Følelserne kommer ikke fra øjet, men nogle gange kan der
ekstraordinært knyttes særligt stærke følelser til synsindtryk. Men lugtesansen
og høresansen synes at have mere direkte adgang til emotionelle lag. Jeg kan
komme i tanke om trillioner af lugte-, føle- og audio- stimuli som har
genereret følelsesudsving af dimensioner; men de følelser synsindtryk isoleret
set sætter i gang er sjældent af en dyb emotionel karakter. Når emotioner og
fintføling synes at være sat i særlig svingning, har synsindtrykket som oftest
været koblet på én af de andre sanser også. Rene synsindtryk er sjældne. De jeg
særligt husker fra mit liv er første gang jeg som ca 1½ årig så solen skinne
gennem min mors hår. Første gang jeg spredte biodynamisk kompost ud på jorden
og med mit blik synes jeg kunne se en ny 'aura' på jordskorpen. Eller den dag
jeg stod og kiggede ud af vinduet ud på nogle store ahorn træer, og deres
grønne farve pludselig synes så uforklarlig dyb, og jeg fik en fornemmelse af,
at træerne talte til mig, men jeg kunne kun fornemmende forstå, hvad de sagde,
det forekom mig at være et gribende øjeblik, hvor min synsans udvidede sig ud
over normalen. Kort tid efter fik jeg underretning om, at i det øjeblik, hvor
mit syn var blevet draget så hypnotisk ind i træernes kroner, da var min bror
blevet mast til plukfisk i en trafik-ulykke...
Øjet er sjælens spejl, siger man, men det mærkelige er, at
hvis jeg står og stirrer ind i et spejl længe nok, så er det som om, at den jeg
ser i spejlet, på én gang bliver mere og mere forandret, jeg står og ser en
fremmed, en anden, med mit øje kan jeg ikke få øje på, hvem jeg er, jeg er
altid en anden.
Helt anderledes med fx lugtesansen, med den vil jeg altid
kunne bestemme om noget er mit eller en andens.
No comments:
Post a Comment