Til mine læsere,
altså læsere af denne blog
eller hvad end det måtte være
i hvilket tidsskrift
på Cuba eller i Vietnam
eller det forsvundne Atlantis'
Singapore
hvor i verden I end må befinde jer; om I er
robotter eller hvad til helvede I er
måske I er virkelige mennesker
hvad jeg virkelig håber
I kender ikke mit savn
I kender ikke mit afsavn
men I har set svaner
stå I kø
i digt efter digt
og måske
måske
mødes vi en dag
i sprogets ydre rum
i sprogets indre rum
måske mødes vi
og jeg undskylder
hvis jeg
ikke er helt
parat
den dag
jeg undskylder
virkelig
jeg ville så gerne være
parat
når du
når I
står helt parate
og åbne.
No comments:
Post a Comment