Showing posts with label Thomas Resen. Show all posts
Showing posts with label Thomas Resen. Show all posts

Friday, 1 July 2022

Thomas Resen skriver angående det politiske teater og krænkelsen af ejendomsret og almindelig anstændighed:

 


"Det er fuldstændig sindssygt, at Mette frikender sig selv  Det er totalt skandaløst, at Enhedslisten og SF også frikender hende.

De Radikale er åbenbart taget på "ferie", så dem ved vi som sædvanligt ikke hvor vi har. Men jeg gætter på at, at de opfører sig som en afdanket lolitadukke, og bytter en frikendelse med et par ministerposter og en krumme indflydelse.

På mødet hvor det blev besluttet at aflive alle mink, var aflivning af alle mink slet ikke med i mappen af muligheder. En mappe som ministrene i øvrigt ikke gad at læse.

De valgte en løsning, som ingen i embedsapparatet havde undersøgt lovligheden af. Den "løsning" de valgte i stedet for svarer til, at man ville konfiskere og skrotte alle biler i Danmark - med politiets og militærets hjælp.

Hvis man ikke er klar over, at sådan noget er ulovligt, så bør man slet ikke være i Folketinget. Faktisk bør man slet ikke gå frit rundt i samfundet, hvis man ikke ved at røveri er ulovligt.

Lad os lege med tanken om at Mette slet ikke var bekendt med privat ejendomsret. Da hun så "endelig blev bekendt med", at det er ulovligt at røve folks ejendom, stoppede hun så? Nej!

Hun fortsatte gudhjælpemig med ulovlige instrukser i medierne.

Kommissionen skriver i rapporten på side 740:

"Statsministeren var i en direkte TV-udsendelse på TV2 – Go’ aften Live – den 12. november 2020.

I udsendelsen havde man netop talt med statsministeren om, at der var begået fejl, da der ikke var hjemmel til at kræve aflivning, hvorefter hun af en minkavler blev spurgt, om de kunne få lov til at beholde nogle af deres dyr. Statsministeren svar var: ”Det korte svar er: ”Nej”.” Denne udtalelse, der faldt på direkte TV, kunne være med til at gøre billedet af minkavlernes forpligtelse uklar".

Så udover, at det er grov uagtsomhed ikke lige at overveje lovligheden af at røve folks ejendom, så er det i den grad forsæt at fastholde sin instruks på landsdækkende TV. På det tidspunkt var der stadig ikke hjemmel til hverken aflivning eller tempobonus.

En af de ting der gør Danmark så velfungerende er, at vi grundlæggende har en meget høj grad af tillid til, ikke bare hinanden, men retssystemet og embedsapparatet. Det er svært at have tillid til noget som helst nu, og det er i den grad skadeligt for samfundet.

Min rets- og retfærdighedsfølelse er smuldret fuldstændig.

Der er to ting der kan få mig helt op i det røde felt. Når folk prøver at tage røven på mig, og når folk ikke vil tage ansvar for deres handlinger.

Har man begået en fejl, så mander man sig op, og tager konsekvenserne.

Men det har Mette ikke format til. Hun er skruppelløs, og humper sig igennem med den ene manipulation og løgn efter den anden.

Havde hun været ydmyg, beklaget og udskrevet valg, så havde vi måske kunne tilgive hende.

Men det her, det kan ingen tilgive. Forhåbentlig heller ikke de radikale."


 




 

Saturday, 20 February 2021

Retrograd ønsketænkning:

 Thomas Resen skriver:


Tænk hvis pressemødet med Mette den 11. marts 2020 havde lydt sådan her:
Vi står i en situation hvor smitten stiger. Derfor er det nu tid til at lægge politik til side, og arbejde ligeværdigt på tværs af hele Folketinget.
Jeg har besluttet, at indkalde alle ordførere fra alle partier, til at samarbejde om at løse denne opgave. Der vil være ugentlige møder.
Vi har samlet et hold af offentlige og private rådgivere, og vi vil opfordre alle til at bidrage med alt hvad de kan. Alle dokumenter og data i relation til Covid-19 vil blive fremlagt dagligt. Det vil give private eksperter mulighed for at bidrage med løsninger.
Vi har set lande som Kina lukke helt ned med tvang og kontrol. Det mener vi ikke er en løsning i et frit og demokratisk samfund. Vi skal være kreative og tænke bredt og langsigtet.
Vi har foreløbigt gjort følgende:
- Vi har lånt Bellacentret og Messecenter Herning, og om en uge har de virksomheder, der normalt sætter stande op, etableret 500 intensivpladser, og 500 ordinære pladser. Vi kan udvide kapaciteten efter behov.
- Vi har kontaktet alle læger og sygeplejersker fra det private, samt pensionerede, og givet dem tilbud om dobbelt løn, for at give et nap med. Offentligt ansatte har fået tilbud om at få dobbelt betaling, for alt hvad de arbejder udover normal tid. Vi har igangsat et undervisningsforløb, så andre sundhedsfaglige kan hjælpe til.
- Vi har kontaktet EU med henblik på at samle et hold af 10.000 læger og sygeplejersker med udstyr, der kan rejse rundt og etablere felthospitaler, i de områder hvor smitten er høj.
- Vi har indført hurtigtest til alt personale i sundheds- og plejesektoren for at sikre, at de ikke er smittet inden start af vagt.
- Vi vil prioritere personale, der allerede har været smittet, og derved immune.
- Vi har tilbudt alle på plejehjem, at hvis de ikke ønsker at blive "reddet" fra Covid-19, så indlogeres de på hotel. Der vil være madbuffet 3 gange om dagen, samt underholdning hver aften.
- Alle der ønsker at være isoleret i eget hjem, kan bestille dagligvarer til døren. Vi har lavet en aftale med alle supermarkeder og take-away restauranter om nedsat moms ved gratis hjemmelevering.
- Fra i dag, har alle medarbejdere i risikogruppen krav på at arbejde hjemme, uanset erhverv. No questions asked.
- Vi vil i de næste dage, udarbejde oplysningsmateriale, så alle er bedst muligt oplyst om hvordan man passer på sig selv og andre.
Pas på hinanden derude, og lad for guds skyld være med at udskamme dine medmennesker. Vi er alle i samme båd. Vi skal nok komme igennem det her, hvis vi bare holder sammen. Lad os vise hele kloden, hvorfor vi er det bedste, mest veludviklede og mest innovative land i verden.
Kram fra Mette
Elsker
Elsker