~

Den glubske hund, som himlen tog, har tusind ben på ryggen. Noderne er blevet pels og halens sidste hvide plet er månestor.

Og G-nøglen slynger sig som & og sarkofag; de iltre toner er ståpels i en ellers sfærisk tyst og overgiven statisk ro; kun klovgrotten er polarrævens sidste mål, hvor ulden funkler fuld af rim og ariens stjernesatte horn.