Sunday, 11 April 2010
Saturday, 10 April 2010
*
Tro vælder ud af vulkanøens indre.
*
Etiketter:
hvad er en sten,
hvad mangler i stenen,
sønnen,
Statements,
tro,
tro kan flytte bjerge,
vulkan
Friday, 9 April 2010
Wednesday, 7 April 2010
*
De kan gå gennem lejligheden
når de vil til Himmelbjerget.
Det er en gennemgangslejlighed
med mange tiltalende nicher.
Der er et atrium
og inden udgangen
er der en halvkreds
af roligt oplyste
glasmontre.
Ingen og flere andre eurytmister
opfordrer mig
til at flytte ind.
Jeg er måbende
overfor hele arrangementet.
*
Etiketter:
atrium,
drøm,
eurytmister,
glasmontre,
Himmelbjerget,
Ingen
Tuesday, 6 April 2010
Monday, 5 April 2010
Helligdage m.m.m.
*
Det er jo ikke bare en eller anden Jæsus-gut, ligesom det ikke bare er en eller anden Øjthin-gut med sørøver-klap for øjet. For min skyld kunne der gerne være flere (og gerne andre end kristne) helligdage og flere lukkede butikker.
Det ville nok blive svært at lade det være valgfrit, tanken er fin, men hvordan gøre det i praksis med skoleskemaer, arbejdstid, vuggestuer, børnehaver, søgne- helligdagsbetaling u.s.w. Men hey jeg synes også det kunne være fint om der blev indført helligdage for Maytreya, Zoroaster, Vidar, Odin, Jahve Elohim, Heimdal, Sct. Michael, Gabriel, Rafael, Uriel, Isis, Sofia, Maria, Osiris, Thor, Krsna, Franz etc etc .
I.ø. så er julen jo en gammel hedensk skik i tilknytning til vintersolhverv, ikke. Det var jo snu gjort, for Asa-troen stod så stærkt, at man ikke bare kunne indføre en ny højtid og afskaffe den gamle, så det snu lå i, at de simpelthen blev slået sammen.
Men hvorfor kæmpe for sin tro ved at underordne eller ryde en anden tro af vejen, hvorfor kan man ikke som en reelt troende arbejde på at indstifte helliggørelse for sin tro med respekt for andre trosretninger. ...
Er det et paradoks at gå ind for flere helligdage samtidig med at gå ind for en adskillelse af kirke og stat. Der bør være religionsfrihed i Danmark. Så hvordan indføres valgfrie helligdage?
Det er haren, der kommer med æggene, fordi både haren og æggene er udtryk for den frugtbare måne; haren løber som månen hurtigt og forbindes ligesom månen med de reproduktive kræfter; disse kræfter har ikke bare én religiøs retning patent på; de asa-troende som de jahve-troende har naturligvis haft den samme mulige tilgang, og der er sket en sammensmeltning af de forhold, i det hele taget er religioner eller det religiøse slet ikke så isolerede eller velafgrænsede fænomener, som vi vil gøre dem til, ved at give den ene og anden religion patent på fænomener, som er simpelthen universielle, som nu f.eks. sex for omkring en time siden.
Mener ikke det med rette kan siges, at Jesus med ord har dikteret noget som helst mht. helligdagenes belligenhed, det er jo altsammen noget andre siden hen har lagt fast. Imens det med at lade fuldmånen diktere, vel egentlig må tilskrives en tradition, der allerede gik forud for Jesu fødsel, en jødisk tradition altså. Jesus har udtalt noget omkring den sidste nadver, hvor han indstifter en ceremoni omkring brød og vin , men han kom for pokker da ikke for at indstifte flere forkrummede love og forordninger, men netop for at ophæve dem.
Marts måned var jo iø, når vi går tilbage til bronzetidens midt- og nordeuropa, ingovonernes frugtbarhedstid, hvor gudinden Hertha (af romerne benævnt Nerthus) blev tilbedt gennem ritualer, hvorved stammen somnibulent korpulerede, således at de undfangede børn blev født netop i juletiden (en tid der lå indenfor tiden fra vintersolhverv til det der nu benævnes Hellig Tre Konger), de børn, der blev født indenfor denne tid regnedes for de rigtige ingovoner, de der fødtes udenfor denne tid, blev trælle, de, hvor blandt udvalgtes de, der skulle trække vognen, som frugtbarhedsgudinden lod sig fragte rundt i landsbyen på.
][
Månen, haren og æggene synes som steget lige ud af ingovonernes grundstemning.
To timers arbejdsuge må absolut være det fremtidige mål.
][
}]
}[]
]}]
Etiketter:
æg,
asa-troen,
Debat-indlæg,
del af en dialog,
frugtbarhed,
frugtbarhedskult,
helligdage,
Hertha,
ingovonerne,
Jahve Elohim,
kommentar,
månen,
Nerthus,
påskeharen,
Sex,
Tacitus,
verdensbilleder
*
Det har jeg desværre ikke, men måske kommer jeg til det en dag. Koordinatkøjen behøver iø mere af det køn. Det samme her. Ok oplæser vistnok. Jamen hallo. Var det maj eller juni eller var det Palles barnebarn? Altså, det er bare noget, jeg gætter, fordi jeg kan lide tanken. Hartlings barnebarn er også gudesmuk. Og Olga? Suppeglans. Tre blev den også for mit vedkommende; jeg holdt længere ud end fyrværkeriet, men forbindelsen blev ikke etableret. Hvad skrev du? En partiel manusformørkelse. Jeg fik bamses legehus kylet i fjæset, da jeg hvilte mig for to timer siden. Det nye årtis Odin sgu.
]}
[]}
[]]'{[]¨¨
]}}
[]}]
*
Etiketter:
beskeder,
din alder min alder hundens fødsel
Sunday, 4 April 2010
*
En dag vil kloden vende vrangen ud
og menneskeheden blive glorie.
]]
]
]}]
]
[]
[]
*
Etiketter:
digt,
digte,
evolution,
Statements,
vulkan
Saturday, 3 April 2010
Friday, 2 April 2010
*
Fanerne blafrer ud over mosen. Overspringshandling døser i ild. Nede på gaden er du opskyllet fure. Taget med katte skyller dig ren. Ræven vejrer fugtig grund. Gaden snorker udspilet. Og tågen står i føl. Næsten rød mellem forlæns og baglæns - i et aldrig knækket hr. Der venter jeg. I en revne i jorden drypvis opladet. Ingen del kravler så let en gekko med gabet på verdens tag. Jeg kender den pige ganske godt - ræk hende tanter røde forneden. Glemmer aldrig du gik lige hen til kisten.
[]
[]}
Hunnerne hvisler i Evatrøjen. Gisper i stød det mørke, de så. Ingen bar dig mere nænsomt herned.
][}[}
[}
}[}]
[}]
[]]
[}]
}[]}
}[]
*
Thursday, 1 April 2010
*
En ætsende rejst neger. Det kniber derude til det gætter gensyn, rører på enden, gå ned i vridelæder hvisker Ella, og lader en aftegning forstumme. Summen af dæmoner most og raseret, og hvad så Gunnar - lidt er der til du vader langt ud ad planken. Drøner med Ella, og gir sukkerkæp til søstre, lader tæskerotten gå amok i et bagslag, syn højt ned i grøft. Aldrig før er gas jordgnier den dæmpede dunslikker kongerøg for dæk. Konvolutten klædt i mos nedkølet af endelser ud over kant, stik T hr. hr., et cremet Byzans lige lodret i jordvase. Fase for skoragning. Til de går forklædte ind i dit fornavn.
[][
[]}][
]}}]
]}
]}
]}]
*
Wednesday, 31 March 2010
Tuesday, 30 March 2010
"Vi er bellisblod" & "breve med en hare"
'
'
'
Nye sonetter fra Simon Grotrian - i den smukt udstyrede og tilpas imaginært-udsyrede HØREKRANS med illustrationer af Leif Dræby. Isbn nr 978-87-91172-10-6
'
'
'
Etiketter:
Grotrian,
HØREKRANS,
Leif Dræby,
Simon Grotrian,
sonetter
*
De udviklingshæmmede samler rønnebærblade
og vælter æbletræer med de bare næver
sygeplejerskerne er gået i hi
folk er holdt op med at købe
franskbrød i Føtex
fordi det er for dyrt
hundene tøver
og går så langsomt over vejen
at de ikke kan undgå
at blive ramt
chaufførene har nedlagt arbejdet
og al busdrift er indstillet
de langtidsledige har størst erfaring
med bare at gå.
*
Sunday, 28 March 2010
*
Elefanterne gør enhver fremkaldelse unødvendig
luften sitrer
i den varme måde
de altid tager afsked
med et dansetrin
ingen tyngde troede mulig.
*
Etiketter:
afsked,
bihuleballon,
cirkus,
elefant,
imagination,
luft,
painting,
smerteovervindelse,
tema,
varme
Friday, 26 March 2010
*
Jeg vejer verdensbilleder, og ser, at de alle bekræfter hinanden; jeg trækker dig ind i billedet, og ser samtidigt, at alle verdensbilleder afkræfter hinanden.
*
Etiketter:
du og jeg,
eftertanke,
perspektivering,
verdensbilleder
*
Mine nerver er moseslovens ædle sten.
*
Tuesday, 23 March 2010
Monday, 22 March 2010
Thursday, 18 March 2010
*
Op gennem den mødrene linje i min familie har der været en tradition for varselsdrømme, særligt manifest forud for fødsel (og til tider også død), hvor det for min mormors og oldemors vedkommende stadig var sådan, at de drømte ikke bare navnet på den undfangne - men til tider også fik besked om, hvad eller hvilken person vedkommende tidligere havde været. Dette kom jeg atter i tanker om, da jeg i dag læste følgende skrevet af Valentin Tomberg:
"Before the soul reaches the region of actuality, it descends through the regions of imagination, inspiration, and intuition. In the past, this descent was not always hidden from the parents' consciousness, and it will not always remain so in the future. In the past, the birth process could be experienced consciously even before it reached the physical world. The descending being was recognized in suprasensory world. Thus it became possible to give the new earthly being a true name. The name expressed the knowledge revealed in the suprasensory world through that descending being. In the future, this faculty will reappear - especially in the East."
*
Etiketter:
Arnardalsætt,
Arnardalsslægten,
Christ and Sophia,
det gamle testamente,
død,
engle,
fødsel,
Valentin Tomberg,
varselsdrømme,
varsler
Wednesday, 17 March 2010
Nye Klang-digte:
*
Klang-digte udkommet på forlaget E+ :
kakt nimhe af Jesper Elving
delfi lik af Jesper Elving
og med Jesper Elving, Jonas Olesen
& Sune TB Nielsen
*
Etiketter:
delfi lik,
forlaget E+,
Jesper Elving,
Jonas Olesen,
kakt nimhe,
klang-digte,
Sune TB Nielsen
Saturday, 13 March 2010
*
Registreringsnummer skal placeres så tæt på forstavnen som muligt... Bogstaver og tal skal være 10 cm høje, stregtykkelse minimum 1,5 cm. Farven på bogstaver og tal skal være i stærk kontrast til fartøjets skrog eller det emne, det påmales eller monteres på. Hvile, hellige hvile og fred over land. Jeg vil godt have, du rører ved mig. Tak! Klart. Posten nåede gennem driverne. Mange tak! Det er hårdt. De har sovet uroligt og talt i søvne alle sammen. Jeg har først fortalt dem det igår. Alle hans gaver er forblevet uåbnede - på nær én; det var en redningsvest, og klumpen i min hals er stor som den. Der er ikke noget, du kan gøre; livet går videre her i brombærbrønden. Fuglekors fra struben af en jordgranat. Lige over, tak. Vi har knaldet hinanden ind i årtiet. Og plukket slåen. Så lækkert. Rosenkål, batater, ris, feta og hytteost har vi nydt - samt cherry cola og 1883-øl. Men linen til nettet er kappet. Vi har skullet skifte selskab, men det funker ikke. Det nåede jeg lige at se. Forstår det godt. DR burde forlængst have gået ind og tilbudt at sikre siden. Ja. De har tidligere givet udtryk for interesse. Frosten bider. De lægger tæpper over jorden.
*
Etiketter:
beskeder,
din alder min alder hundens fødsel
Thursday, 11 March 2010
Wednesday, 10 March 2010
Tuesday, 9 March 2010
Minimalstaten og det kommunale spøgelsesgilde
*
Den officielle begrundelse for kommunesammenlægningerne var jo, at der ville være administrative besparelser ved at gøre det. Den reelle begrundelse er, at det så er lettere at få ALT i kommunalt regi udliciteret eller privatiseret, da en kommune skal have en vis størrelse, før det er rigtigt interessant at byde ind med henblik på omkostningsniveauet og en i forhold til det tilpas rigelig indtjening. Men muligvis ligger der yderligere det ønske bag, at kommunerne på længere sigt nedlægges, og overgår til staten. Politikere fra regeringen og dens støtteparti har meget tidligt efter kommunalreformens indtræden været ude med ytringer om, at kommunerne kan blive sat under administration. Dette er et alvorligt anslag mod den demokratiske struktur; idet det lands- , udenrigs- og parti-politiske ikke tidligere har været en så overskyggende del af det kommunale selvstyre, som det formodentlig vil være det i statslig regi.
*
Kunstnere er ikke nødvendigvis abnorme afvigere, som ikke befinder sig rigtigt velforvarede i vores virkelige virkelighed
*
Kunstnerisk frihed er den frihed kunstnere har til at anskue, fremstille eller udtrykke virkeligheden i et kunstnerisk perspektiv, det kan være i form af at give det dagligdags et lille twist, sætte det ind i uvante rammer, give historien 'en krølle på halen' --- eller perspektivet kan antage en autonom værkshelhed i nyskabt form. Med den kunstneriske frihed står det altså til enhver tid kunstneren frit for til stadighed at forøge sit værk/sine værker med en merbetydning, man som beskuer ikke nødvendigvis på forhånd ville have kunnet forvente ud fra værkets umiddelbare eller tilsyneladende logik.
(=(
(/)=
(=)(
(=)=
/(==
()=
*()=
()=
*
Etiketter:
brev,
kunst,
Kunstnerisk frihed,
kunstnerisk perspektiv,
Om kunst,
spørgsmål-svar,
ytringsfrihed
Monday, 8 March 2010
Sunday, 7 March 2010
*
Du er de gule hænder
nogen drukner
i sit ansigt
mens Kristus fæstnes til en sky.
*
*
Etiketter:
AirPlay Street Gallery,
digt,
digte,
Shades of fear
Wednesday, 3 March 2010
JORNS 96 års dag
*
[}]
[...]
[}]
"Det viste sig engang ved en tilfældig røntgenundersøgelse, at alle det hollandske landsholds fodboldspillere havde knogledeformationer, en svaghed, der måske netop havde drevet dem til at yde det overordentlige. Sådan mødes det bedste med det ringeste. Dette er næsten en regel. Derfor kan gode og ordentlige mennesker bogstaveligt talt aldrig yde noget overordentligt."
[}]
))(
{}[[}}{}A s g e r)( J o r n ))(( VÆRDI OG ØKONOMI
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~ ~~~~~~
http://www.museumjorn.dk/da/
*
*
Du kan kun læse skriften, fordi du allerede ved, hvad der står.
(=)
(=)
(=)
(=)
()=
(=)'
(=)
(=()
(=)
*
Etiketter:
brev,
digt,
digte,
manifest,
Statements
Tuesday, 2 March 2010
Monday, 1 March 2010
Sunday, 28 February 2010
Mødrehjælpen
*
Egentlig går jeg ikke ind for, at der i det offentlige rum skal være diskriminerende sær-ordninger. F.eks. forældremøder, hvor kun forældre af det ene køn har adgang. På den anden side ved jeg, hvor ensomt og til tider smertefuldt det kan være som indvandrekvinde at stå isoleret i det danske samfund. I forhold til ligestillingen vil hensynet til disse kvinder i mine øjne vægte mere end det principielle i den lige adgang. En skoles ledelse ser derfor rigtigt, når de, for at drage en sådan måske ellers isoleret gruppe ind i aktiv deltagelse i det samfundsanliggende, som skolelivet jo er, arrangerer cafémøder alene for mødre. Men når det er sagt, skal det ikke glemmes, at man hverken behøver være muslim, af sydlandsk oprindelse eller kvinde - for at opleve en til tider invaliderende isolation i det danske samfund.
*
Etiketter:
børn,
café-møder,
chauvenisme,
det danske samfund,
diskrimination,
ensomhed,
forældre,
forældremøder,
hensyn,
indvandrekvinder,
Isis,
isolation,
ligestilling,
Maria,
samfundsanliggender,
sophia
Saturday, 27 February 2010
((((((()))))))
*
Heden fra liget vibrerer hvert chiffer
/)(
...de dukker op af hullerne, men hvem har skrevet dem
(=)
Ingen ejer det sprog som uvist hvorfra,
men det er altid godt at vide, hvilket jeg jeg taler med.
(=)
De døde gennemtrænger hinanden uanset.
(=)
Som ringe i vandet er forestillinger gemt for årsag,
den årsag som tilfældigvis åbnede dette opkald:
(=)
Den var gået helt død, så jeg ladede den op. Da jeg åbnede den igen, stod der, hej alle sammen, og jeg kunne ikke undgå at undre mig. Det havde der nemlig ikke før stået. Øjeblikket efter greb jeg mig selv i, pludselig at tale med hans stemme.
/)(
*
Etiketter:
anonymiseret besked,
budskaber,
del af en dialog,
digt,
digte,
dødsfald,
mobiltelefoni,
opkald
*
Kriminalitet er udtryk for kreativ energi, der ikke er kommet imøde på den rigtige måde.
*
Wednesday, 24 February 2010
Kulturkampgeist
*
"Lad os afstå fra at inddele verden i "de gode" og "de onde". Tænker vi i banerne de gode og de onde, anbringer vi os selv på de godes side og fremmer dermed uden at ville det det onde. Vi skal udkæmpe kampen for det gode i os selv. Kulturkamp er åndskamp."
(=)
Oskar Borgman i Kulturkamp. Artikler og essays fra 40 år
(=)
*
Etiketter:
åndskamp,
citat,
citater,
Kulturkamp,
Oskar Borgman
Monday, 22 February 2010
BUKSE-BRIAN
*
Det er en, der hedder Bukse-Brian. Men det er kun noget, vi kaldte ham, når han ikke selv var der. Det er jo fordi, han altid trækker op i bukserne sådan her, og tager sig i skridtet, og siger, hva' så; det er noget, han gør konstant. Han kom tit ned på pladsen, hvor vi stod, og fiskede. Ja, sgu da, der er fandeme blevet fanget mange ål der. En dag spurgte han, om ikke jeg kunne låne ham en hund. Jeg havde faktisk en hund på mig, så det kunne han jo godt. Du får den straks tilbage i næste uge, havde han sagt. Derefter så vi ham ikke et godt stykke tid. Men da han så endelig dukker op, og sir hva' så, og jeg står der, og fisker, så siger jeg jo, hvad så Brian med den der hund. Jeg har sgu ikke lige nogen, svarer han. Og jeg drejer hovedet, og siger ud over den fossende strøm, pyt med det Brian, pyt med det, jeg skriver det sgu bare på tabskontoen; jeg skriver det på tabskontoen - det' da klart, tænk ikke mere over det Brian, det kommer bare på min tabskonto. Derefter husker jeg ikke mere. Ja, kan du se den flaske deroppe. Den hænger til ære for ham serberen, der altid er så flink at indsamle de flasker, jeg smider her. Ha, ha, jeg fik grenen ned med krykken, og nu hænger den sgu der. Er det ikke smukt! Det blir sjovt, hvordan han får den ned. Ja, hvis han da overhovedet får øje på den; han er jo vant til, at flaskerne og dåserne ligger strøet ud over jorden. Men der gik faktisk et halvt år, hvor jeg var aldeles stum, og lam ned i den ene side her. Jeg kunne ikke engang gå en meter. Jeg kunne sgu kun grynte du. Han havde ramt mig her. Nej, jeg faldt heldigvis ikke forover, jeg må være sunket sammen. Ja, han sparkede mig sgu. Ramte mig med fuld kraft i kraniet. Det er derfor, jeg står herinde. Med alarmen her om halsen. Og et rør ud gennem siden her. Prøv og se! Vil du ha' en. Må I ikke! Men jeg har sgu da osse en abrikosvand, værsgo. Nej, det er ikke fordi, han kommer der mere. Han røg til Horsens. Jeg tror han bor der nu. Ja, han er kommet ud igen. Han fik så mange bank derinde - af to HA'er. Ikke noget jeg har bestilt, fik det bare at vide ad omveje. Altså for hundred kroner ... Jeg er jo totalt invalid, det er mit held, at jeg overhovedet kom til at tale igen. Du kan godt høre det, ikke. Prøv at se mine hænder. Hvis jeg ikke havde de her. Jeg kan ikke holde på en kuglepen eller læse avisen. Det' også lige meget. Tror du, der er nogen, der får ondt i røven af, at du står herinde. I har sgu da ret til en lille pause. Nå, men hyg dig du. Jeg skal lige kværne de sidste her, før jeg kører afsted igen.
*
Etiketter:
ål,
alkohol,
alkoholisme,
depression,
epilepsi,
forbrydelser,
Gudenåen,
HA,
Horsens Statsfængsel,
koma,
kraniebrud,
kriminalitet,
Lemlæstelse,
øl,
Prosa,
psykopati,
stomi,
vold
Konditoriet i Lemvig
*
Hans far havde konditori i Lemvig. Når de tyske soldater kom ind for at spise, havde de sommetider nogle letlevende piger med sig. Det ville faren ikke have, så han bad pigerne om at forsvinde. Men soldaterne blev sure og fulgte efter.
(=)
Så ringede den tyske kommandant til bageren, og sagde, om det virkeligt var rigtigt, at han havde bedt soldaterne om at forlade lokalerne. Men faren, der havde gået på den sønderjyske skole, og derfor talte flydende tysk, sagde, at han havde vist nogle piger bort, som soldaterne havde med. Men han havde ikke bedt soldaterne gå; det havde de gjort af egen vilje. Godt så, havde kommandanten derpå sagt.
(=)
Kaj Munk kom ellers altid, og spiste på konditoriet, når han var i Lemvig for at holde foredrag. Men efter, at de tyske soldater begyndte at komme i konditoriet, holdt han ganske op med at komme der.
*
Friday, 19 February 2010
VIDEN & TRO
*
Astrologiske planetaspekter er nøjagtigt de samme som de astronomiske. Det, der er forskellen mellem astrologi og astronomi, er, at stjernebillederne astronomisk set er reelle forekomster med forskellig udstrækning de enkelte billeder indbyrdes, imens de astrologiske stjernetegn er standadiserede; dvs hvert astrologiske stjernetegn har samme 30 graders udstrækning i horoskopet, og findes altså kun i menneskets bevidsthed (eller ubevidsthed?) i kraft af horoskopet. Aspekterne mellem planeterne er altså reelle forekomster, imens ''baggrundsfarven'' (= det astrologiske stjernetegn) er så at sige fiktiv - noget datidens videnskab bestemte sig for/lagde sig fast på tilbage i babylonisk tid, ja, måske endnu længere tilbage i tiden.
(=)
Med 'datidens' menes jo vel at mærke netop datidens og ikke nutidens; den skelnen vi i dag har mellem religion og videnskab fandtes ikke på babylonisk tid, så set med nutidens øjne eller briller - må datidens ''videnskab'' naturligvis i en vis udstrækning tage sig ud som overtro. Men visse ting var dog forholdsvis ret eksakte, herunder astronomien - som dengang var meget mere nært knyttet til astrologi. Går vi knapt så langt tilbage i tiden - lad os sige bare omkring 2600 år, så ser vi en lang række af tænkere, for hvem denne skelnen mellem mystik, matematik, geometri og astronomi ikke eksisterede, f.eks. Pythagoras, der talte om 'sfærenes musik' - med dette mente han helt konkret, den klarhørelse han havde af afstanden mellem himmellegemerne; men han forblev ikke ved sin mystiske eller ville nogle måske sige poetiske oplevelse, han formåede at formulere sin erfaringsdannelse i formulare og læresætninger, der den dag i dag er grundlaget for vore dages geometri, og er noget enhver tømrer bruger hver eneste dag.
(=)
Problemet med astrologien er - udover det allerede skitserede dilemma, at halvdelens af dens grundsubstans eksisterer på et ikke sansbart plan - er noget rent fortænkt - at den beror på subjektive tolkninger. Udregningerne i det personlige horoskop skulle gerne være de samme fra astrolog til astrolog, såfremt fødselstidspunktet ellers er korrekt. Som allerede nævnt beror planetaspekterne på de reelle astronomiske planeters konkrete bevægelser gennem verdensrummet. Disse bevægelser kan forudberegnes, da planeterne som bekendt bevæger sig ad allerede fastlagte baner. Derfor kan du erhverve dig en kalender - en såkaldt ephemeride - hvori du kan se planeternes positioner angivet for hvilket givet år i f.eks. det tyvende eller enogtyvendeårhundrede, du måtte ønske dig. Et aspekt mellem to planeter, mellem en planet og en sol, en planet og en måne, mellem solen og månen er bestemt af deres geocentriske indbyrdes afstande, og udtrykkes i grader 0, 30, 60, 90, 120, 150 eller 180 grader, og kaldes da konjunktion, semi-sekstil, sekstil, kvadrat, trigon, kvinqus eller opposition. Kigger du i en astronomisk kalender ser du, at det i et givent døgn - et givent eksakt tidspunkt er akkurat samme planetaspekter, der optræder astronomisk som astrologisk; det er simpelthen nøjagtig samme baner og vinkelafstande, der er gældende mellem de astronomiske som de astrologiske planeter. Forskellen er og bliver den bagvedliggende - hedder det ikke krystalhimmel? - altså stjernebillederne.
(=)
Aspekterne er noget, der altså findes konkret i himmelrummet såvel som afbilledet ned i det personlige horoskop. Dit stjernetegn er alene bestemt af solens stilling på fødselstidspunktet, det ændres ikke af, om solen står i kvadrat eller hvilket som helst aspekt til noget andet himmellegeme.
(=)
Sommertid og vintertid er igen en fiktion, som mennesker har bestemt sig for, aj, det vil sige den ene tid er en fiktion, mener det er vintertiden som er den egentlig gældende, den som burde gælde hele året, hvis ikke 'vi' havde bestemt os for noget andet. Den fiktion tager astrologer naturligvis (ellers gør de ihvertfald en fatal bommert) højde for i deres beregningsgrundlag, ligesom biodynamikere iøvrigt, når de går ud fra en så-kalender, der vel at mærke er basseret alene på astronomiske forhold.
(=)
Det er naturligvis rigtigt, at astrologi ikke i vor tid kan regnes for en videnskab. Dette mener jeg astrologer smyger sig udenom ved at benævne deres kunnen og gerninger som erfaringsviden. Videnskaben vil på den anden side stå på det standpunkt, at astrologien aldrig vil kunne stå for videnskabelige tests. Så det er jo nærliggende at tilskrive 'tro' en ikke ringe part i foretagendet, ja. Men en egentlig religion, kan astrologien vel ikke kaldes; den er ihvertfald, så vidt jeg ved, ikke officielt registreret som en sådan.
(=)
Iøvrigt synes perspektiverne i at ophøje astrologi til en egentlig religiøs status at tage sig noget uhyggelige ud, synes jeg, når erfaringerne fra kombinationen af beregnings- og forudsigelses-praksis med en konkret religiøs kultus tages i betragtning; vi ville let da skulle se på det som ren dommedagskult etc. så jeg synes det er meget godt, at astrologien forbliver i sit mere ydmyge mellemleje ('erfaringsviden') mellem videnskab og religion.
(=)
[Numerologi opererer jo da med samme elementer som algebra, der jo er en gren af matematikken. Men nu eksisterer der jo iøvrigt ikke noget universielt krav om, at alt hvad man som individ foretager sig, skal kunne kaldes videnskabeligt.]
(=)
Irrationelle og naive handlinger kan skam meget nemt forbydes, og er også langt hen ad vejen blevet det. Men det er lige så absurd at kræve af astrologien, at den på alle måder skal kunne måles efter videnskabelige parametre, som at kræve, at Grimms eventyr skal være helt og holdent videnskabligt forklarligt. Ligesom astrologien rigtignok i en vis udstrækning handler om noget ikke egentligt sansbart, en form for symbolsprog, så gør det, som vi i vor tid regner for videnskab, det også. Gennem den såkaldte videnskab bliver vi fortalt, at der findes sådan noget som atomer. Men intet levende menneske har nogensinde helt konkret SET et atom. Vi oplever kun virkningerne af de påståede 'atomer'. Ligesådan med LYSET; vi kan ikke se lyset, kun dets virkninger, alligevel vil ingen jo betvivle at lys er en realitet. Ligesådan forestiller jeg mig, at en astrolog måske oplever det med astrologien - stjernetegnene findes ikke sådan som stjernebillederne gør det, men alligevel oplever astrologen - og åbenbart også en mængde andre mennesker i form af astrologernes kunder - VIRKNINGEN af stjernetegn (og planeter og stjerner etc). Naturligvis kan alle disse mennesker tage fejl, og det så bare er noget de bilder sig ind. Men kræver det ikke en del indsigt blot at affeje det - det er jo ok at sige, at man ikke selv tror på det, at man ikke selv kan se den påståede virkning, at man forholder sig kritisk; fornuft er af det gode, men kritik uden forudgående interesse og åbenhed er gold.
(=)
Nutidens videnskab vil vise sig at være morgendagens overtro.
*
Etiketter:
algebra,
astrologi,
astronomi,
Biodynamik,
Debat-indlæg,
Krystalhimmel,
Numerologi,
Pythagoras,
zoodiak
Wednesday, 17 February 2010
Kunstnerisk trods
*
Det er iøvrigt interessant, at der til tider ved politiske bestillingsarbejder ses, at en kunstnerisk nødvendighed tvinger sig igennem på trods, det kunne vel så kaldes kunstnerisk trods. F.eks. Shostakovitj, der lader den samme ene enkle tone blive gentaget i uforholdsmæssigt mange takter, hvor regimet tror, det er en marchhyldest til Sovjetstaten, imens det i virkeligheden er komponistens intention at sige 'jeg jeg jeg jeg jeg jeg jeg ... etc' Den kunstneriske trods må under de givne omstændigheder naturligvis optræde kamufleret. Noget lignende så man under besættelsen i Danmark - f.eks. i sangen 'Vi er alle i samme båd', som blev fremført af Helge Kjærulff-Schmidt. Jo mere censur et land og dets kunstnere er underlagt, des vigtigere bliver det fælles mellemfolkelige symbolsprog, det bliver så at sige ladet med merbetydning som det labile stemningsleje gør sit til at gøre letopfatteligt for de, der sindsmæssigt har foldet alle antenner ud.
*
Tuesday, 16 February 2010
KOR
*
Jeg vidste, at den sidste salme skulle synges ude ved graven. Men da jeg ikke var stemt for at tage salmebogen med i lommen, fordi jeg til den tid ville skulle være helt koncentreret om at bære kisten, og ikke ønskede at være nødt til at huske på at få leveret nogen bog tilbage bagefter, så måtte jeg lære salmen udenad. Jeg kendte den jo godt, men havde ikke sunget den siden min konfirmation. Men dagen før kunne jeg stadig ikke rigtig teksten, og jeg fik det af den grund kun endnu dårligere. Næste formiddag havde fortvivlelsen virkelig ramt mig - oveni de forskellige versioner af angst, der allerede havde gennemrystet min krop og livskraft. Så sidder jeg der ved køkkenbordet, og har lukket døren lidt til, så det feberplagede barn inde ved siden af ikke vil tage notits af, at jeg sidder, og forsøger at recitere salmen. Så med et høre jeg et kor fylde rummet - de synger ord for ord helt tydeligt - og jeg kommer til vished, og falder i nogen grad til ro. Da det kommer til stykket, og begravelsen er en realitet, så bruser salmerne igennem mig med en sådan kraft, at jeg ikke kan mindes at have oplevet noget tilsvarende nogen sinde før. Godt nok er jeg knækket, men jeg vil, at min families røst skal kunne høres i dette rum - i det mindste denne sidste gang.
*
Etiketter:
Arnardalsætt,
Arnardalsslægten,
Begravelse,
klarhørelse,
kor,
Prosa,
salme
Sunday, 14 February 2010
HÆNGEBUG
*
Isen løsnes fra wirene i meterlange nåle, og skærer sig med voldsom kraft gennem sneskorpen i rørformede fordybninger. Ligger der, som var det udbrændt neon, og viser, hvor sulet kan stribes. Huden ovenfor klovene er rødglødende mod den vandfrosne sne. Isflager skruer sig mod bugen. Mange gange vender den om trods trugets lokken. Først, da spanden trækker, finder spidse negle i linegang hen til det ventende søle. En ballarina ledt af sin tryne. Helt ned mod bunden søger den i slubrende vellyst. Den seje bundbærme indtages først, imens skrællerne og kålbladene øverst må vente. Hist og her mødes en ekstra godbid med en overstadig grynten. Kålbladene bliver holdt fri, og alt omkring ryger stykke for stykke samme vej; efter bærmen følger skræller og frugtkød, derpå de udblødte purpurvæbnerhatte og foderstofpiller; først, da alt er slikket, tager den langt om længe et tykt blad på tværs og tykker sindigt. Bagbenene tripper, og synes at være nået bristepunktet. Sejt følger blad på blad. Og til sidst truntes truget igen - for en sikkerheds skyld.
[}]
[}]
[}]
[}]'¨
[]
[]
*
Saturday, 13 February 2010
*
Det handler ikke om klima-aftaler og fiktive CO2 kvoter
Det handler om kristningen af naturen.
*
Etiketter:
klimakrise,
kristningen af naturen,
Statements
Wednesday, 10 February 2010
Tuesday, 9 February 2010
Sunday, 7 February 2010
[]
[}]
{]}}
[}0
[}]
Skismaet mellem det personlige og det principielle gør det, hvor en handling ikke er eksakt i karambolage med nogen aktuel gældende lovparagraf, svært at fælde nogen endelig dom over et menneskes valg.
[}]
Men også selv dér, hvor der forekommer en sådan karambolage, kan det førnævnte skisma gøre en personlig, definitiv domfældelse vanskelig at udføre.
[}]
{][
{][
{[]
Saturday, 6 February 2010
Ariella
[}]
[]}'
[]}
[]][}]'''
}]['
[}]
Piraterne var som sunket i havet, og det efterlod én med den tanke - havde der overhovedet nogensinde været nogle.
[}]
{][
[}]
[}]'
[}]
Thursday, 4 February 2010
Johnny Cash:
[}][}]
[}]
[}]
[}]'
[}]
"ghostwriters in the sky"
[}]
[}]
[}][}][}][}][}][}] J.R.
[][
[}]
[}]
Wednesday, 3 February 2010
Sunday, 31 January 2010
Saturday, 30 January 2010
Thursday, 28 January 2010
Kunstens nødvendighed
*
Kunstens nødvendighed ligger i den kunstneriske aktivitets og kunstens evne til at holde en våge åben. I mennesket og i samfundet.
[ }]
Man kan så aktuelt spørge hvori den kunstneriske nødvendighed ligger i at udføre en tegning, der er bestilt af et dagblad med henblik på at håne, spotte og nedgøre et religiøst symbol eller person eller guddom. Hvilken frihed og hvilken nødvendighed ligger der i et sådant foretagende? Præmisserne er jo givet på forhånd, så den kunstneriske frihed er allerede en berammet sådan. Og nødvendigheden ligger vel mest i, at det kan være en kunstners levebrød, at denne udfører bestillingsopgaver i den rækkefølge de tikker ind. Men hvor er den kunstneriske nødvendighed? Den synes at drukne i en ideologisk nødvendighed. 'Det er nødvendigt at vi kæmper for vor ret til at kunne ytre os frit'. Men den kunstneriske nødvendighed er ikke dikteret af ideologi eller andre rationelle forklaringsmønstre.
{]}
Den kunstneriske nødvendighed finder sine løsninger i ofte irrationelle udslag eller indfald. Det er følelsen, der svinger imellem vilje og tanke, det er hjertet, der registrerer blodets kvalitet og deraf skaber sine billeder ind i menneskets drømme, bevidste eller ubevidste i ly af nat og dyb søvn.
*
Etiketter:
brev,
fragment,
kunstens nødvendighed,
kunstnerisk nødvendighed,
Om kunst,
spørgsmål-svar,
ytringsfrihed
Monday, 25 January 2010
¨
Tak iø til Lars Bukdahl for læserbrev i Information, hvori han går i rette med Kristen Bjørnkjærs sjask af en artikel om Asger Stig Møller. Alt, hvad der står i den artikel, havde jeg aftenen forinden nemlig læst på nettet gennem opslag i google. Det er fame tyndt for en artikel af informationsk standard, og som Bukdahl også påpeger, så forekommer Bjørnkjærs slutninger angående Asger Stig Møller og Asger Stig Møllers litterære produktion endnu tyndere og usle.
..
Sunday, 24 January 2010
Saturday, 23 January 2010
Bárður Illugarsson
*
Bárður Illugarsson hed en mand, der blev født i 1710. Han flyttede i 1762 til Arnardalur = Ørnedal, i Nordvest-Island , og grundlagde der Arnardalsætt = Ørnedalsslægten, som jeg hører til. Hans første søn fik navnet Jón. Og senere kom endnu en Jón til. Fra den gren stammer jeg - og tusindvis andre.
*
Etiketter:
Arnardalsætt,
Arnardalsslægten,
Bárður Illugarsson
Friday, 22 January 2010
ESCORT
Det var en Ford Escort 1.3 LX. Han ville gøre den til et bjerg. Hvad kramperne i den unge Belle de Boskop skulle, ved jeg ikke. Kølerhjelmen sad løs, og var måske netop derfor ikke havnet i krambolage med den tynde bark. Tre sorte affaldssække stod på bagsæderne, og et sammenpresset fårehegn var smidt ind bag vognens rat. Op af bagruden stak en udtjent varmtvandsbeholder og et gedigent rustrødt udstødningsrør. Af og til kørte en sort en-øjet kat med som blind passager.
Han havde lovet mig, at den skulle blive fjernet. Så snart frosten kom. Han kunne få sin onkel til det. Men frosten slap så småt sit tag hen mod slutningen af marts. Nogenlunde samtidig med min tålmodighed og de røde og hvide hestehoves fremkomst.
Så ringede jeg et par gange til bedstefaren. Og derpå til politiet i Viborg. Det var et civilt søgsmål, sagde de.
Bedstefaren holdt sig ikke for god til at lave et par numre med mig. Først gav han mig en henvisning til en ældre halvsenil kone i Lemming, som hurtigt i samtalens løb fik det vendt sådan, at det var Robert, hun troede, jeg ville have fat i. Og hun kendte da også både Allan og hans bedstefar, og mente, at hun da ikke vidste bedre, end at Allan stadig boede sammen med sin kone derovre på den anden side af åen. Og det var jo nok så galt fat med bedstefaren, at han da sagtens kunne få byttet rundt på numrene. Så fandt han sine læsebriller frem, og gjorde sig stor umage. Ja, det er Ali Haman, hørte jeg stemmen sige. Så har jeg vist fået udleveret det forkerte nummer, udbrød jeg lettere febrilsk. Ja, jeg har ikke tænkt mig at få et andet nummer bare for din skyld, lød det tørt vrængende tilbage.
Han bor vist derovre et sted i Serup, havde bedstefaren sagt. På hjørnet dér ved det gamle mejeri. Men dér boede Gyda Betzer. Så det var sgu sikkert rigtig nok alligevel, hvad jægeren havde sagt. Så holdt han op med at tage telefonen. Og først sidst på aftenen kom konen i røret. Hold så op med al den ringeri. I baggrunden hvæste den gamle fyldebøtte Hva fanden bilder du dig ind!? Så tog jeg ind til politimesteren i Kjellerup. Han kunne ikke fortælle mig adressen. Og det gjorde han så: Lod være med at fortælle, men drejede blot skærmen en anelse. Et held jeg ikke er så nærsynet.
Da jeg kom hjem, lå der to breve fra Alm. Brand. Det ene brev med mit navn og en anden adresse. Det andet med Allans kones navn og min adresse. Via den gamle brugsuddeler fik jeg det verificeret: De boede til leje hos Bent Skov - en krejler i Serup. Så ham ringede jeg til, og to dage senere lå der brev fra Bibi, og hvis ikke jeg ville holde op med den chikane, så ville de gå til skattefar. Brevet indeholdt en del faktuelle misforståelser. Så jeg skrev tilbage, at de da bare kunne opsøge skattebassen.
Hos Alm. Brand kunne de ikke forklare xhiasmen. Nogle dage senere ringede jeg til Orla i Bjerringbro. Så kunne den sag vel være ude af verden. Shit for et sejt cirkus, sagde Orla, da jeg havde forklaret ham historien. Sut cirkus sej, sagde hans litauiske hjælper, da han løftede de fire hjul op. Mængden af skrot, havde brugsuddeleren fortalt mig, er rent faktisk i underkanten, så de henter gerne gratis. Først skal olie- og benzin tømmes, plastic-kofangere afmonteres, vinduer smadres, og hjulene pilles af. Så ville de gerne. De lægges ved siden af. Alle fire.
Orla styrede grabben ind over Forden, og greb den, løftede den lidt op, og klemte sammen. Så stillede han klumpen, slap den, og greb den igen, og maste derpå endnu en gang. Til sidst var bilen bare en massiv metalhob på ladet, som snart ville blive forenet med et stort skrotbjerg. Det ene af tre hvorfra krejlerne våger over Jylland.
Sunday, 17 January 2010
*
Fra himmelen kommer lystonen
Trappetrin vokser i Moskva.
En anden gade med betjente
Ænse-øjne adskilt.
Lårkorte piger med sløjfer
og menstruationsbind i blåt.
Hvide handsker på gelænder. Urskrig
Bier over hænder. Gips. Samfund af porøsitet og vand.
Nogen eller noget standser tiden.
(I nattens skakt eller kloak!)
Møbelkasser. Flaskepost. Tomheds porcelæn
Huller i fartplanen
Griber telefon
Spiser dagen.
*
Fra himmelen kommer lystonen
Trappetrin vokser i Moskva.
En anden gade med betjente
Ænse-øjne adskilt.
Lårkorte piger med sløjfer
og menstruationsbind i blåt.
Hvide handsker på gelænder. Urskrig
Bier over hænder. Gips. Samfund af porøsitet og vand.
Nogen eller noget standser tiden.
(I nattens skakt eller kloak!)
Møbelkasser. Flaskepost. Tomheds porcelæn
Huller i fartplanen
Griber telefon
Spiser dagen.
*
Saturday, 16 January 2010
Thursday, 14 January 2010
'''
'
Før du bevæger dine læber
i kroppen indforvævet
fugle kisteglade
i mulden mere end stille
før du bevæger dine læber
et kor ved din yderste grænse
hvem skaber disse engle
hvem lyser dit Jesusansigt
du tredje hanegal
hvem gir dig af sin stemme
før du bevæger dine læber.
'
Subscribe to:
Posts (Atom)







