Du skrev, at
du ville giftes med en rudekuvert. Jeg husker tydeligt dit sovende kys skubbe
æselører af egeløv ud over skrænten. Kys genkendte og rålyttede, ja, rålyttede
lyden af bånd, der strammes til. Da jeg vågnede, var jeg helt gennemblødt og en
teskefuld tynd ånde steg fra vibrerende læber. De stramme bånd var alt, der gav
lige så god mening som intet. Kys genkendte fuldmånens kirsebærallé og poserne
med uhøfligt dryssede kronblade fra solens korridor. Et ekko mangedobledes i
rullende hoveder ud over skrænten som kysset igen og igen.
No comments:
Post a Comment