:::

 

Nattens tegn ruller alle skakbrikker ud

mørket drukner lidt af den binære lykke

men det er som er jeg en sovende guitar

tretten toner går gennem min hukommelse

aftenaviserne er ophørte i totemgry

højhusene svajer fluoriserende

og er ligeglade med ord

tømt løber styrtende håndtegn

gennem håret

bøgerne ryster reolernes dødsattester

ungdomsminder banker på døren med rammeaftaler

vi vrængede os løs af det hjemlige

tuberkulosen lyttede med stetoskopet 

til hver sukkerknald

alt vi gjorde i hver sit puds

klovnemåse med batterier til næsen og utalsantenner

iskioskerne havde klove i psyken

drev os nedad til vi stod rippet

med brombærkrattets rodfarver at kramme

når vi endelig sov.