Aldrig parat får vi givet vores chok

 

Aldrig parat får vi givet vores chok

fra en ridende pige

der fylder natten med sin egeløvsfane

Har hygge-frøen efterladt

vores gode algamle behag

frygtede du at røre bugen på alt der var

skibe af lykønsknings nåle

efterlod du løsningerne til sig selv?

Hygge-frøen bevæger sig tæt omsluttet

mens du tyder denne svane

byggede gællerne hytter og gulve

åndede vi i skyernes sølverne skælven

åndevæsener indeni åndevæsener.

Frøen kvækker ved gavlen

din rømmen

fosser lysets alvor

elskede vimpelengel

du vil die døve dryp fra vaser

kastede du så tæt omslynget

sejlende nåle

la la la

nede i runddellen 

nede i rundkirkens balje.

 

At få vaser til at tælle myg

og række tålmodige sønner

de søde frøers hyggelige kvæk.

Vil du snitte elverfolk ud af fuglenes hakken

vimpelenglenes redderi

brænder hul i tågen

med mønter forvandlet af chok

på hvert eneste øjelåg.

 

Genkend tanken og duens vuggen

afvikler broernes sammenbrud

jeg har genkendt vældige gåder

jeg tænker lyset når dit væsens såler.

Din fineste forkælelse adopterer

duens genkendte vuggen

lyset når sålernes gulve i dit væsen.

Døve vaser tøver forkælede

de er hvor som helst

som spejlede svaner

der tegner hjerter i luften.

Gå og forkæl

drag lyset med dig hvor du end skulle hen

hygge-frøens lys ånder og spiller

og rejser svaner, tårnhøje svaner 

kun for forkælet at hvile i det.

 

Er du parat til at høre til ende

ud fosser det vi sigtede efter

ud skubbes pigen som rider

og fylder heden med tydelige spor.

Nede i zinkbaljen ligger nåden og sover

og dagen har lagt sig med den

så tæt omslyngede

hygge-frøens 

stemme rører tæt omslynget

forkælelse.

Oksefrøen vil tætføre frøernes kald

jeg havde tidligt besøgt

dens døde blade

hvor skildpadden lå på lur

jeg havde tidligt besøgt

dens døde blade

og hørt dens kald.