:::

 

Du har mægtige flyvenætter

du findes flydende og tvinges ud i verden

skubbet tyst af tydelige solopgange

skubbet tyst af tragtformede hulninger

i vandskorpen

hvor terrapinens næsebor dirrer 

helt statisk

det er de mølædte

gisninger der snapper efter vejret

det er de flodgrønne strømme

der bevæger ærmernes væsen og fanger

dig som lysmåge og skubber dig tyst ud af tågen

du er lysmåge og skubber tågen tyst

foran dig som tøsne

og flyver

skyggefuld og lysende 

ud

i et blændende hvidt

nu.