form for naturlighed, som der lå i den oprindelige udvikling af vacciner ud fra tanken om serum og levende vira.

Og der til har de sidst nævnte præparater ikke undergået sædvanlige procedure for udvikling af vacciner, men bliver i stedet haste introduceret som et verdensomspændende eksperiment indgivet direkte på menneskeheden.

I disse ovenstående tankegange, overvejelser og slutninger er ikke medtaget noget direkte åndeligt perspektiv på, hvad sygdom egentlig betyder for menneskets åndelige udvikling. Her under ikke bare hvad fx børnesygdommene betyder for menneskets udvikling i dette liv, men også hvad sygdom betyder for menneskehedens og menneskets udvikling ud over det enkelte menneskes ene liv.