:::

 

Jeg mærker verden som et indre billede

der skærer gennem mit kød

jeg bliver den døvhed

før noget andet

om ikke verden gav slip

jeg bliver den døvhed

før noget andet

om ikke 

jeg gav slip

på verden

jeg mærker 

kraniehulen

som et bid af æblet

ved verdens ende

hvor lyset for alvor

foldes ud i spiraler

jeg vipper som runepæle

tusinde år indsovet i is

den dumpe verden

erindrer noget 

der ånder

i tynde

pust

af 

genkendelse

der skærer

gennem mit kød

som et indre billede

jeg mærker

verden

med.