:::

Hjem svømmer dine karrygryder 

låg løfter breve med en klæbrig em 

bøjet over kaffekoppen 

som en klovnedråbe 

messehuse åbner 

måneloftet i et bobbelocean 

våde billeder i spejlet 

vinker farvel med alle ører. 

Jeg drikker dine øjne 

til der ikke er flere tårer tilbage.

Gennem gadens støj 

rækker værktøjskassen 

gaveregnens drøm 

du regner den ud 

og synker spådomskuglen 

parykker trækker vod 

i en gazastribe 

syv år går 

skræddersyet 

gennem dit aspargesbed. 

Jeg drikker dine øjne

til der ikke er flere tårer tilbage.